Kritik: Regeringen nøler med uddannelsesgarantien

FIK DU LÆST: Regeringens praktikpladsaftale fra november sidste år er endnu ikke blevet udmøntet, og det møder kritik fra Danske Erhvervsskoler og LO. Det sender dårlige signaler til de unge, lyder kritikken. (Bragt første gang 18/3).

Der skal skabes flere praktikpladser, så de unge fremover kan være sikre på at kunne færdiggøre deres erhvervsuddannelse.

Det var et af hovedbudskaberne, da børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i november sidste år kunne præsentere sin nyindgåede praktikpladsaftale og den styrkede uddannelsesgaranti.

Aftalen var baseret på de 12 anbefalinger, som regeringens erhvervsuddannelsesudvalg kom med tidligere på året, og praktikpladserne skulle blandt andet findes ved at etablere praktikcentre og ophæve adgangsbegrænsningen til skolepraktikken på de kvotebelagte uddannelser.

Men fem måneder efter at aftalen blev indgået, er garantien endnu ikke blevet udmøntet i praksis, og det møder kritik fra Danske Erhvervsskoler og LO.

Dårlige signaler til de unge
"Jeg havde troet, at man meget, meget hurtigt ville udmønte aftalen, så vi allerede i år kunne sende nogle positive signaler til de unge, der skal til at vælge en ungdomsuddannelse. Men det er ikke sket, og det er bekymrende," siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

Han møder opbakning fra Ejner K. Holst, forbundssekretær hos LO og medlem af regeringens erhvervsuddannelsesudvalg.

"Det haster rigtig meget med, at regeringen får udmøntet aftalen om praktikcentrene, så vi kan fortælle de unge om de muligheder, de har. Derudover skal skolerne også have tid til at forberede sig på det, og derfor havde jeg også forventet, at ministeriet allerede havde spillet ud med lovgivning på området," siger Ejner K. Holst og fortsætter:

"Der er i hvert fald ingen risiko for, at ministeriet får en hastighedsbøde på det her område."

Ministeriet: Helt efter planen
Praktikpladsaftalen blev indgået mellem regeringen og alle oppositionspartierne på nær Liberal Alliance, og den faldt på plads efter længere tids debat om, hvordan man kunne sikre nok praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne.

Et af stridspunkterne var, om man fra politisk side skulle indføre sociale klausuler og derved tvinge de private virksomheder til at oprette praktikpladser i forbindelse med offentlige udbudsopgaver. Det blev taget af bordet, og parterne blev i stedet enige om at skaffe flere praktikpladser via blandt andet opsøgende arbejde, kampagner og nye praktikpladscentre.

Hos Børne- og Undervisningsministeriet forstår man dog ikke kritikken fra erhvervsskolerne og fagforbundet.

Jørgen Torsbjerg Møller, kontorchef i departementet, fortæller, at der er tale om en række administrative forskrifter, der skal ændres, før praktikpladsaftalen kan blive udmøntet. Men det vil først ske senere på året, og det er helt bevidst.

"Det har aldrig været meningen, at ændringerne af adgangsbegrænsningen skulle komme til at berøre de elever, der er ved at vælge ungdomsuddannelse nu. Derfor er der ikke tale om nogen forsinkelse, og det ved parterne godt," siger Jørgen Torsbjerg Møller og understreger, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan praktikcentrene skal indrettes.

"Vi har haft forsøg med praktikcentre, som først skulle evalueres, før vi kunne tage stilling til det spørgsmål. Det er ved at ske nu," siger han.

DA: Uddannelsesgarantien eksisterer
Hos Dansk Arbejdsgiverforening, som også sidder med i regeringens erhvervsuddannelsesudvalg, deler man ikke kritikken fra erhvervsskolerne og fagforbundet.

Ifølge chefkonsulent Simon Neergaard-Holm er det i dag kun en procent af eleverne, som ikke kan færdiggøre deres erhvervsuddannelser, og det er han glad for.

"Unge kan i dag færdiggøre deres erhvervsuddannelser, og det er det budskab, vi gerne vil give videre til de unge og deres forældre," siger han og understreger, at skolepraktikkvoterne i år er så store, at de unge godt kan færdiggøre deres uddannelser.

"Derfor er uddannelsesgarantien til stede i 2013, selvom praktikpladsaftalen ikke er blevet udmøntet endnu," siger Simon Neergaard-Holm.

Forrige artikel S: Privathospitaler hører ikke hjemme på sygehuse S: Privathospitaler hører ikke hjemme på sygehuse Næste artikel Skal land med planlov bygges? Skal land med planlov bygges?