DF: Unge skal i lære som pædagoger

OPGØR: I et nyt udspil lægger Dansk Folkeparti op til et opgør med uddannelsessystemet, der er blevet ”alt for akademisk og teoretisk.” Nye pædagoger skal uddannes ved at komme i lære i børnehaver, foreslår partiet.

Det danske uddannelsessystem er blevet alt for akademisk og teoretisk. Alt for mange går på det almene gymnasium og universiteterne og uddanner sig til arbejdsløshed, mens samfundet skriger på arbejdskraft med praktiske færdigheder.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, der i et nyt uddannelsesudspil nu vil gøre op med den ”voldsomme akademisering,” der de seneste mange år har præget universiteterne.

”Det er jo ikke det, vi har brug for. Vi har i langt højere grad brug for folk, der tager en faglig uddannelse, en teknisk uddannelse, en erhvervsuddannelse eller går på professionshøjskole. Alle prognoser viser, at det er dér, jobbene er,” siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen.

Som et konkret eksempel foreslår DF, at pædagoguddannelsen erstattes af lærepladser i daginstitutioner med løbende skolegang – ligesom det kendes fra erhvervsuddannelserne.

”Hvorfor skal unge piger og drenge, der gerne vil arbejde med børn først gennem gymnasium og siden seminariet? Det er da en kæmpe omvej. Det giver da mere mening, at de kommer i lære i en børnehave og så kan gå i skole engang imellem – ligesom på erhvervsuddannelserne,” siger Alex Ahrendtsen.

De pædagogstuderende er ikke begejstrede for forslaget og bryder sig ikke om at blive sat i bås med erhvervsuddannelserne.

”Vi er altså et humanistisk fag. Metodeundervisningen er vigtig i forhold til at forstå, hvordan man er anerkendende, hvad det vil sige at være i et relationelt rum og interagere, hvordan man iagttager svigt, og hvordan man som fagperson hjælper og understøtter udvikling og dannelse. De metoder vil vi komme til at mangle,” siger Katrine Aagaard, der er faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Læs hele historien på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.

 

, ,

Forrige artikel Hver fjerde vælger beslutter sig i sidste øjeblik Hver fjerde vælger beslutter sig i sidste øjeblik Næste artikel Borgerlige: Simpel kriminalitet skal stoppe asylsager Borgerlige: Simpel kriminalitet skal stoppe asylsager