Sundhedstjek kan give milliarder til grøn vækst

LANDBRUGSSTØTTE: Sundhedstjekket af EU's landbrugsstøtteordninger kan give Danmark næsten 1 mia. kr. årligt til ”grøn vækst”.

Der kom som ventet ingen store revolutioner af EU's landbrugsstøtte, da EU's 27 landbrugs- og fødevareministre blev enige om det såkaldte "sundhedstjek" af støtten tidligt torsdag morgen i sidste uge.

Men selv om der kun blev skruet en smule på nogle af støtteskruerne - og langtfra lige så meget, som både den danske regering og et stort flertal i Folketinget havde ønsket - så rummer resultatet ikke desto mindre muligheder for regeringens planer om en ny "grøn vækst"-strategi for det danske landbrug frem mod 2020.

1 mia. om året
Landbrugsministrene enedes således for det første om, at den del af den direkte landbrugsstøtte, der kan bruges til "blødere" miljø- og udviklingsformål i landdistrikterne, skal skrues op fra 5 pct. til 10 pct. ("obligatorisk modulation", red.), og for det andet, at yderligere 10 pct. af den direkte støtte kan gives direkte til miljøfremmende tiltag, hvis Danmark ønsker det ("frivillig modulation", red.).

Det svarer rundt regnet til én mia. ekstra kr. hvert år, som Danmark kan bruge på nogle af de tiltag, regeringen har varslet for "grøn vækst", der fremlægges i foråret. Den skal gøre det danske landbrug mere miljø- og klimavenligt, samtidig med at Danmark fortsat skal være en af verdens førende fødevareproducenter.

"Aftalen betyder, at vi nu i hvert fald har sikkerhed for, at vi har økonomiske midler til et højt ambitionsniveau i forhold til natur og miljø. Det har været afgørende for mig, når vi bl.a. skal se på konsekvenserne af ophævelsen af braklægningsordningen," siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Hun vil dog endnu ikke løfte sløret for nogen konkrete tiltag, ligesom hun heller ikke vil udstede en håndfast garanti for, at Danmark vil benytte sig af muligheden for de 10 pct.s frivillig modulation.

S: Aftale nu
Socialdemokraternes fødevareordfører Bjarne Laustsen foreslår, at Folketingets partier allerede nu sætter sig sammen for at aftale at benytte sig af den frivillige modulation og at aftale, hvad pengene skal gå til:

"Det er vigtigt, at vi nationalt hegner det ind, så vi sikrer os, at det ikke bare bliver en ny national støtte. Det er vi lodret imod. For os handler det om at sikre, at flest mulige af pengene går til miljøformål," siger han.

Flere af de øvrige EU-lande ønskede egentlig, at den frivillige modulation kun i begrænset omfang skulle kunne bruges på de miljø-, innovations- og udviklingsformål, som den obligatorisk modulerede landdistriktsstøtte også bruges til. Efter kraftigt pres fra bl.a. Danmark blev det imidlertid aftalt, at et medlemsland gerne må bruge alle 10 pct. på miljøformål, hvis det ønskes.

Samtale med erhvervet
Landbrugsraadet har gennem hele forløbet advaret mod ordningen. Landmændenes brancheorganisation frygter, at den frivillige modulation kan virke konkurrenceforvridende, når de ikke nødvendigvis vil blive anvendt af alle EU-landene.

Præsident Peter Gæmelke opfordrer nu politikerne til at tage erhvervet med på råd, hvis ordningen tages i brug i Danmark:

"Når nu ordningen er etableret, er vi positive over for den i det omfang, det kan aftales med erhvervet. Det er afgørende med dialog, og vi håber, det kan blive en del af hele grøn vækst-pakken, hvor der skal fokus på at blive grønnere og på at bevare konkurrencekraften," siger Peter Gæmelke.

Han forestiller sig bl.a., at nogle af pengene kan bruges til at kompensere de landmænd, der vil blive tvunget til at tage jord ud af dyrkning på grund af det nye EU-vandrammedirektiv, der netop nu er ved at blive gennemført.

Forrige artikel Intet flertal for planlovsrevision Intet flertal for planlovsrevision Næste artikel Ny DF'er: Prostituerede gør gode gerninger Ny DF'er: Prostituerede gør gode gerninger