Jarl Cordua: Kan Løkke holde Pandoras æske lukket under dagens samråd?

Det er Store Samrådsdag i dag. Kl. 13.00 møder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor meningen er, at han skal svare på udvalgets spørgsmål. På forhånd står det dog klart, at han kun vil besvare ét af udvalgets spørgsmål. 

Der er lagt i kakkelovnen til et drama, hvor oppositionens udvalgsmedlemmer – og til dem hører også DF's fiskeriordfører Ib Poulsen – har en times tid til at få Løkke til at svare på, om han mener, at han gav korrekte og fyldestgørende oplysninger om sin relation til de såkaldte kvotekonger under samrådet i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 9. november 2017.

Her har Løkke to-tre svarmuligheder. Han kan svare blankt ja, forsøge at nedtone sin relation og tilbagevise de fremkomne oplysninger om, at han plejer endog megen social omgang med storfisker/kvotekonge ”John-Anker” og hans venner, som pressen har identificeret som slænget af nordjyske kvotekonger, der plejer at møde op til Løkkefondens årlige sammenkomst i Thyborøn, hvor de storsindet erlægger donationer på femcifrede beløb – helt uden tanke på at få politiske indrømmelser den anden vej.

Altså vil Løkke synge en sang om, at der ikke er noget at komme efter, og så i øvrigt angribe udvalget for at stå bag en usaglig og usmagelig kalkunjagt, hvor man jagter spøgelser ved højlys dag.

Løkke kan også vælge at bløde lidt op, og nok meget mod sin vilje og natur beklage, at han var lidt upræcis, omend stadig helt afvise præmissen om, at han hænger ud med kvotekonger og så i øvrigt henvise til, at han ikke behøver at redegøre for, hvem han ser privat. 

Endelig kan han – og det er nok urealistisk at forestille sig – lægge sig fladt ned, udvise lidt ydmyghed, beklage den ufuldstændige kommunikation og påtage sig skylden for, at sagen er kommet så vidt. Selve hovedanklagen om, at han skulle have givet urigtige oplysninger til Folketinget eller været i en situation, hvor han udsætter sig selv for korruption, bliver blankt afvist. I modsat fald skal landet have en ny statsminister.

I selve udvalget kan flere af medlemmerne have forskellige dagsordener. Der er naturligvis dem, der er oprigtig interesseret i at komme til bunds i sagens substans: Har Løkke givet usande oplysninger til Folketinget, og er der tale om korruption, når man som statsminister tager imod en gave fra en person med økonomiske interesser i udformningen af regler for fiskekvoter. Der kan også være dem, der har en selvstændig interesse i at få skabt en stemning, så Løkke taber hovedet og falder ud af rollen som statsminister. 

Øjnene vil nok hvile på udvalgsformanden. Vil han formå at optræde som en saglig og forholdsvis nøgtern mødeleder eller i stedet forfalde til at spille rollen som leder af den spanske inkvisition, der bruger scenen til at udstille og ydmyge statsministeren mere, end sagen kan bære.

Det får vi svar på, når udvalget når til de øvrige stillede udvalgsspørgsmål, der handler om, at Løkke skal forholde sig til kritikken fra blandt andet juridiske eksperter, og om der er mere i godteposen, hvad angår gaver, som han selv eller hans ministre måtte have modtaget fra venlige godgørende mennesker.

Spørgsmål, som Løkke på forhånd har afvist at svare på, da det ifølge ham handler om ”private forhold”. Set med Løkkes briller vil det at besvare disse spørgsmål blot åbne for Pandoras æske med nye spørgsmål, hvor han på forhånd ved, at enhver usikkerhed med sikkerhed vil blive fortolket til hans ugunst.

Også selvom præcise svar vil kunne punktere det væld af spekulationer om ham, som i ugens løb har hjemsøgt Christiansborg. Ved at indhegne emnekredsen, så har Løkke nogenlunde kontrol med dagsordenen, og hvad der bliver konklusionen efter mødet. 

De manglende svar vil næppe bekomme udvalgsmedlemmerne vel, og man må forudse nogle runder med surt mundhuggeri og en parade af begravelses-alvorlige miner til ære for tv-seerne.

Der er også særlig fokus på DF's fiskeriordfører Ib Poulsen, der tilsyneladende opererer helt uden for DF-toppens sædvanligvis strikse kontrol.

Tirsdag angreb han Løkkes habitus med henvisning til sin ”fornemmelse”, og det blev for stærk kost for Venstres Løkke-forsvarer-in-chief i mere end en forstand, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der i en sjælden grad tordnede mod dette "svineri" fra sine ”nære samarbejdspartnere” (og værdifæller) i DF. 

En sjældent set neddæmpet Kristian Thulesen Dahl veg i går helt udenom at svare på spørgsmålet, da TV2 bad ham om at forholde sig til Poulsens hårde angreb på statsministeren, der kun kan tolkes som en udokumenteret påstand om, at Løkke i sin tid blandede sig i sagen til gunst for kvotekongerne.

Thulesen Dahls budskab var, at DF ikke ville forholde sig til noget som helst, før samrådet er overstået. I Venstre er man rasende på DF, hvor man har svært ved at lure, om Poulsen har fået et slags løbepas eller er solist i et amokløb mod statsministeren.

Ingen kan dog være i tvivl om, at Poulsens engagement i sagen fra starten har været båret af en ægte indignation, der også har givet den sidegevinst, at nordjyden er blevet en nationalt kendt figur i et drama, der involverer statsministerens person.

Den megen opmærksomhed kan måske have hjulpet på tilbøjeligheden til at give den lidt mere gas i pressen med hensyn til anklager mod statsministeren, end der er dækning for i DF-toppen, der i sidste ende træffer en eventuel beslutning om at trække tæppet væk under Løkke.

Hvad ender det så med? Umiddelbart har udvalget den mulighed at give Løkke ”en næse”, som han så sidenhen kan vælge at ”tage til efterretning” eller ignorere.  

Næsen, der sikkert indeholder en skarp kritik af Løkke, har DF’eren afgørende indflydelse på. Poulsen kan formentlig formulere den hårdeste tekst, som han kan finde på. Oppositionen skal nok skrive under forneden. Sagen kan også ende i Folketingssalen, hvor man så kan tage endnu en tur med hensyn til at udstille Løkke. Spørgsmålet er, om DF-toppen vil medvirke i et cirkus, der på det foreliggende grundlag alligevel ikke ender med, at Løkke må gå af, og som yderligere vil forpeste det i forvejen historisk dårlige forhold til Venstre. 

Der er også for DF andre og vigtigere politiske emner, som selv på kort sigt trods alt vil overskygge dagens drama om statsministerens selvskabte plager, som uanset udgangen allerede har belastet ham selv og hans parti.

For tiden er der for eksempel drøftelser om skat og medieforligets finansiering i Finansministeriet, hvor Thulesen Dahl og Kristian Jensen diskuterer en ny måde at finansiere et kommende medieforlig på.

DF ønsker licensen erstattet med en højere bundskat, som finansministeren helst vil undgå, fordi det forslag vil gå ud over arbejdsudbuddet. Det betyder muligvis, at man diskuterer andre finansieringsmodeller. I krogene nævnes et forslag om en egentlig medieskat i stil med kirkeskatten. Spørgsmålet er, om en på forhånd aftalt forståelse mellem DF og regeringen om finansieringen af et senere forhandlet medieforlig, der også indbefatter en beskæring af DR med minimum 12,5 procent, kan føre til, at S og R efterfølgende dropper medieforhandlingerne, fordi de ingen indflydelse får på økonomien?

----------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han politisk kommentar på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.