Piraten, pokerspilleren og modstandsmanden om Europa-Parlamentets første år

BRUXELLES: 25. maj markerede et-årsdagen for valget til Europa-Parlamentet.

Ud af Parlamentets 751 medlemmer har Altinget udpeget tre med en atypisk baggrund og bedt dem fortælle om deres første år i europæisk politik.

De har alle tre en sag, der driver dem. Og så er de enige om, at Parlamentet ikke lever op til sin rolle som folkets stemme i EU. To af dem er helt nye i Parlamentet, mens en tredje, græske Manolis Glezos, sad kortvarigt i midten af 1980'erne.

 

Antanas Guoga (Litauen) 

Pokerhajen: Under pseudonymet Tony G har Antanas Gouga gjort karriere som professionel pokerspiller med stor succes og vundet knap fem millioner dollars i præmiepenge. Han er vokset op i Australien, men er litauisk født.

Han er aktiv inden for velgørenhed og donerer sin løn fra Europa-Parlamentet til gode formål. Ved pokerbordet var han kendt for en aggressiv stil, hvor han snakkede meget og knap så pænt om og til sine modstandere.

I Parlamentet sidder Antanas Guoga i den liberale gruppe ALDE.

Hvorfor stillede du op?

”Jeg har aldrig ment, at jeg er perfekt, men jeg var ikke tilfreds med politikerne. Den normale reaktion er blot at kritisere og ikke gøre noget, ikke at prøve det. Men jeg så det som en unik mulighed i livet. Jeg har haft succes med min forretning og min pokerkarriere, som var begyndt at kede mig.

Nogle gange skal man lave en forandring og gøre store ting. Gøre noget umuligt. Jeg tror aldrig, en pokerspiller er blevet valgt til en høj post. På nær Richard Nixon, som var en rimelig god spiller i militæret. Men det er et godt spil, som giver et indblik i, hvordan folk tænker.

Det næste valg var til Europa-Parlamentet, så derfor stillede jeg op til det.”

Hvilket område interesserer du dig mest for?

”Jeg er vild med alt, der har med it at gøre. Det fascinerer mig, og jeg har arbejdet meget med det og fået succes i livet. Jeg ser det som en mulighed. Europa er nødt til at være mere proaktiv inden for informationsteknologi og teknologi i det hele taget.”

Hvordan har Parlamentet levet op til dine forventninger?

”Det er meget som forventet. Jeg havde ikke en forestilling om, at man kan få en masse ting til at ske på kort tid. Jeg vidste godt, det er langsomt.

Jeg har fået mere autoritet i Litauen, og jeg kan ændre ting ved at snakke med folk og forklare dem ting. Det er også en måde at ændre et land på. Befolkningens opfattelse og syn på ting har stor betydning. Lovgivning ændrer ikke så meget, som folk tror. Det har jeg altid vidst.

Det er nemt, må jeg indrømme. Sammenlignet med at drive forretning eller spille er Europa-Parlamentet ekstremt nemt arbejde. At styre en lille by i for eksempel Danmark er meget hårdere end at sidde i Parlamentet. Jeg sammenligner det med borgmestre, jeg kender rundt om i verden. Det er et helt andet stressniveau og nogle andre forventninger fra befolkningen.”

Ved pokerbordet var du kendt for at snakke meget. Gør du også det i Parlamentet?

”Det er lidt anderledes her, fordi man skal være på en liste for at få lov at snakke. Men jeg prøver altid at komme til, og jeg elsker at give en fyrig tale. Jeg kunne godt tænke mig at få flere chancer. Det kommer til at tage lang tid, og jeg skal investere mange år for at få mere autoritet. Så skal jeg genvælges, eller hvad min rolle ender med at blive. Men jeg har svært ved at se mig selv forlade politik.”

Hvad har været den bedste oplevelse?

”Jeg nyder det bare. Livet i Bruxelles har været en god oplevelse. Selve Parlamentet er ikke det bedste, men Pavens besøg sidste år var en stor ting. Ikke fordi jeg er religiøs, men det er en stor ting i livet.”

Manolis Glezos (Grækenland) 

Modstandsmanden: Med sine 92 år er Manolis Glezos det ældste medlem af Europa-Parlamentet. Under Anden Verdenskrig var han meget aktiv i modstandskampen og rev hagekorset ned fra Akropolis, hvilket har gjort ham til lidt af en legende.

Handlingen gav ham også en dødsstraf, som han har undsluppet, men han har siddet i fængsel mere end 10 år af sit liv fordelt på flere omgange.

Manolis Glezos kæmper i Parlamentet en indædt kamp imod kravene om økonomiske reformer, som EU, anført af Tyskland, stiller til Grækenland.

I Parlamentet sidder Manolis Glezos i den venstreorienterede gruppe GUE.

Hvorfor stillede du op?

”Tiden var efter min mening moden til, at Europas borgere blev gjort opmærksom på en række emner. Hovedsageligt Tysklands forpligtigelser over for Grækenland efter Anden Verdenskrig og nazisternes besættelse af landet. 70 år efter krigens afslutning og 25 år efter Tysklands genforening er Grækenlands krav stadig ikke opfyldt. Så længe jeg har kræfterne, vil jeg fortsætte kampen for efterkommerne af nazisternes grusomheder og for den græske stat.

For det andet ønsker jeg at overføre det græske folks smerte og indignation over for den katastrofale og uretfærdige sparekurs, der bliver ført mod Grækenland. Det sker ikke for at hjælpe det græske folk, men for at redde finanssektoren og gavne tyske selskaber. Så hvor er det Europa for fred, lighed og solidaritet, som stifterne drømte om?”

