Søren Gade tilbage i dansk politik

COMEBACK: Den tidligere Venstre-minister Søren Gade vil tilbage i dansk politik. Han stiller op til Folketinget i Nordjylland. 

Søren Gade gør politisk comeback. 

Efter fem år væk fra dansk politik stiller den tidligere forsvarsminister nu op til Folketinget. Det skriver TV 2.

"Da jeg fik muligheden i går for at blive en del af holdet, der skal hjælpe Lars Løkke til at blive statsminister, besluttede jeg mig for at sige ja. For det er nok sidste chance for at komme med på holdet inden et folketingsvalg," siger Søren Gade til TV 2.

I går blev Søren Gade formand for NGO'en Care Danmarks repræsentantskab.

Søren Gade var forsvarsminister i VK-regeringen fra 2004-2010, men måtte forlade posten efter Jægerbogssagen. Han blev i maj 2012 direktør for Landbrug & Fødevarer, men forlod posten i september sidste år. 

Venstres næstformand, Kristian Jensen, hilser Søren Gade velkommen:

"Jeg er rigtig glad for, at Søren Gade har meldt sig som Folketingskandidat for Venstre i Aalborg. Jeg har allerede i morges sagt til Søren, at jeg er glad for at han stiller op og at jeg er sikker på, at det vil være med til at give Venstre et endnu bedre valg," skriver han på Facebook

Søren Gade har tidligere være valgt i Vestjylland, man stiller nu op i Aalborg Vest-kredsen, hvor han endnu mangler formelt at blive valgt som folketingskandidat for partiet. 

Der skal afholdes folketingsvalg senest 14. september

Forrige artikel Her er Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj-tale Her er Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj-tale Næste artikel Thorning: Vi ønsker et nyt dagpengesystem Thorning: Vi ønsker et nyt dagpengesystem