Børnerådet vil have aktindsigt i enkeltsager
UDSATTE BØRN: Børnerådet vil have mulighed for at gå ind i enkeltsager for bedre at kunne leve op til rollen som børnetalsmand. En rolle, DF i sidste uge kritiserede Børnerådet for ikke at leve op til - alligevel afviser DF idéen.
I sidste uge kritiserede blandt andre Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, Børnerådet for ikke at leve op til rådets rolle som børnenes talsmand, når børns rettigheder bliver krænket.
Men den kritik er ifølge Børnerådet ikke berettiget. Her mener man, at loven bremser for rådets muligheder at løfte opgaven. Børnerådet har nemlig ikke ret til at få indsigt i enkeltsager - faktisk må rådet slet ikke beskæftige sig med enkeltsager ifølge loven.
"Problemet er netop, at vi ikke har de nødvendige beføjelser til at hjælpe det enkelte barn. Børnerådet skal have mulighed for at få ordentlig indsigt i sagerne, så vi kan hjælpe børn, hvis rettigheder bliver krænket. Det vil give børn en stærk, statslig, uafhængig instans, der arbejder ud fra et børneperspektiv og ikke ud fra systemets perspektiv," siger Charlotte Guldberg, formand for Børnerådet.
Hun glæder sig over, at indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) i Altinget i sidste uge udtrykte, at hun gerne ville se på, hvordan børnetalsmandsrollen kan forbedres.
Karen Ellemann har ikke yderligere kommentarer til sagen i denne uge. Men i et svar til Socialudvalget præciserer hun, hvordan børns klagemuligheder er i dag (se nederst i artiklen).
DF: Glem det!
Men regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, er stækt uenige i Børnerådets anbefalinger til at udvide rådets beføjelser til også at inkludere enkeltsager.
"Det har de sagt hele tiden. De skal ikke have lov til at gå ind i enkeltsager - det er ikke deres rolle. Det er væsentligt at forstå, at det bunder i en politisk uenighed, hvor vi i stedet mener, at der er forældrenes rolle at varetage børnenes interesser," siger Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, og forsætter:
"Og når forældrene ikke er i stand til at varetage børnenes tarv, må de sociale myndigheder gå ind og varetage børnenes interesser eller støtte forældrene, så de kan gøre det."
Sparket til hjørne
Børnetalsmandsfunktionen blev diskuteret på de netop afsluttede forhandlinger, men blev sparket til hjørne af satspuljepartierne. Seksten fremtrædende børne- og ungdomsorganisationer havde inden forhandlingerne gået sammen om at forslå en børnetalsmand. Også Socialdemokraternes Mette Frederiksen havde haft forslaget med under forhandlingerne.
Det lykkedes ikke at få gjort forslaget til virkelighed - hverken i forbindelse med Barnets Reform eller under de netop afsluttede satspuljeforhandlinger. Det bekymrer Charlotte Guldberg:
"Man kan ikke både hævde, at de eksisterende klageordninger fungerer fint, og så - når vi dokumenterer, at det ikke er tilfældet - henvise børn til at stole på deres forældre, i håb om at de vil klage for dem. Sådan fungerer virkeligheden desværre ikke altid for børn, og det er jo netop det problem, vi skal have løst."
Børnerådet vil forsætte arbejdet for at få etableret en instans, der kan give børn "en bedre reststilling i praksis".
Kollegial støtte
Formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, mener, at det er børns retsstilling, der er problemer med - og ikke Børnerådet:
"Det er useriøst at kritisere Børnerådet for at være usynligt. Rådet har i den grad leveret viden, holdninger og inspiration til alle, der beskæftiger sig med børn og unge i Danmark. Men jeg er enig i, at der er brug for at opgradere rådets mulighed for at tage sig af enkeltsager."
Børns Vilkår er en af de seksten organisationer, der var med til at udvikle forslaget om en børnetalsmand, som de mener er nødvendig for, at Barnets Reform skal fungere efter hensigten. Også Geert Jørgensen, formand for Børnesagens Fællesråd, bakker op om Børnerådet i denne sag.
Barfoed: Ultimatum kan sikre rejsekort
Massiv mistillid til S-løfter om boligskat
