Enevælden har stadig tag i Slotsholmen
DEBAT: Offentlighedslovens undtagelser har skabt grundlag for, at snævre kredse af topembedsmænd og ordførere bag politiske aftaler er blevet nutidens gehejmeråd for den reelle politiske magt, mener Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Af Oluf Jørgensen
Tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, nu offentlighedsrådgiver samme sted
Embedsmænd i centraladministrationen arbejder under to modstridende normsæt.
De klassiske normer for embedsmænd stiller krav om saglighed, grundighed og sandhed. I et demokratisk samfund skal de vigtigste beslutninger træffes af politikere, der står til ansvar over for befolkningen. Embedsmænd skal forberede sagerne og udføre de politiske beslutninger. Embedsmænd skal hjælpe politikerne ved sikre et beslutningsgrundlag, der er så fagligt korrekt som muligt.
En anden norm er udviklet på Slotsholmen gennem de seneste årtier. Den stiller krav til embedsmænd om at integrere faglig rådgivning med politisk-taktisk rådgivning. Det specielle ved denne norm er ikke, at embedsmænd agerer sparringspartnere for politikere i udviklingen af politiske idéer og ved taktiske overvejelser om forhandlinger. Det specielle er, at politisk-taktiske og faglige råd bliver sammenvævet. Faglige vurderinger bliver formuleret, så de stemmer med politiske intentioner hos ministeren, regeringen eller en ordførerkreds, der forhandler en politisk aftale.
De klassiske normer er ikke ophævet og fremhæves fortsat som kendetegn for embedsværket. I de skandalesager, der med kortere og kortere intervaller bliver oprullet, kan embedsmænd risikere at blive draget til ansvar for ukorrekte og mangelfulde oplysninger.
De to normsæt er modstridende, og det må være meget vanskeligt for embedsmænd at vægte normerne, når de udfører vigtige opgaver i en beslutningsproces. Skal faktiske oplysninger og faglige vurderinger formuleres klart, eller skal de camoufleres i pseudo-faglige formuleringer, der er opportune for politiske intentioner.
Hemmeligholdelse af beslutningsprocessen
Slotsholmens norm om integreret rådgivning har ført til brede undtagelser i offentlighedsloven for at beskytte den politiske beslutningsproces.
For at sikre de bedste muligheder for sammenvævning af faglig og politisk-taktisk rådgivning omfatter hemmeligholdelsen også endelige faglige vurderinger, der indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller offentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende.
Offentlighedslovens nye undtagelse for udveksling af dokumenter mellem ministerier og enkelte folketingsmedlemmer er kronen på værket i en længere udvikling af statsstyret.
I et lukket forum kan en ordførerkreds sammen med ministeren indgå bindende aftaler dels om et lovforslag, dels om gennemførelse af loven. Dette system har gjort det mere interessant at være ordfører.
Afhængig af anonyme kilder
Politikernes problem er, at de med den lukkede beslutningsproces er blevet meget afhængige af rådgivningen fra de øverste embedsmænd. Lukketheden giver topembedsmænd store muligheder for politisk påvirkning.
Lukketheden om politiske beslutningsprocesser skaber nye udfordringer for journalistikken. God journalistik kræver dokumentation. Når det ikke er muligt at få aktindsigt i beslutningsgrundlag om lovforslag og planers konsekvenser, må anonyme kilder blive desto vigtigere.
Mange medier har givet større plads til kommentarer, der ikke kræver dokumentation, men bedømmer politikerne på deres evner til offentlig kommunikation og ofte spreder anonyme rygter.
I denne tid har kommentatorer desuden travlt med gisninger om det kommende folketingsvalg baseret på en lind strøm af meningsmålinger.
Nutidens gehejmeråd
Det er indlysende, at lukketheden om den politiske substans betyder en kraftig forringelse af mulighederne for demokratisk kontrol og debat. Hvorfor er denne udvikling stærkere i Danmark end i andre lande, Danmark normalt sammenlignes med?
Det er mit indtryk, at historiens inerti er en del af forklaringen. Danmark havde fra 1661 til 1849 et enevældigt styre i absolut form. I offentligheden sad Kongen på den formelle magts piedestal. Den reelle magt lå hos de øverste statslige råd, hvor hemmeligholdelse ligefrem blev markeret i betegnelsen: Først Gehejmekonseil og senere Gehejmestatsråd.
Traditioner fra enevælden præger fortsat Slotsholmen. Folketinget har erstattet Kongen på den formelle magts piedestal, som medierne kredser om. Den reelle magt udøves fortsat i lukkede rum, hvor snævre kredse af topembedsmænd og ordførere bag politiske aftaler fungerer som nutidens gehejmeråd.
Cepos: Klogt at vente med beslutning om bankunionen
Grabow: Mediernes meningsmålingssyge
