Kvinderne tager magten på Christiansborg

Det er ikke engang 100 år siden, den første danske kvinde fik mulighed for at stemme ved et folketingsvalg.

Det er kun godt 80 år siden, Danmark fik sin første kvindelige minister.

Det er kun 19 år siden, Danmark fik den første kvindelige partileder.

Og i dag skete det så for allerførste gang: Da justitsminister Lene Espersen (K) blev valgt til ny konservativ partileder, er der nu flere kvindelige end mandlige partiledere i Folketinget.

Oven i købet i nogle af de største og mest magtfulde partier - Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Konservative og De Radikale.

"Det er jo en ret unik situation - jeg kan ikke komme i tanke om, at det er sket andre steder. Og jeg tror, det er godt. Kvinder ser mindre steterotype ud, og det er nemmere for vælgerne at identificere sig med dem end en masse mænd i jakkesæt. Det kan blive nogle meget interessante partilederrunder," siger den ene af Folketingets kvindelige partiledere Margrethe Vestager (R) til Altinget.dk.

Mere dynamik og ligevægt
Også ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge fra SF, der er et af partierne med en mandlig partileder, glæder sig over udviklingen.

"Det er rigtig fint rent rollemodelsmæssigt, at det ikke er ens køn, der betyder noget. Jeg ville ønske, det kunne smitte af andre steder. Det er f.eks. kummerligt i erhvervslivet, hvor der træffes rigtig mange beslutninger," siger hun.

"Mænd og kvinder er jo ikke ens. Hvis de var det, kunne det jo være ligegyldigt. De kommer med nogle andre tilgange end mænd, og derfor er der altid en bedre dynamik, når der er en ligevægt mellem kønnene. Det ser man på alle arbejdspladser," tilføjer Pernille Vigsø Bagge.

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, der er det parti med den længst siddende kvindelige partileder, mener også, det kan have positiv betydning med flere kvinder på de politiske lederposter:

"Kvinder har nogle rigtig gode færdigheder. De er meget empatiske og meget gode til at være umiddelbare. Det har vi i hvert fald rigtig gode erfaringer med Pia Kjærsgaard i Dansk Folkeparti - og vi må jo sige, når vi ser udviklingen, at de kvindelige partiledere er kommet for at blive," siger han.

Færre kvinder længere nede
Selv om kvinderne efterhånden har taget magten i partiernes ledelser, er det imidlertid et paradoks, at indflydelsen ikke slår igennem længere ned i hierarkierne, siger kønsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet:

"Hvis man sammenholder toppen med leddene længere nede, ser det jo helt anderledes ud - i regeringen, i Folketinget, i kommunalbestyrelserne. Man skal i hvert fald ikke forledes til at tro, at vi nu har ligestilling i politik," siger hun.

Anette Borchorst gør således opmærksom på, at der f.eks. kun findes syv kvindelige borgmestre i de i alt 98 danske kommuner, at der kun er 38 pct. kvinder i Folketinget, og kun syv kvindelige ministre ud af regeringens i alt 19.

Politik mere fleksibelt
På de mest synlige poster har det imidlertid vist sig mere givtigt for partierne at have kvinder længst fremme - måske, fordi kønsspørgsmålet er vigtigere for vælgerne, end politikerne egentlig selv er klar over, mener Anette Borchorst:

"I dag er der en holdning blandt vælgerne om, at alt for stærk mandsdominans ikke giver politisk legitimitet," siger hun.

De Radikales Margrethe Vestager tilføjer, at toppolitik kan være nemmere tilgængelig for kvinder, fordi arbejdstiden er mere fleksibel end f.eks. i erhvervslivet:

"Politik og privatliv kan kombineres på mange forskellige måder. Der skal lægges mange timer i det, men hvis du har indflydelse på, hvornår det timer ligger, så er det nemmere, end hvis du eget meget bundet op," siger Margrethe Vestager.

niels@altinget.dk