Enhedslisten laver ordfører-rokade

ROKADE: Enhedslistens Nikolaj Villumsen er blevet far, og det udløser en mindre ordførerrokade. Partiet får blandt andet ny udlændingeordfører.

Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører, Nikolaj Villumsen, er blevet far og skal være på barsel resten af året. 

Derfor har partiets folketingsgruppe foretaget en mindre rokade med det resultat, at Søren Søndergaard indtager rollen som Enhedslistens nye udlændingeordfører, og Rosa Lund bliver integrationsordfører, mens Eva Flyvholm skal være udenrigsordfører.

Rasmus Vestergaard Madsen fra Aarhus træder ind som suppleant for Nikolaj Villumsen, og han bliver Enhedslistens socialordfører, ligestillings- og LGBTQ-ordfører og ordfører for dyrevelfærd, som hidtil har været varetaget af politisk ordfører Pernille Skipper.

27-årige Rasmus Vestergaard Madsen  er folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds.

Og til jul skal Enhedslisten igen rokere rundt. I slutningen af august meddelte Stine Brix nemlig, at hun ved årsskiftet stopper i Folketinget, da hun er gravid og skal på barsel. 

Forrige artikel Direkte: Følg førstebehandlingen af finansloven her Direkte: Følg førstebehandlingen af finansloven her Næste artikel KL presser Christiansborg: Bliv enige om folkeskoleloven, eller lav den om KL presser Christiansborg: Bliv enige om folkeskoleloven, eller lav den om