Hvordan har Parlamentet levet op til dine forventninger?

”Det har givet mig bedre adgang til det europæiske folk, så jeg kan gøre opmærksom på de emner, der er øverst på min politiske dagsorden. På den måde har det mødt mine forventninger, men det betyder ikke, jeg er tilfreds med den nuværende situation i Europa-Parlamentet.”

Hvordan ser du Europa-Parlamentets position i dag?

”Jeg har tidligere siddet i Europa-Parlamentet. Det parlament, jeg sad i i 1985, har intet at gøre med det, jeg mødte til min anden periode. I stedet for at udvikle sig til en mere demokratisk institution er Parlamentet blevet en rendyrket bureaukratisk og autoritær instans, der lægger bånd på sine medlemmer ved at begrænse taletiden og lade de to store grupper dominere på bekostning af de resterende.

På trods af den teoretiske udvidelse af Parlamentets kompetencer har de ting, der foregår her, minimal indvirkning på hverdagen for europæiske borgere.”

Hvordan bruger du din erfaring i dit arbejde i Parlamentet?

”Den vigtigste erfaring er, at intet kommer til dig af sig selv. Hvis du ikke insisterer og kæmper for de ting, du gerne vil have, får du dem aldrig. Da jeg kom til Bruxelles i juli 2014, kunne ingen huske, hvilken rolle Grækenland spillede i Anden Verdenskrig. Ingen talte om de græske ofre, som, sammenlignet med landets befolkning, udgjorde det højeste antal.”

Planlægger du at genopstille?

”Jeg er 92 år gammel. Jeg har sat noget i gang og kæmpet flere kampe end nødvendigt. Hvis den næste generation ikke træder til og fortsætter mit arbejde, har jeg fejlet. Men jeg vil ikke stoppe med at kæmpe for det, jeg tror på, før til allersidst. Det skylder jeg mine medkombetanter, som ofrede sig selv og endnu ikke er blevet retfærdiggjort. Jeg skylder historien og sandheden det.”

Julia Reda (Tyskland) 

Piraten: 28-årige Julia Reda sidder i Europa-Parlamentet for det tyske Piratpartiet. Hun og partiet kæmper for nye regler for ophavsret, der gør det nemmere at dele filer.

Julia Reda har været aktiv i partiet siden 2009 og har været med til at stifte Young Pirates of Europe, som er en paraplyorganisation for ungdomsafdelingerne af de europæiske piratpartier.

I Parlamentet sidder Julia Reda i gruppen De Grønne.

Hvorfor stillede du op?

”Jeg var utilfreds med måden, de traditionelle partier behandlede internetrelaterede emner. Der bliver ikke tænkt på vigtigheden, og jeg ville sikre, at politikere forstår betydningen af ophavsretsspørgsmål.”

Hvilket område interesserer du dig mest for?

”Jeg arbejder først og fremmest med reform af ophavsretten, hvor jeg er ordfører. Jeg er så heldig, at det faktisk er en af den nye EU-Kommissions hovedprioriteter. Det er vigtigt, fordi hovedparten af de nuværende regler er lavet i tiden før internettet. Love, der er rettet mod professionelle, der udveksler materiale, berører pludselig alle, når vi deler billeder og andre filer. Derfor er der behov for at lave disse regler om.”

Hvordan har Parlamentet levet op til dine forventninger?

”Jeg var nogenlunde bekendt med arbejdet i Europa-Parlamentet, fordi jeg var praktikant for Amelia Andersdotter fra det svenske Piratpartiet i 2012. På det tidspunkt var ACTA (aftale, der skulle forhindre ulovlige kopier og andre krænkelser af ophavsretten, red.) ved at blive forhandlet. Det var en værdifuld oplevelse at se, at store protester imod ACTA formåede at få indflydelse på Parlamentets flertal. Til hverdag er der sjældent bred offentlig debat om de beslutninger, vi træffer.”

Hvordan ser du Europa-Parlamentets position i dag?

”Tidligere har Parlamentet været god til at styrke sin rolle som folkets direkte repræsentant. For eksempel sikrede det, at formanden for EU-Kommission ikke blev valgt bag lukkede døre af de nationale regeringer, men at de europæiske partier nominerede spidskandidater før valget.

Det nye parlament har dog nogle steder svigtet, når det kommer til at forsvare sin position. Det lykkedes ikke at lave et undersøgelsesudvalg af skatteunddragelsessagen LuxLeaks. Det ville have krævet en direkte konfrontation med Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og derfor blev det kun til et særudvalg med færre beføjelser. Parlamentet er nødt til at lære at stå fast over for Kommissionen og medlemslandenes regeringer.”

Hvad har været den bedste oplevelse?

”Det er skønt at være blevet udnævnt som ordfører for gennemsynet af de eksisterende ophavsretsregler. Det er lykkedes at skabe mig et navn som en af de ledende politikere i ophavsretsspørgsmålet, selvom jeg sidder i en af de mindre politiske grupper.

Parlamentet giver meget ansvar og stor autonomi til de enkelte medlemmer, hvilket gør det nemmere for små partier som Piraterne at blive hørt.

Jeg har også formået at få en million euro øremærket på EU's årlige budget til at forbedre sikkerheden for open source software. Det viser, at det er muligt at få flertal for de enkelte parlamentarikeres initiativer.”

 

Portrætbillederne er taget af Europa-Parlamentet

red@altinget.dk