S: Stop krigsretorikken
DEBAT: Debatten om et nyt medieforlig bør i langt højere grad baseres på fakta og ikke kun bandbuller imod DR. Det mener kultur- og medieordfører Mogens Jensen (S).
Af Mogens Jensen (S)
Kultur- og medieordfører
Når vi i denne tid har en omfattende debat om DR, så skyldes det (desværre) ikke, at der er nedsat en kommission med det formål, at skabe grundlag for en kvalificeret diskussion om public service og give sit bud på public service-mediernes fremtid i Danmark. Kommissionen skal aflevere sit arbejde i januar 2017. Men det har Kulturministeren, stærkt orkestreret af Danske Medier, øjensynligt ikke villet vente på. Og derfor har det i de seneste måneder føget om ørerne på os med bandbuller mod DR – ikke mindst fra Bertel Haarder og finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Begrundelsen for bandbullerne har entydigt været, at DR fyldte for meget og havde en alt for dominerende position i medielandskabet i Danmark, hvis vi lige undtager bemærkninger, om hvilke tv-programmer Finansministeren bedst falder i søvn til.
Det flugter rigtig godt med Danske Mediers dagsorden, der åbenlyst er, at DR skal stækkes, koste hvad det vil, da foreningen har vedtaget, at det er DR, der er skyld i alle denne verdens udfordringer og fortrædeligheder, der møder de privatejede medier og ikke mindst dagbladene. Også her har retorikken været, at DR fylder alt for meget på mediemarkedet i forhold til de private medier.
En diskussion baseret på fakta
Og fint – lad os så tage den diskussion om DR, og lad os tage den med det udgangspunkt, som kulturministeren og Danske Medier så gerne vil: Har DR en for stærk og dominerende rolle i det danske medielandskab?
Derfor stillede jeg den 23. november 2015 en række faktuelle spørgsmål til kulturministeren, for at vi kan have et fælles talmæssigt udgangspunkt for at diskutere DR’s størrelse og position i forhold til de private medier. Svaret er kommet fra Kulturstyrelsen, og ministeren bakker tallene op: ”Jeg kan henholde mig til styrelsens oplysninger,” skriver Bertel Haarder.
Og hvad fortæller vores fælles tal så? Ja – i kort form følgende:
DR havde i 2014 630 ansatte journalister. De private dagblade havde i 2014 ansat 1.818 journalister. DR har altså centralt og regionalt ansat ca. 33 % af det antal journalister, som er ansat i de private medier.
DR har 6 tv-kanaler i Danmark. De privatejede tv-stationer har 32 kanaler. DR’s kanaler udgør altså under 20 % af det samlede antal private tv-kanaler i landet. DR’s 6 tv-kanaler havde i 2014 en samlet seerandel på 33,7 % og de andre tv-kanaler i Danmark en seerandel på 66,3 %.
På internettet havde DR i 2014 3.808.340 månedlige, unikke brugere. De største dagblade Ekstra Bladet, BT, Politiken, JP og Berlingske havde 13.653.361 månedlige, unikke brugere. DR fylder altså mindre end 25 % på nettet i forhold til de store dagblade og endnu mindre, hvis vi medtager andre landsdækkende og lokale/regionale dagblade.
Konklusionen er klar
Konklusionen på disse tal må forekomme helt klar: DR har ikke den dominerende position i medielandskabet, når det gælder tv, internettet og antal journalister, som kulturministeren og Danske Medier gang på gang fremfører. Når det gælder radio, er det en anden sag, hvor DR har over halvdelen af radiolytningen på sine kanaler.
Så stop krigsretorikken, og lad os tage diskussionen om DR og de øvrige public-service-medier frem mod et nyt medieforlig baseret på fakta og med udgangspunkt i, hvordan vi kan skabe mere og bedre public-service medieindhold til danskerne.
DJ: Drop Slå først, Frede-taktikken
LA: Løft amibtionsniveauet, og gentænk DR
