Flygtningekrise får EU-ledere til at tænke nyt
ANALYSE: EU’s chefer mødes torsdag i Bruxelles i et forsøg på at udvise handlekraft over for den flygtningekrise, der udspiller sig i Middelhavet netop nu. Meget tyder på, at ydre omstændigheder nu kan få EU-lederne til at gribe til metoder, som hidtil er blevet afvist som totalt politisk umulige.
BRUXELLES: Hvad er det magiske antal døde, der måske kan få EU’s samlede stab af stats- og regeringschefer til at ændre kurs i det sprængfarlige spørgsmål om håndteringen af flygtningestrømme og økonomiske migranter med kurs mod Europa?
Det vides ikke præcist, men det ligger åbenbart et sted omkring de 700, som i weekenden blev anslået til at være omkommet i den værste drukneulykke nogensinde registreret i Middelhavet.
Antallet af døde på det kuldsejlede skib på vej mod Europa er siden blevet opjusteret til potentielt at være endnu højere. Men kædereaktionen var allerede da sat i gang for at få EU-cheferne til at gå sammen om at få tacklet et problem, der ser ud til kun at vokse i omfang.
Torsdag mødes de i Bruxelles for at diskutere en række vidtgående tiltag for at få situationen i Middelhavet under kontrol. Ifølge EU-kilder vil der være fokus på fire hovedpunkter ved torsdagens møde.
1. Styrkelse af de igangværende missioner på havet
EU’s grænseagentur Frontex står lige nu for operationerne Triton og Poseidon i Middelhavet, der har til opgave at udøve grænsekontrol i området. Målet er at få fordoblet deres relativt beskedne budget. Det er medlemslandene selv, der skal levere penge og isenkram, og det forventes, at mindst en håndfuld lande vil komme med den slags tilkendegivelser på mødet.
Selve mandatet vil ikke blive udvidet til det, der på maritimt kaldes search and rescue, altså havsoperationer med det direkte formål at finde folk i nød og samle dem op. Men Frontex skal følge søens love, der tilskriver alle fartøj at hjælpe andre i nød. Derfor lader EU-diplomater forstå, at en fordobling af deres budget også vil betyde en fordobling af deres tilstedeværelse, når sådanne nødstilfælde opstår.
2. Et stærkt signal til menneskesmuglerne
EU-lederne forventes at optrappe kampen mod de mennesker, der har gjort det til en lukrativ forretning at sætte folk i bådene med retning mod Europa. Med en EU-diplomats ord vil EU-cheferne ”ødelægge deres forretningsmodel” og generelt gøre livet virkeligt surt for dem.
Her tales der om at gå målrettet efter at ødelægge deres både og om at optrevle deres netværk på land. Det kan ske ved at gå efter de internetsider, hvor de reklamerer for deres ydelser, ligesom der skal være større samspil mellem Europol, nationale efterretningsmyndigheder, Frontex og EU’s asylagentur for at finde frem til bagmændene.
3. Stoppe menneskestrømmene
Det er ideer om blandt andet mere indsats i nærområderne, mere konsekvent hjemsendelse af dem, der kommer til EU af økonomiske snarere end humanitære årsager, og større samarbejde med Libyens nabolande om at forhindre folk i at tage dertil, herunder at uddanne lokale kystvagter til at patruljere vandene.
Der foregår endda svag rumlen om, hvorvidt der skal oprettes centre i andre lande, der kan foretage den første behandling af asylansøgninger, selv om det er en langt fra færdigbagt tanke, som også er ekstremt kontroversiel. Hovedpointen er dog, som en EU-diplomat formulerer det, at ”der sendes et klart signal til dem, der ønsker at flygte hertil, om, at det skal de lade være med. Det er farligt, og det betaler sig ikke”.
4. Større solidaritet med landene i frontlinjen
Beskeden er, at EU’s sydlige lande ikke skal stå alene med hele problemet, bare fordi det er i deres baghave, det udspiller sig, og at man derfor må ”styrke den interne solidaritet”. Udfordringen er, hvordan det gøres konkret.
Hidtil har såkaldt intern byrdefordeling blandt landene været fuldstændig fejet af bordet rent politisk, blandt andet af lande som Danmark. Det virker, som om der kan blive blødt op for det, hvilket den tyske kansler Angela Merkel har sendt et stærkt signal om.
Her skal der dog skelnes mellem den byrde, der ligger i at asylbehandle de nyankomne og eventuelt sende dem hjem, hvis de ikke har ret til at blive, og så fordelingen af dem, der rent faktisk får asylstatus. Det er to meget forskellige emner. På det sidste regner man med, at der vil blive skabt et pilotprojekt, der vil skulle omfordele 5000 mennesker med flygtningestatus. Det er dog prøvet tidligere uden succes.
Det med at sende folk videre til asylbehandling andre steder er stadig meget på tegnebrættet, og under alle omstændigheder vil det nok højst blive noget, der kommer til at ske på frivillig basis. Til gengæld kan der blive tale om en optrapning af den hjælp, som gives til sagsbehandlingen fra EU's asylagentur, EASO.
Læs hele analysen på Altinget: eu (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.
SF kalder nyt udspil historisk
Teleselskaber skal blokere 12 pirat-sites
