Nyt baltisk Nato-hovedkvarter kan komme under dansk ledelse

TILBUD: Danmark overvejer at stille sig i spidsen for et nyt Nato-divisionshovedkvarter i Baltikum. Forsvarsministeriet holder kortene tæt til kroppen.

USA har flere gange luftet utilfredshed med, at Danmark kun regner med at bruge 1,3 procent af sit bruttonationalprodukt på forsvar i 2023 - og ikke de to procent som Nato-landene i 2014 lovede hinanden, at de ville arbejde hen imod hver især at nå i 2024. Men hvis Danmark stillede sig i spidsen for et nyt baltisk divisionshovedkvarter, kunne det måske gyde olie på vandene. Og noget tyder på, at det kan blive til virkelighed.

Der arbejdes nemlig på at etablere et Nato-divisionshovedkvarter, som skal fungere som bindeled mellem bataljonerne og brigaderne i de tre baltiske lande og Nato's korpshovedkvarter i Polen.

Og det arbejde er Danmark involveret i. Det fremgår af et notat, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sendt til Folketingets forsvarsudvalg.

”I marginen af mødet havde jeg en drøftelse med den estiske, lettiske og litauiske forsvarsminister om etablering af et multinationalt divisionshovedkvarter i Letland,” skriver forsvarsministeren i notatet, som omhandler hans oplevelser ved Nato’s forsvarsminister møde, der fandt sted for cirka tre uger siden.

Ministeriet: Regeringen overvejer flere muligheder
Og ifølge Altinget oplysninger er Danmark ikke kun involveret i arbejdet om et nyt divisionshovedkvarter. Flere kilder oplyser nemlig, at Danmark kraftigt overvejer ligefrem at stille sig i spidsen for divisionshovedkvarteret.

I Forsvarsministeriet holder man dog kortene tæt til kroppen.

”Regeringen overvejer i øjeblikket forskellige muligheder i forhold til danske bidrag til sikkerhed og stabilitet i Østersøregionen. På nuværende tidspunkt kan vi ikke være mere konkrete om et multinationalt divisionshovedkvarter i Baltikum,” skriver ministeriets presseafdeling i en mail til Altinget: forsvar.

Læs hele artiklen på Altinget:forsvar (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

,

Forrige artikel Derfor vil grønne politikere ikke gøre flyrejser dyrere: Selvfølgelig flyver man, hvis man skal til Mallorca Derfor vil grønne politikere ikke gøre flyrejser dyrere: Selvfølgelig flyver man, hvis man skal til Mallorca Næste artikel Fagforening vil slå hårdt ned på dårligt arbejdsmiljø i foreningsdanmark Fagforening vil slå hårdt ned på dårligt arbejdsmiljø i foreningsdanmark