11. december: Søren Gade

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg meldte mig ind i VU, da jeg gik i gymnasiet. På Holstebro Gymnasium var det sådan lidt den tredje vej af socialismens lyksaligheder, så det var nok en reaktion på det. Det var heller ikke helt ude af tangenten at blive VU'er, for min mor kom fra landet, og min far var selvstændig erhvervsdrivende. Og dengang var VU'erne jo de venstresnoede borgerlige. Min bror var KU'er, og han gik med jakkesæt og slips i skolen. Det gjorde jeg altså ikke.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?

Uffe Ellemann-Jensen (V). Han stod op for det, han mente, og turde tage nogle tæsk. Han har også altid været virkelig karismatisk, og så er jeg jo som EU-tilhænger meget inspireret af hans tro på og vision for EU.

Hvilken politiske modstander har du mest respekt for?

Jeg har altid haft det rigtig godt med Villy Søvndal (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Nikolai Wammen (S). Det er jo gudskelov sådan i politik, som det er i ens privatliv: Man opdeler ikke sine venner efter politisk farve.

Ellers lægger jeg generelt mærke til, hvordan politikere kommunikerer. I gamle dage kunne politikerne jo komme afsted med hvad som helst. Store, tykke mænd, der stod klar 5-10 minutter før TV-avisen. Så kunne de sige et eller andet og ellers smutte ind på Borgen igen. Sådan er det jo ikke i dag, så det er fascinerende, hvordan nogle politikere bare brænder igennem. Og her er Johanne Schmidt-Nielsen (EL) særdeles god.

Er du stadig i politik om fem år?

Det er svært at spå om fremtiden, og nu har jeg jo været lidt ude og inde. Men som jeg også ofte har sagt med et glimt i øjet, er jeg jo ikke kommet tilbage for den korte arbejdstid og den høje løn. Jeg er draget af at være med i magtens maskinrum, så mon ikke.

Hvad er den bedste politiske aftale, du har været med til at lave?

Jeg er nok mest stolt af forsvarsforliget fra 2009. Det er faktisk også det forlig, jeg får mest tæsk for af mange borgerne, fordi jeg tog SF med og dermed lukkede fjenden ind i lejren. Men jeg er stolt af det, fordi vi på det tidspunkt var i væbnede konflikter i både Irak og Afghanistan – og når man sender folk ud, der bliver slået ihjel og såret rundt omkring i verden, så er det vigtigt med bred opbakning på hjemmefronten.

Hvad gør du for at koble af?

Jeg går en del på jagt – i sæsonen i hvert fald. Ellers løber jeg lidt og går mange ture. Men nu er jeg jo mange timer i København, og selvom man tager ud i Hareskoven, er der jo mennesker overalt. Enten bliver man kørt ned af en mountainbiker, eller også bliver man løbet ned af noget andet. Så når jeg er i mit sommerhus i Vedersø, kan jeg godt lide at gå lange ture ved Vesterhavet, hvor jeg kan gå i timevis uden at møde en eneste. Der kan man gå og tænke lidt over, hvor lille man egentlig er.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Jeg læser indimellem nogle lidt nørdede bøger, der kan være et indspark til en debat. Det kan sagtens være gode bøger, men hvis man siger, det er det bedste, tror folk jo, man er idiot.

Ellers betyder Kim Hundevadts bog I morgen angriber vi igen meget for mig. Den handler om Hold 4 i Afghanistan. Det er efterhånden længe siden, men det er stadig en bog, jeg kan vende tilbage til og reflektere over, fordi jeg jo som ansvarlig minister var en del af alt det, der skete.

Har du en yndlings tv-serie?

Yes Minister og Yes Primeminister er fantastiske. Der er ret mange gode stikpiller til politikerne, så det er sjovt – også fordi man faktisk godt kan genkende noget af det.

Ellers er det nogle af de amerikanske serier, der kører, så som NCIS, hvor man bare kan se et enkelt afsnit, når man har tid. Og de er jo heller ikke rocket science. I gamle dage så jeg mange af de lidt tungere film i biografen, men det magter jeg simpelthen ikke længere. Der er allerede så mange problemer i virkeligheden, at det er unødvendigt at komplicere sit liv med sådan nogle gå-hjem-og-hæng-dig-film.

Hvad er din bedste juletradition?

For mig handler julen egentlig bare om at være sammen med min familie. Jeg har kun mine piger og min svigerinde tilbage, men vi gør meget ud af at være sammen i julen. Ellers har vi selvfølgelig en tradition for mad, men det er jo same procedure as every year.

Har du et motto?

Ja, og det kan nok lyde lidt morbidt, men det er: Er der nogle døde, syge eller sårede? Hvis ikke, der er det, er det ikke nogle problemer, vi ikke kan løse. Det handler om, at man skal huske at se problemer i den størrelse, de skal ses. Hvis man altid ser problemer som store problemer, bliver det tungt at stå op om morgenen.

Et andet motto er: Jeg tror ikke, man lever længere af at omgås glade mennesker, men jeg er helt sikker på, man har det sjovere, mens man er her. Jeg gør meget ud af at være sammen med mennesker, der inspirerer mig og er glade for livet. Når man kommer op i alderen, findes der en masse gamle, sure mennesker, som er vrede på verden. Og sådan nogle mennesker skal man altså undgå, fordi det kan jo smitte.

Hvad er det mærkeligste eller bedste, der er sket for dig i 2015?

2015 har været et spændende år, fordi jeg er kommet tilbage i politik. Jeg blev virkelig overrasket over, at jeg fik en så fin og overvældende modtagelse i Nordjylland, hvor jeg var opstillet ved valget. Og det er ikke bare noget, jeg skal sige. Det mener jeg faktisk.

Hvad ser du mest frem til i 2016?

Jeg ser frem til at få gang i forhandlingerne om skattereformen. Vi gik til valg på at lette skatten i bunden, men de andre partier har jo andre dagsordener, så det bliver spændende, hvordan det ender.

Derudover skal jeg til Washington og New York med mine piger. Og endelig håber jeg, at jeg skal ned at gå Nijmegen March i Holland til sommer. Det er en militærmarch, hvor man fire dage i træk går over 40 kilometer, og den har jeg aldrig gået før.

katrine@altinget.dk