Danmark i front med at udhule ulandsbistanden

Asylansøgere, der får asyl. Asylansøgere, der ikke får asyl. Kvote-flygtninge. Administrationsudgifter. Politiudgifter. Overførselsindkomster. Medicin, mad og indkvartering af flygtninge.

Det er vidt forskelligt, hvad europæiske lande tæller med som udviklingsbistand, når regningen for nye asylansøgere skal betales.

Men ét er sikkert: Danmark tæller langt det meste med.

Det viser en ny OECD-kortlægning af, hvordan medlemslandene medregner flygtningeudgifter som ulandsbistand.

Og ifølge Altingets beregninger er tendensen klar: Danmark ligger år efter år i toppen over de lande, der bruger flest penge fra udviklingsbistanden per nytilkomne asylansøger.

I 2015 indtager Danmark således en andenplads på den liste med en gennemsnitspris på cirka 125.000 bistands-kroner per asylansøger. Kun Holland brugte mere, meget mere. Men Danmark er langt over lande som Norge, Sverige og Tyskland, som vi normalt sammenligner os med.

Uforholdsmæssigt meget
Og det vækker stor bekymring i udviklings- og nødhjælpsorganisationernes paraplyorganisation, Globalt Fokus.

”En tredjedel af udviklingsbistanden bruges allerede til flygtninge i Danmark. Og når vi så ovenikøbet er et af de lande, der bruger mest per asylansøger, så har Danmark et endnu større problem. Pengene burde bruges i de fattigste lande til familier og børn, der er ramt af krig og katastrofer,” siger formand Laust Leth Gregersen.

”Selvfølgelig skal vi behandle folk i nød ordentligt, når de banker på vores dør. Men pengene bør ikke tages fra bistanden. Og det her viser, at vi bruger uforholdsmæssigt meget af vores bistand til asylområdet i Danmark,” fortsætter han.

I alt har regeringen afsat et rekordbeløb på cirka 4,5 milliarder kroner til at modtage nye flygtninge i 2016 – og ud af en samlet bistand på cirka 14,8 milliarder kroner svarer det til næsten 30 procent.

(Dyk selv ned i gennemsnitsudgifterne til en ny asylansøger betalt af ulandsbistanden her)

*For at beregne, hvor meget ulandsbistand hvert enkelt land bruger per asylansøger, har Altinget brugt OECD's tal for flygtningeudgifter over ulandsbistanden samt Eurostats tal for nytilkomne asylansøgere.

Vi følger reglerne
Michael Aastrup Jensen er udenrigsordfører for Venstre. Han afviser, at der skulle være et problem i den måde, Danmark opgør de flygtningeudgifter, der betales over udviklingsbistanden.

”Vi følger OECD-reglerne og har fordelt vores udviklingsstøtte efter den. Men det er vidt forskelligt, hvordan de forskellige lande håndterer reglerne,” siger han.

Læs hele interviewet med Michael Aastrup Jensen her. 

Michael Aastrup Jensen glæder sig derfor over, at OECD har iværksat et arbejde, der skal munde ud i nye og mere klare regler for, hvilke flygtningeudgifter der kan tælles med som ulandsbistand.

”Hvis det stod til os, skulle vi slet ikke bruge så meget udviklingsstøtte herhjemme. Men vi har en kæmpe humanitær opgave i Danmark med de tusindvis af flygtninge, der skal have mad og et tag over hovedet,” siger han.

Den store strøm af asylansøgere mod Europa har lagt stort pres på alle OECD-landenes bistandsbudgetter. Den samlede andel af flygtningeudgifterne er gået fra cirka 3,6 procent i 2013 til 9,1 procent af udviklingsbistanden i 2015 – svarende til cirka 80 milliarder kroner eller mere end fem gange Danmarks samlede bistandsbudget.

