Skal land med planlov bygges?

Det handler om gågader og El-Giganter. Men det handler i høj grad også om ideologi.

Planloven skal igen ændres, og det skaber debat. Regeringen vil tilbagerulle dele af den liberalisering, som VKO gennemførte, og mens Konservative støtter forslaget, så stritter Venstre inderligt imod.

"Det er helt klart et ideologisk slag," understreger Venstres Esben Lunde Larsen. Han er medlem af Folketingets Landdistriktsudvalg, men har også en lokal kasket på: I Ringkøbing-Skjern er han viceborgmester.

Folk kører langt 
Et af regeringens forslag handler om, hvilke byer som kan få lov til at etablere store udvalgsvarebutikker som El-Giganten, Toys "R" Us og IKEA. VKO sænkede grænsen, så det var muligt for byer med 27.000 indbygere, men nu vil regeringen hæve grænsen, så byerne skal have flere end 40.000 indbyggere. 

Og det forslag er i Esben Lunde Larsens øjne et ideologisk stridspunkt, hvor regeringen centralt fra Slotsholmen vil blande sig alt for meget i lokale spørgsmål.

"Folk kører derhen, hvor der er de varer, som de efterspørger, til den pris, som de efterspørger. Derfor kan vi ikke på Christiansborg sidde og planlægge for butikker på gågader," siger han.

Regeringen vil med sit forslag styrke handelslivet i bymidterne i de mellemstore byer, men Esben Lunde Larsen mener, at forslaget vil få den modsatte effekt.

"Folk vil have et stort udvalg, og det kan man ikke ligge i bymidterne, for der er ikke plads. Nu får de mellemstore byer kun deres bymidte som trækplaster, og det er ikke tilstrækkeligt i dag. Folk vil lægge deres indkøb i andre byer, og så mister de mellemstore byer handel," siger han.

Pressede bymidter 
Under førstebehandlingen af lovforslaget pointerede flere af ordførerne fra regeringspartierne, at detailhandelsredegørelsen fra december 2011 viser det modsatte: Nemlig at de store udvalgsvarebutikker udfordrer handelslivet i bymidterne. Men Esben Lunde Larsen advarer mod at opfatte bymidten alt for snævert.

"Jeg anerkender, at det er en udfordring, hvis man ser på en bykerne, hvor butikkerne kun ligger i gågaden, men hvis man ikke kan tiltrække folk til sin by, så er det lige meget, om butikkerne ligger i bymidten eller udenfor, for så forsvinder handelslivet," siger han og fortsætter:

"Nogle steder oplever man butiksdød i centrum, fordi butikkerne er blevet flyttet ud i udkanten. Det har været et valg i den kommune, at butikkerne skal ligge, hvor der er bedre tilkørsel med bil. Så bliver bymidten mere boligagtig, men er det nogen skade? Skal en bymidte have butikker?"

I nedsatte selv grænsen, så byer med 27.000 indbyggere kunne planlægge for store butikker. Men kunne man helt ophæve grænsen?

"Det tør jeg ikke sige, men som kommunalpolitiker har jeg oplevet en meget stor bevidsthed om at udvikle byerne efter saglige hensyn. Nogle på Slotsholmen frygter, at der vil gå ragnarok i den, hvis kommunerne får friere tøjler, men sådan ser jeg det ikke."

Lokale beslutninger 
I det hele taget mener Esben Lunde Larsen, at regeringens planlovsforslag på alt for mange områder fjerner den kommunale selvbestemmelse.

"Jeg tilhører et parti, som har en stærk forkærlighed for decentral styring og planlægning. Hvis borgerne er utilfredse med det, som foregår i deres kommune, så har de hvert fjerde år muligheden for at skifte kommunalbestyrelsen ud. Ligesom de har mulighed for at engagere sig, når kommuneplanen er i høring lokalt. Der træder civilsamfundet jo i kraft."

Esben Lunde Larsen pointerer, at planloven langtfra er det eneste, som påvirker handelsmønstrene. Som eksempel nævner han afgifterne, som påvirker grænsehandlen, og den stigende internethandel, som også presser butikkerne.

Tilhængere af statslig planlægning fremhæver også hensynet til ældre og til borgere uden bil. Er det ikke fornuftigt at tage hensyn til dem, som ikke kan køre langt for at handle?

"Hvis borgerne ønsker at have en købmand i deres landsby, så må borgerne lægge deres indkøb der for at støtte livet i deres landsby, men det er ikke en politisk opgave," siger han og fortsætter:

"Man kan begræde, at der er landsbyer, som sygner hen, men hvis borgerne handler i de store byer langt væk eller syd for grænsen, så forsvinder de lokale butikker. Det er folks eget valg," siger Esben Lunde Larsen.

Men kan det være, at den enkeltes handlinger nogle gange fører til en butiksstruktur, som ikke er til det fælles bedste?

"Ja, det kan godt være. Akkurat som når man fravælger den lokale skole, eller når vi køber de udenlandske fødevarer i stedet for gode danske alternativer. Det kan have konsekvenser, men enhver handling er man selv ansvarlig for. Og i forhold til planlægning er det heldigvis sådan, at loven sikrer saglige hensyn til det fælles bedste. Spørgsmålet er bare, hvor statsreguleret det fællesskab skal være," siger han og fortsætter:

"Der mener jeg ikke, at planloven skal bruges som et fællesskabs-skabende instrument. Det skal være en overordnet ramme, som man udfylder lokalt, med saglige hensyn til borgerne de enkelte steder. På den måde er der klar ideologisk forskel i vores syn på planloven. I Venstre har vi tillid til det lokale ansvar, og derfor vil vi styrke det decentrale ansvar. Auken derimod vil sidde med så stærkt et centralt planlægningsorgan som muligt. Det er vi inderligt imod."

Virkeligheden i Struer 
Men selv om Esben Lunde Larsen er kritisk over for dele af planloven, så understreger han, at han langtfra vil skrotte den. Han fremhæver det fornuftige i, at industri bliver placeret i erhvervsområder, at transportens infrastruktur er gennemtænkt, og at der ikke klodses hoteller op i strandkanten.

"Så der er gode ting ved, at man tager hensyn til hinanden, men der er også skævheder, hvor planloven bliver for statisk uden lokale hensyn. Det er sikkert dejligt for en fuldmægtig i Miljøministeriet, at man kan bestemme, hvordan virkeligheden skal være i Struer, men der har jeg større tillid til de lokale repræsentanter."

Lovforslaget om ændring af planloven har været førstebehandlet og drøftes nu i Miljøudvalget.  

red@altinget.dk