Hver anden dansker vil sænke udviklingsbistand

FIK DU LÆST: Regeringen mangler opbakning til at sætte udviklingsbistanden op. Men minister fastholder at hæve bistanden på sigt. EL kræver flere penge og styr på administrationen, mens V vil skære ned. (Bragt første gang i maj)

Regeringen vil på sigt gerne hæve den økonomiske støtte til verdens fattigste lande til en procent af bruttonationalindkomsten (BNI).

Men de helt store overtalelsesevner skal hives frem, hvis regeringen skal overbevise danskerne om, at en højere udviklingsbistand er en god idé - ét budskab, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gentog så sent som på sin tur til Tanzania i marts 2013.

Således viser en ny måling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk, at kun 15,5 procent af danskerne vil hæve udviklingsbistanden, mens 48 procent vil sænke den. Derimod mener 33,2 procent af danskerne, at den nuværende udviklingsbistand på 0,82 procent eller godt 16 mia. kr. er lige tilpas.

Modstanden mod at hæve bistanden overrasker ikke Jørgen Goul Andersen, professor ved statskundskab ved Aalborg Universitet.

"Folk vil gerne bevare velfærdsstatens sociale sikring og service mest muligt. I stedet kigger man efter, hvor der kan skæres, og her står f.eks. kultur og udviklingsbistand ofte først for. Når der er højkonjunktur, bliver folk mere generøse. Men når der er lavkonjunktur og sparedagsorden, bliver folk mere karrige med pengene," siger han.

Også udviklingsministeren peger på krisen som årsag til danskernes skepsis ved at øge bistanden. Men han mener, at det er en fejl at sænke bistanden.

"Trods store problemer i Europa er der endnu større problemer andre steder i verden. Samtidig kan vores investeringer i verden og et stærkere internationalt samarbejde være med til at hive Danmark ud af krisen. Det er her, fremtidens vækst og muligheder er," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

Først vækst
Samtidig fastholder ministeren, at det er målsætningen at nå en procent i udviklingsbistand på sigt. Men han mener, at der først skal komme vækst igen, før det er realistisk.

"Der er krise. Det erkender vi og lytter til den bekymring, der er. Alligevel har vi fastholdt og øget vores internationale engagement i en krisetid. Vi kan ikke sætte dato på. Råderummet til også at investere i Danmark og mere i verden vil afhænge af, hvordan og i hvor høj grad den danske økonomi retter sig op," siger han.

Læs hele interviewet med ministeren her.

Jørgen Goul Andersen mener, at det bliver svært at overbevise danskerne om fidusen ved at hæve bistanden.

"Det vil være i overensstemmelse med folkestemningen at lade være, men det er omvendt et punkt, der er fælles for regeringspartierne. Men i stedet er vækst og arbejdspladser afgørende lige nu," siger Jørgen Goul Andersen.

Ved forhandlingerne om finansloven for 2012 hævede regeringen sammen med Enhedslisten udviklingsbistanden med 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i 2013. Men selv om bistanden i 2012 voksede i kroner og øre, faldt bistandsprocenten fra 0,83 til 0,82 procent.

EL foreslår 6-årsplan
Regeringen indgik både finansloven for 2012 og 2013 med Enhedslisten - også finansloven for 2014 forventes at blive med Enhedslisten. Og i støttepartiet vil man møde op med klare krav til, at udviklingsbistanden hæves.

"Højere bistand er jo også regeringens mål. Vi har spurgt til at lave en 6-års-plan for, hvordan vi når op på én procent, og til hver finanslovsforhandling haft krav til det. Men det er afvist," siger Christian Juhl, Enhedslistens udviklingsordfører, og fortsætter:

"Vi har endnu ikke formuleret klare krav til den del endnu. For mig er det meget vigtigt, at vi når i mål. F.eks. med en 6-årsplan. Men det internationale område er noget, der får øget opmærksomhed i Enhedslisten."

Han peger på øgede skatter på erhvervslivet og en eventuelle skat på finansielle transaktioner som mulige finansieringskilder.

Desuden vil Enhedslisten kræve, at der skal strammes op på administrationen af udviklingsbistanden: "Vi ser jo stadig jævnligt skandalehistorier dukke op om misbrug af danske bistandskroner. Der skal ryddes op, ellers stoler folk ikke på, at pengene bliver brugt ordentligt," siger Christian Juhl.

V: Alle områder skal holde for
Venstre vil sænke udviklingsbistanden til 0,78 procent, som ville svare til ca. en mia. kr. mindre i 2013. Partiets udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at resultatet af målingen er i tråd med hans partis politik.

"Vi ønsker fortsat at være i front med udviklingsbistanden, men den økonomiske situation fordrer tilbageholdenhed på alle områder. Og det forstår folk. Alle områder må holde for. Også udviklingsbistanden," siger han.

Pengene skal blandt andet indhentes ved på sigt at droppe støtten til Sydamerika og indsnævre antallet af lande, som Danmark støtter.

Bistanden for 2014 skal først forhandles på plads i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, der så småt starter i efteråret 2013.

Forrige artikel Hedegaard: Privat klimafinansiering nødvendig Hedegaard: Privat klimafinansiering nødvendig Næste artikel Ny udbudsformand: Paragraffer gør udbud dyrere Ny udbudsformand: Paragraffer gør udbud dyrere