Handicappede jubler over ny servicelov

Efter flere års tilløb lykkedes det sent torsdag aften at lande en politisk aftale om en reform af den sociale lovgivnings rammer for indsatsen til handicappede og socialt udsatte.

Aftalen er indgået mellem regeringen og Folketingets øvrige partier undtagen Enhedslisten som en del af forhandlingerne om satspuljen på det sociale område og blev præsenteret på et pressemøde fredag formiddag.

Med aftalen står det klart, at regeringen har måttet renoncere på flere kontroversielle dele af sit oprindelige udspil.

Det vækker begejstring hos Danske Handicaporganisationer, der længe har været bekymret for, at reformen ville blive en stor spareøvelse.

”Aftalen ser fornuftig ud. Der var lagt op til færre rettigheder og forringelser for mennesker med handicap, men det er taget af bordet,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han håber, at den brede aftale kan sikre ro på området efter flere års politisk turbulens.

Knaster skåret væk
Med aftalen har Karen Ellemann blandt andet måttet sande, at hun ikke kunne samle flertal for ønsket om at give kommunerne friere hænder til at vælge mellem forskellige tilbud og indsatser til handicappede borgere.

Regeringens forslag om et såkaldt indsatskatalog er fejet helt af bordet.

Det samme er ambitionen om indføre ’rådighedstimer’ for handicaphjælpere under den såkaldte BPA-ordning.

Her bliver der blot tale om mindre justeringer, som blandt andet skal sikre mod misbrug af ordningen.

Karen Ellemann er imidlertid godt tilfreds med sin aftale, selv om hun er endt med en reform, der på afgørende punkter ligger langt fra hendes oprindelige udspil.

”Der har været gjort forsøg i efterhånden mange år på at lave nogle af de forenklinger, vi nu laver. Nu er det lykkedes. Og jeg tror, at både kommuner og handicaporganisationer kan genkende sig selv i aftalen,” siger Karen Ellemann.

Ellemann: Nu skal der ro på
Blandt hovedpunkterne i den politiske aftale er, at der skal ske en forenkling af reglerne for handicappedes ret til kompensation for merudgifter.

Også reglerne for tildeling af handicapbiler lempes, så kommuner blandt andet kan vente otte fremfor seks år, inden de kan afkræves tilskud til udskiftning af en bil.

Hertil kommer indførelse af 14 ugers opsættende virkning, når borgere klager i forbindelse med en række konkrete sagstyper.

”Det er alt sammen ting, der får stor og positiv betydning derude for sagsbehandlere såvel som de borgere, det handler om,” siger Karen Ellemann.

Hun lægger dog ikke skjul på, at hun gerne havde set en bredere aftale, hvor ikke mindst indsatskataloget indgik.

Men det var der altså ingen andre partier, der ønskede. Og nu forventer hun, at grundlaget er lagt, for at borgere og kommuner kan få ro på det sociale område.

”Vi har lavet en meget ambitiøs aftale, som laver væsentlige forenklinger i et meget komplekst lovsæt. Så jeg tror og forventer, at både handicaporganisationer og kommuner er taknemmelige,” siger Karen Ellemann.

Retssikkerhed i fokus
For små to år siden fremlagde den tidligere SR-regering et forslag til en revision af serviceloven, der indeholdte en pendant til det indsatskatalog, som de samme partier nu ikke vil anerkende.

Dengang endte daværende socialminister Manu Sareen (R) med at droppe lovforslaget på grund af massiv kritik fra landets handicaporganisationer.

Netop den erfaring har været afgørende for, at Socialdemokratiet ikke kunne støtte den del af regeringens udspil.

”Vi synes, at regeringen kom for tæt på at fremlægge det samme, som vi havde gjort, og som vi selv havde skrinlagt,” siger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Også Dansk Folkeparti og SF har været arge kritikere af den del af regeringens udspil. Derfor er SF’s Trine Torp glad for, at hun nu har kunnet være en del af en bred aftale om serviceloven.

”Det afgørende for os har været, at der ikke sker nogen forringelse af retssikkerheden for udsatte og mennesker med handicap. Og nu er det både lykkedes at forenkle og samtidig give borgere øgede muligheder,” siger Trine Torp.

KL: Løser ikke kommunernes kvaler
Hos kommunernes landsforeninge, KL, er man forsigtigt positiv over for den nye aftale.

Men KL's formand Martin Damm (V) understreger samtidig, at reformen ikke løse kommunernes problemer med at styre socialområdet.

”Vi havde gerne set en større og mere omfattende revision. Aftalen indeholder ikke tiltag, der vil give kommunerne bedre muligheder for at foretage et fagligt, helhedsorienteret skøn af borgerens behov for hjælp,” siger Martin Damm i en pressemeddelelse.

Ifølge ham er der flere og flere borger, som efterspørger hjælp efter serviceloven. Det presser kommunernes ressourcer.

"Vi har derfor brug for at ændre rammerne, så kommunerne i endnu højere grad får mulighed for at bruge ressourcerne bedst muligt dér, hvor de kommer borgerne mest muligt til gavn. De muligheder har vi ikke fået med denne aftale," siger Martin Damm.

kim@altinget.dk