BPA-bruger: Serviceloven udløser kun afdæmpet jubel
DEBAT: Der er elementer i den nye aftale om serviceloven, der leder tankerne hen på en umyndiggørende socialpolitik fra det forrige århundrede, lyder det fra den 44-årige BPA-bruger Anna Medone.
Anna Medone
BPA-bruger
Midt i Handicaporganisationernes jubel over, at socialministeren har måttet sluge flere kameler med den nye aftale om serviceloven under satspuljeforhandlingerne, er min jubel noget mere afdæmpet.
Det er fint at indføre 14 ugers opsættende virkning, når borgere klager i forbindelse med en række sager. Det samme er at skrotte ambitionen om at indføre såkaldte rådighedstimer for handicaphjælpere under den såkaldte BPA-ordning, forslag, som er fejet helt af bordet.
Men når KL's formand, Martin Damm (V), samtidig understreger, at reformen ikke løser kommunernes problemer med at styre socialområdet med "bedre muligheder for at foretage et fagligt, helhedsorienteret skøn af borgerens behov for hjælp", er min frygt, at kommunerne i mangel på en favorabel lovgivning tyer til at bryde serviceloven.
Væk fra det gode liv
Jeg ser, at Favrskov Kommune forsøger at nedbryde lovgivningen ved at lægge op til at tvangsflytte borgere med omfattende handicap, vel at mærke de dyreste borgere, som blandt andet har en BPA-hjælperordning fra eget hjem til botilbud eller plejehjem ud fra en status som såkaldt frikommune for, som socialchefen udtaler, "at finde en balance mellem økonomi og borgernes ret til at bestemme selv".
Dette får mig til at tænke tilbage på 1950'erne, hvor handicappede hørte under Åndssvageforsorgen og havde en status lig to-årige børn.
I 1990'erne lukkede tværtimod mange institutioner for at fremme det gode liv og brugerindflydelsen.
Det er vel ikke meningen, at dansk socialpolitik skal bombes tilbage til midten af det forrige århundrede?
Laveste fællesnævner
Jeg vil runde af med, at jeg er meget betænkelig over for, at reglerne for tildeling af handicapbiler ændres, således at kommunerne blandt andet kan vente otte i stedet for seks år, inden borgeren kan afkræve et tilskud fra kommunen til udskiftning af en bil.
I Altinget italesættes denne nyhed som en lempelse. Det må være kommunerne, som skal kunne nyde godt af denne lempelse.
Jeg har selv oplevet, at de handicapbiler, som jeg har haft, ikke kunne holde over seks år, herom må jeg formode, at det tidsmæssige skøn på otte år er ud fra, at mange borgere ikke bruger deres handicapbiler så ofte.
Det er ærgerligt, at den laveste fællesnævner skal styre mulighederne for at få en bil, når der er borgere, der har et mere omfattende behov for at køre i deres handicapbil.
Alternativet: Hvor er børnene i regeringens skilsmisseplaner?
Foreningen Mor: Alle familieformer skal respekteres
