Løkke: Jeg lægger mig ikke bare ned

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i debat om mistillid med Mette Frederiksen under spørgetimen 1. marts 2016.

MISTILLID: Mette Frederiksen (S) revsede Lars Løkke Rasmussen (V) for ikke med det samme at rette ind efter det flertal, der i sidste uge krævede Eva Kjer Hansens (V) afgang som minister. Men statsminsteren forsvarede forløbet. Jeg lægger mig ikke bare ned, lød det.

”Jeg har den holdning i forhold til mine ministre, at hvis jeg ikke selv mener, de har gjort noget angribeligt, så lægger jeg mig ikke bare uden videre ned. Og det kan ikke bruges til at sige noget som helst om, at jeg ikke respekterer demokrati – overhovedet.”

Bemærkningen faldt fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under spørgetimen tirsdag 1. marts 2016.

Her anfægtede Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, at Lars Løkke Rasmussen i sidste uge ikke med det samme tog flertallet bag erklæringen om mistillid til Eva Kjer Hansen (V) til efterretning. 

"Statsministeren indfører her en ny måde at arbejde på, som jeg ikke vil anbefale at følge", lød kritikken fra Frederiksen.

Se debatten i klippet ovenfor. 

Forrige artikel Dyhr til Løkke: Vil I rette ind efter EU-miljøkrav? Dyhr til Løkke: Vil I rette ind efter EU-miljøkrav? Næste artikel Hjort i krydsild om kommunalt omprioriteringsbidrag i en time Hjort i krydsild om kommunalt omprioriteringsbidrag i en time