Akademikerpartiet får absolut flertal
FOLKETINGET: Den sociale skævhed i det nye folketing bliver langt større end den kønsmæssige og etniske skævhed. Den manglende afspejling af befolkningen kan få lovgivningsmæssige konsekvenser, mener erfaren valgforsker.
Det nuværende folketing er det erhvervs- og uddannelsesmæssigt skæveste nogensinde, og alt tyder på, at det nye folketing bliver lige så skævt.
Det fremgår af en opgørelse, som netavisen Altinget har lavet ved at se på de 214 personer, der er de mest sandsynlige kandidater til at indtage de 175 danske pladser i Folketinget efter torsdagens valg. Listen er udarbejdet på baggrund af professor Søren Risbjerg Thomsens geografiske prognoser.
Ifølge prognosen vil 56 procent af de grønne stole i Folketinget tilfalde akademikere (inklusive studerende ved lange videregående uddannelser). Det er en overrepræsentation på flere hundrede procent sammenlignet med denne gruppes andel af befolkningen.
Dertil kommer, at også gruppen med mellemlange videregående uddannelser står til at blive pænt repræsenteret med cirka 23 procent af de nye folketingsmedlemmer.
Faglærte og ufaglærte arbejde ser derimod ud til at blive underrepræsenteret i ekstrem grad. Disse grupper udgør stadig størstedelen af befolkningen, men i det nye folketing står de kun til at få omkring 15 procent af sæderne.
Dermed bliver det kommende folketing langt mere skævt, når det gælder erhverv og uddannelse, end når det gælder køn eller etnisk baggrund.
Skævhed giver manglende fornemmelse
Den erhvervsmæssige skævhed kan få betydning for de beslutninger, der tages i Folketinget, mener flere politikere.
I Socialdemokraterne er specialarbejder Jan Johansen en af de få tilbageværende arbejdere. Han arbejdede i 27 år på det nu lukkede Lindø-værft.
Jan Johansen stemte for et halvt år siden imod regeringen i dagpengestriden, og hans holdning til det spørgsmål er nært forbundet med hans faglige baggrund:
”Jeg turde stå fast, fordi jeg vidste, hvor ondt den dagpengereform gjorde. Jeg har aldrig troet på, at jo tættere folk kom på afgrunden, desto større chancer var der for, at de fandt sig et arbejde,” siger han.
Hans partikammerat, folketingskandidat og debattør Mattias Tesfaye, er uddannet murer. Mattias Tesfaye peger på et andet område, hvor den manglende repræsentativitet har haft betydning:
”Der har været en manglende fornemmelse af, hvad der var ved at ske med erhvervsuddannelserne. At det var så alvorligt, at så få unge søgte ind, at kvaliteten faldt, og praktikplads-problemerne ikke blev løst,” siger Tesfaye og tilføjer:
”Jeg tror, flere havde råbt vagt i gevær, hvis Folketinget havde været sammensat anderledes.”
Personlige erfaringer spiller ind
Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har undersøgt forskellige vælgergrupper og fundet betydelige forskelle på de enkelte erhvervsgruppers holdninger:
"Derfor er det sandsynligt, at det gør en forskel for lovgivningen, hvordan den sociale sammensætning af Folketinget er," siger Goul Andersen og fortsætter:
"Det er naturligvis den holdningsmæssige repræsentativitet, der er afgørende, og her indretter partierne sig jo i nogen grad efter vælgerne. Men de personlige erfaringer spiller ind, uanset hvilket parti man tilhører. Så det kan få betydning, hvor mange folketingsmedlemmer, der selv har erfaring med erhvervsskoler, arbejdsløshed, sygdom og efterløn.”
Jørgen Goul Andersen peger på den såkaldte tilbagetrækningsreform som eksempel:
”Vælgerundersøgelser viste, at 28 og 35 procent af vælgere med henholdsvis grundskole og erhvervsuddannelse bakkede op om reformen. Men blandt akademikerne var det over 70 procent.”
DJØF: Et snævert fokus
Formanden for DJØF Offentlig, Lars Qvistgaard, ser ikke det store problem i det skæve folketing:
”Der er ingen grund til at have et snævert fokus på, hvilken uddannelse folketingsmedlemmerne har. Det er et spørgsmål om kandidaternes holdninger og menneskelige egenskaber snarere end uddannelse og erhverv,” siger Qvistgaard og fortsætter:
”Når vælgerne stemmer, som de gør, er det vel et udtryk for, at de føler sig repræsenteret,” siger han.
Dansk Folkeparti er det parti, der står til at få den mest socialt repræsentative folketingsgruppe.
Elev-formand: Mere folkeskole i valgkampen
Sverige sætter dagpengene op
