Jarl Cordua: Løkke gjorde samrådet til en sag om retten til et privatliv

KOMMENTAR: Løkke brugte respekten for privatlivets fred som en brandmur, da han klarede sig igennem samrådet, hvor der ikke blev fremlagt nogen beviser for bestikkelse, skriver Jarl Cordua.

Samrådet tabte allerede pusten, da Løkke fra begyndelsen slog fast, at han på samrådet i november rent faktisk havde givet fyldestgørende oplysninger om sin relation til de såkaldte kvotekonger. Simpelthen fordi at denne relation ingen som helst betydning havde for regeringens fiskeripolitik. Sommerhusophold, firmafest eller ej. Der var ikke noget at komme efter, mente Løkke.

I fraværet af beviser på at statsministeren har ladet sig bestikke til at føre en politik til gavn for kvotekonger, så kunne Lars Løkke med sin efterfølgende ret klare garanti, om at han og hans regering ”ikke har ladet sine beslutninger styre” af folk, der har doneret til Løkkefonden og andre ting, helt afkoble dramaet. 

Især socialdemokraternes kæde af erfarne folk gjorde ellers, hvad de kunne for at fyre op igen under dramaet ved at spørge ind til alle relationer, som kunne tænkes at have påvirket statsministeren og hans regerings beslutninger. Men Løkke afviste gang på gang af principielle grunde at redegøre for sine private relationer, samtalers indhold eller øvrige gaver, han måtte have modtaget, med klar henvisning til, at han følger de gældende regler for gavemodtagelser - og i øvrigt fremhævede han insisterende på, at også politikere har et privilegium, der hedder ”privatlivets fred”.  

Socialdemokraternes henvisning til diverse forvaltningseksperters vurderinger i aviserne om hvilke oplysninger fra Løkke, der er i offentlighedens interesse af få indsigt i, afviste Løkke ved at henvise til den juridiske rådgivning, han selv havde fået ministeriet. 

Brandmuren var naturligvis henvisningen til ”privatlivets fred”. For hvis han begyndte at redegøre for, hvem han ser, så ville han åbne Pandoras æske for opfølgende spørgsmål, der med stor sikkerhed ville dreje sig om, hvem han så, hvad han fik, og hvad de havde talt om?

Man kan mene, at det kunne han så bare svare på. Men der vil nok – på en roligere dag - være bred enighed om, at der trods alt er grænser for, hvad en statsminister skal registrere, til trods for oppositionen hævder, at Løkke er statsminister 24 timer i døgnet.

Løkke var hjulpet af, at han lod være med at være (alt for) synligt irriteret og i stedet forsøgte at mobilisere en forståelse eller en sympati for hans situation, hvor man må forstå, at det vil føre til bureaukratisk helvede af den anden verden, hvis han skulle redegøre for alle sine relationer til folk, han møder på sin vej. 

DF's Ib Poulsen var påfaldende neddæmpet undervejs. Det blev kun til et spørgsmål om nogle sms’er, som Løkke skulle have udvekslet med en kvotekonge. Det afparerede Løkke rimelig sikkert med, at det nok omhandlede et mødetidspunkt. Imens sad DF's finansordfører René Christensen ved siden af. Man kan spekulere på, om det var for at holde Poulsen i snor. 

Dør sagen her? Det afhænger nok af, om medierne graver nye oplysninger frem, der igen kan punktere statsministerens klare garanti for, at regeringen ikke har ladet sin fiskeripolitik påvirke.

Tilbage står, at statsministeren nok kunne have undgået hele sagen, hvis han bare havde sagt nej tak til at tage i sommerhus i Skagen. Det ville nok også have været klogt at have ladet en anden end Løkkes kone varetage formandsposten i Løkkefonden, sådan at man kom mere fri af anklagen om, at man kan købe sig ørenlyd hos statsministeren for donationer til fonden.

Endelig var det såre interessant at se, hvordan rækken af socialdemokrater efterfølgende havde svært ved at forholde sig til pressens kritiske spørgsmål om, hvordan socialdemokraterne selv sørger for at holde stien ren - i forhold til erhvervs- og fagforeningsinteresser, som betaler til partiets erhvervsklub - nu hvor de går landets statsminister efter med en tættekam, og det endda i relation til en forening med et veldefineret socialt sigte. Det var tydeligvis en svær udfordring for Nicolai Wammen og Co. at klare den hurtige omstilling fra jagthund til byttedyr. 

-------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han politisk kommentar på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Jarl Cordua: Kan Løkke holde Pandoras æske lukket under dagens samråd? Jarl Cordua: Kan Løkke holde Pandoras æske lukket under dagens samråd? Næste artikel Paula Larrain: Da Facebook-monsteret slugte Abdel Paula Larrain: Da Facebook-monsteret slugte Abdel