Trads: Derfor står Løkke stadig til at vinde
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: Det er imod politisk logik, at Løkke, der i løbet af halvandet år har været skandaliseret og millimeter fra at blive væltet af sine egne, står til at blive landets kommende statsminister. Men at det alligevel forholder sig sådan, er der tre simple årsager til, skriver David Trads.
Det er imod politisk logik, at en partiformand, der i løbet af halvandet år har været skandaliseret, ydmyget og millimeter fra at blive væltet af sine egne, står til at blive landets kommende statsminister.
Det er ikke desto mindre virkeligheden i Danmark, hvor Lars Løkke Rasmussen, Venstres formand, fortsat i alle meningsmålinger ser ud til at vinde en komfortabel sejr. Ja, i dagens nyeste måling – Voxmeter for Ritzau – øger blå blok markant sit forspring.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan Løkke kan modbevise al den politiske logik?
Jeg tror, at svaret er ret enkelt – og at det, skåret ind til benet, handler om tre simple årsager:
For det første – og klart vigtigste – politikken
Det er meget muligt, at de politiske løfter, som Løkke leverer lige nu, er noget uldne, men vælgerne ved, at hvis de borgerlige får magten, så vil staten blive lidt mindre, skatten lidt lavere, overførselsindkomsterne lidt lavere, kursen over for udlændinge (læs: muslimer) lidt hårdere, og det frie valg for den enkelte lidt større.
De signaler, ved vi fra talrige undersøgelser, at der er solid opbakning til i vælgerkorpset. Løkkes gentagne, snusfornuftige og simple budskaber – leveret igen og igen og igen – har sat sig fast. Han lover ingen revolutioner – det er der alligevel ingen danskere, der vil have – men han har tydeliggjort en retning, som er klassisk liberal og liberalistisk.
Slogans og kampagner, som ’det skal kunne betale sig at arbejde’, ’kontanthjælpsloft’ og ’plads til de udlændinge, der kan og vil’, har alle sammen manifesteret sig. Der er simpelthen hul igennem til et pænt flertal af vælgere til denne kurs, som - hvis den lykkes - vil kunne gøre staten lidt mindre og derved skattetrykket lidt lavere.
For det andet – og ikke uvæsentlige – det personlige
Talrige målinger har de seneste måneder ubarmhjertigt udstillet, at Løkkes personlige popularitet er styrtdykket, mens Helle Thorning-Schmidts er røget i vejret med raketfart. Ja, Venstres formand ligger faktisk og konkurrerer om sidstepladsen blandt partiledere med Alternativets Uffe Elbæk.
Alligevel smitter det kun i nogen omfang af på vælgerne. Venstre står stadig – eksempelvis i Søren Risbjerg Thomsens vægtede gennemsnit af målinger – til opbakning fra 21,9 procent. De vælgere, som Løkke har tabt, er kun i ringe omfang gået til rød blok. I stedet er de blevet på hans side af hegnet – hos Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Vælgerne er – med andre ord – formentlig parat til at straffe Venstre, men et pænt flertal af dem ser alligevel ud til fint at kunne leve med udsigten til Løkke som statsminister igen. Hvorfor? Mest, selvsagt, på grund af politikken, men også, tror jeg, fordi de anerkender, at Løkke er en dygtig politisk leder.
Med Løkke i spidsen for en borgerlig regering – hvad enten den har et, to eller tre partier – vil han levere resultater. Under VK-regeringerne i 2000'erne beviste han som indenrigs-, finans- og statsminister, at han er ferm til at indgå politiske aftaler, der virker. Tænk blot på stramningerne af dagpenge og efterløn.
For det tredje – og også afgørende – regeringens begynderfejl
Den amatøragtige måde, som den nuværende regering agerede på fra november 2011 og frem til januar 2014, er fortsat en enorm byrde for Thorning-Schmidt. Regeringen virkede ganske enkelt ikke parat og kompetent, da den overtog magten, hvilket talrige fadæser dokumenterede.
Fra farcen i det sorte tårn med et udvandet regeringsgrundlag; den pludselige forvisning til politisk gulag af Henrik Sass Larsen, som var udset til at være finansminister; over de historisk hyppige regeringsrokader; til næsten-kollapset, da SF blev røget ud af regeringen af partiets eget bagland; ja, der er, desværre for regeringen, meget mere af samme skuffe.
De banesår, som Thorning-Schmidt fik i de først to-et-halvt år i regering, er dem, som hun fortsat har svært ved at stoppe blødningen fra. Det er fortsat den største årsag til, at hun i hvert fald indtil videre ikke er i stand til at profitere af fine økonomiske nøgletal. For mange vælgere husker simpelthen tilbage på alle fejlene og løftebruddene fra begyndelsen.
Konklusion: Derfor står Løkke til at blive statsminister igen
Det er en kendt politisk sandhed, at de mest populære politikere vurderes af vælgerne til både at være sympatiske (en, man gerne vil drikke en øl med) og kompetente (en, man er tryg ved løser de svære problemer). Et godt internationalt eksempel er Bill Clinton.
De fleste statsministre er mest en af delene. Anker Jørgensen (S) blev eksempelvis mest opfattet som meget sympatisk – mindre som kompetent. Anders Fogh Rasmussen (V) givet mere som meget kompetent – mindre sympatisk.
Lars Løkke Rasmussen opfattes – føler jeg mig overbevist om – af de fleste som meget kompetent. Han kan sit stof. Det er meget muligt, at han ikke er så pokkers sympatisk – efter alle sagerne – men det ser ud til at blive opvejet af hans kompetence.
Derfor står han fortsat til at blive statsminister igen.
---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: Thornings momentum fiser ud
Cordua: DF behøver ikke at sige, hvad de mener
