Danskerne delt om sanktioner i skolen
FOLKESKOLEN: Skal børn i de mindste klasser i folkeskolen kunne smides ud af skolen? Danskerne er delt i spørgsmålet, viser ny undersøgelse.
Danskerne er splittede om, hvorvidt børn helt ned til børnehaveklassen kan smides ud af skolen.
Det viser en meningsmåling blandt 909 danskere, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.
I alt 46 procent af de adspurgte er modstandere af sanktionen, mens 44 procent er tilhængere af, at børnehaveklassebørn kan smides ud af skolen. De resterende 10 procent er i tvivl.
Unge er imod stramningen
Tidligere har alvorlige sanktioner i folkeskolen været begrænset til elever fra 3. klasse og op, men en ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet gør det nu muligt at idømme sanktioner som eftersidning og bortvisning til de mindste børn, der i sidste ende kan smides ud af skolen.
Undersøgelsen viser, at det kun er unge mellem 18-29 år, hvor modstanden er størst. Her er 63 procent imod den udvidede sanktion. Rent politisk er vælgere fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti overvejende for sanktionen, mens vælgere fra oppositionspartierne har en lille overvægt af modstandere.
Det handler ikke om alder
Alligevel er uddannelsesordfører for Socialdemokraterne Christine Antorini glad for ændringen.
"Stramningen er ikke sket for at sende et signal om, at flere skal smides ud af skolen, men for at give skoleledelsen muligheder for selv at beslutte, hvilke sanktioner den skal bruge i forhold til forseelsens størrelse. Det handler ikke om alder, men om hvad der konkret er sket," siger Christine Antorini.
Skoleledelsen får med de nye regler mulighed for at give sanktioner til de mindste børn, men skoleledelsen kan stadig ikke smide barnet ud af skolen. Det er stadig kun kommunalbestyrelsen, der kan skride til den sanktion.
"Ændringen giver skoleledelsen mulighed for - af pædagogiske grunde - at bruge forskellige sanktioner. Men det er i sidste ende kommunalbestyrelsen, der tager beslutningen om at smide eleven ud af skolen, fordi kommunen også har ansvaret for at finde en anden skole," siger Christine Antorini.
Kan ikke smide børn ud for ingenting
Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for De Konservative, maner til besindighed over for ændringen.
"Folk har ikke fået forklaret, hvad det handler om, nemlig at der nu ikke er en aldersbegræsning på de sanktioner, som skoleledelsen allerede har mulighed for at give. Det lyder som om, at man kan smide hvilket som helst lille barn ud af skolen for hvilken som helst lille forseelse. Men sådan er det ikke," siger Charlotte Dyremose.
Martin Henriksen, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, mener, at det er sundt, at de mindste børn forstår konsekvensen af deres ugerninger.
"Undersøgelsen viser, at folk reflekterer meget godt over spørgsmålet. Mange har som rygmarvsreaktion, at man ikke kan straffe små børn, men når folk tænker over, at man gør det klart også over for små børn, at de handlinger, man foretager sig, også har konsekvenser, så kan folk godt forstå ændringen," siger Martin Henriksen.
Hellebæksag bag stramning
Det er den såkaldte "Hellebæk-sag", der danner baggrund for ændringerne. I 2007 krævede lederen af Hellebækskolen i Helsingør en 11-årig dreng flyttet til en anden skole, fordi drengen på internettet havde beskyldt en af skolens lærere for at være pædofil.
Da drengens forældre protesterede, omgjorde byrådet i Helsingør skolelederens beslutning og lod drengen slippe med et skift til en anden klasse på samme skole.
Krav om ny type natur-kanon