Bistanden udhules
Når flygtningeudgifter tager en større og større del af udviklingsbistanden, er fælles standarder for indrapportering ”essentielt”, mener tidligere formand for OECD’s Udviklingskomité og seniorforsker ved University of Oxford Richard Manning.

”OECD burde både tydeliggøre reglerne - samt være mere konsekvente og afvise flygtningeudgifter, når de ikke overholder reglerne for ulandsbistand,” siger han.

Richard Manning og DIIS-forsker Adam Moe Fejerskov satte netop spørgsmålstegn ved, om Danmark overholder OECD-reglerne for ulandsbistand, når 220 ulandsmillioner går til danskundervisning og jobtræning – integrationsindsatser kan nemlig ifølge reglerne ikke tælles med som ulandsbistand.

I en foreløbig OECD-rapport om flygtningeudgifterne, som Altinget er i besiddelse af, skriver OECD, at der er behov for at monitorere disse udgifter tæt.

”Især for at undgå at udviklingsbudgetterne bliver skåret ved, at man indirekte lader udviklingsbistanden betale for opgaver i andre ministerier,” står der i rapporten.

Kontroversielt
I det hele taget frygter OECD, at hele troværdigheden af opgørelsen af udviklingsbistanden er på spil, når en stor del af dem går til flygtninge i donorlandene.

”Disse udgifter er konsekvent kontroversielle, fordi mange mener, at disse udgifter ikke opfylder hovedformålet, der handler om at skabe økonomisk udvikling og velstand i udviklingslandene,” skriver den internationale organisation, som Danmark har været medlem af siden 1961.

Over hele Europa har de rekordmange asylansøgere åbnet for debatten om, hvor meget udviklingsbistanden skal betale til flygtningeområdet. I Sverige, der modtog over 200.000 asylansøgere i 2015, har man valgt at lægge et loft, så kun maksimalt en tredjedel af udviklingsbistanden må bruges på flygtninge i Sverige.

Tyskland har med over en million flygtninge modtaget allerflest i 2015. Landet har ellers siden 2008 kun indrapporteret en lille del af sine flygtningeudgifter som bistand, men fra 2014 til 2015 har tyskerne mere end syvdoblet udgifterne per asylansøger – Danmark bruger dog fortsat over tre gange så meget per asylansøger end tyskerne.    

EL: For ekspansivt
Når Danmark ligger helt i toppen blandt lande, der bruger mest ulandsbistand per asylansøger, lægger det et pres på udenrigsminister Kristian Jensen (V) for at få ændret regler. Det mener Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

”Danmark bør indrømme, at vi har brugt reglerne alt for ekspansivt – og derfor hurtigst muligt arbejde for nye regler, der ligger et ordentligt sted,” siger han.

”Regeringen bruger ulandsbistanden til at lukke de økonomiske huller, som flygtningeudgifterne giver herhjemme. Dermed er der mindre til egentlig strategisk udviklingsbistand, der altid kommer i sidste række. Det er ellers den del, der skal forebygge nye flygtningestrømme til Danmark,” siger han.

Både integrationsminister Inger Støjberg (V) og udenrigsminister Kristian Jensen er indkaldt i samråd for forklare, hvorvidt Danmark overholder OECD-reglerne for udviklingsbistand.

---

Få overblikket 

Siden 2010 er den andel af den samlede udviklingsbistand, der går til at betale for flygtningemodtagelsen i Danmark, vokset, så den i 2016 forventes at nå toppen med cirka 30 procent.

OECD's Udviklingskomité har 29 medlemmer, som alle har lovet at overholde de fælles OECD-regler for ulandsbistand. Og også her udgør ulandsbistanden også en større og større andel af den samlede udviklingsbistand.

I kroner og øre har flygtningeudgifterne over ulandsbistanden også taget et stort gevaldigt hop. I 2010 betalte udviklingsbistanden under en milliard kroner til flygtningeområdet i Danmark, mens det tal forventes at stige til cirka 4,5 milliarder kroner i 2016.

 

kafr@altinget.dk