Elev-formand: Mere folkeskole i valgkampen
INTERVIEW: Folkeskolen og de unge fylder for lidt i valgkampen, mener Danske Skoleelevers formand, Silke Fogelberg. Hun foreslår samtidig, at unge ned til 16 år skal have stemmeret, så de kan deltage i demokratiet.
Af Noah Jakob Pruzan-Jorgensen
Valgkampen er fyldt med debat om dagpenge, arbejdspladser og sundhed.
Men ifølge Silke Fogelberg, som er formand for Danske Skoleelever, mangler der noget. Hun efterlyser større fokus på folkeskolen i valgkampen.
"Jeg synes ikke, at folkeskolen fylder særlig meget i debatten. Lige nu handler det rigtig meget om vækst, dagpenge og alt muligt andet. Selvfølgelig er det vigtige emner, men vi håber ikke, at eleverne bliver glemt. Vi savner noget mere folkeskolepolitik,” siger Silke Fogelberg.
Hvad er de vigtigste emner for jer skoleelever i valgkampen?
”Jeg kunne rigtig godt tænke mig en ny trivselslovgivning. Den skal på sigt forbedre undervisningen og elevernes trivsel. Men der er meget andet, som også er vigtigt. For eksempel skolernes indeklima, som har en kæmpe betydning for eleverne. Dygtigere elever er formålet med folkeskolereformen, og et bedre indeklima vil gøre eleverne endnu dygtigere," siger Silke Fogelberg.
De unge vil også
Hun mener, at man kan sikre, at de unges holdning til eksempelvis folkeskolen fylder mere i valgkampen, hvis man lader dem stemme.
Derfor foreslår Danske Skoleelever, at valgretsalderen sænkes fra 18 til 16 år.
Hvorfor skal 16-årige havde stemmeret?
”Når man går ud af grundskolen, er man igennem den eneste obligatoriske undervisning i Danmark. Folk er i gennemsnit 16 år, når de går ud af 9.klasse. Derfor skal valgretten sættes ned. Derudover mener vi, at det er rigtigt vigtigt at have de unge med i demokratiet. I år fejrer vi 100 året for kvinders valgret. Vi skal tage det næste skridt og lade sekstenårige stemme.”
En vej hen i mod det mål kunne også være først at give unge mulighed for at stemme ved kommunalvalgene, mener Silke Fogelberg. Det har man for eksempel gjort i Norge, hvor 20 kommuner lader unge ned til 16 år stemme ved valget til september.
“Det er en super god start, og det er noget, som vi kunne lære af. Det er smart at starte sådan, for på den måde kan man se tingene an, og se, hvordan det ville fungere,” siger Silke Fogelberg.
Samtidig mener hun, at det er vigtigt med noget mere undervisning i samfundsfag tidligere i grundskolen. Det vil hjælpe de unge med at blive stemmeklar tidligere.
Er hovedgruppen af unge på seksten år modne nok til at stemme?
”Jeg tror ikke, at det handler om modenhed. Det handler heller ikke om, hvor gammel man er. Der er mange over atten, som ikke ved særligt meget om politik. De sætter sig ikke ind i samfundet og politik. Derfor synes jeg ikke, at der skal være forskel på folk på atten og seksten. ”
En meningsmåling i foråret viste, at kun hver fjerde sekstenårig føler sig klar til at stemme. Hvorfor så indføre det?
”Det er selvfølgelig overraskende, men der er jo langt flere niendeklasse-elever i Danmark, end der er i undersøgelsen. Derfor synes jeg ikke, man skal drage for hurtige konklusioner. En af grundene til at de siger, som de gør, er nok, at man i Danmark først får samfundsfag i 8. klasse.”
Danskerne skal stemme 18. juni, foreløbigt er det kun dem på atten.
Noah Jakob Pruzan-Jorgensen går i 8. klasse og har været erhvervspraktikant på Altinget.
Busser, bredbånd og motorveje: Her er de lokale mærkesager
Akademikerpartiet får absolut flertal
