Forstå forhandlingerne om retsforbeholdet

SAGEN KORT: Hvad er det egentlig, forhandlingerne om retsforbeholdet går ud på? Altinget guider dig igennem.

I december 2014 blev regeringen, Venstre, Konservative og SF, også kaldet de EU-positive partier, enige om, at det danske retsforbehold skal til folkeafstemning. Partierne foreslår at omdanne det danske forbehold til en såkaldt tilvalgsordning. 

Ordningen vil give Danmark mulighed for fra gang til gang at vælge, om man vil gå med i ny EU-lovgivning på retsområdet. Det kan for eksempel være regler om skilsmisse på tværs af landegrænser, terrorbekæmpelse eller regler for inddrivelse af virksomheders gæld. 

I aftalen fra december understreger partierne, at tilvalg af den del af EU's retssamarbejde, der handler om asyl- og indvandringspolitik, kræver enighed blandt alle aftalepartier. De har altså alle sammen vetoret på det område. Under forhandlingerne har flere partier understreget, at de ikke ønsker at tilvælge EU-lovgivning, der handler om netop asyl- og indvandringspolitik.

Folkeafstemningen om retsforbeholdet skal afholdes efter næste folketingsvalg og senest i første kvartal 2016.

Hvorfor forhandler partierne så nu? 
Det gør de, fordi der allerede eksisterer en stor bunke EU-lovgivning på retsområdet, som Danmark kan vælge at tilslutte sig, hvis danskerne siger ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Partierne bag aftalen er enige om, at de forud for folkeafstemningen skal give et samlet bud på, hvilke dele af EU's eksisterende retspolitik, de mener, Danmark bør tilvælge.

Forhandlingerne bygger på en større analyse fra regeringens embedsværk, der har kigget nærmere på de cirka 30 såkaldte retsakter, som partierne lige nu diskuterer, om Danmark skal vælge til. Analysen er ikke tilgængelig for offentligheden, men vil ifølge partierne blive lagt frem, når der er indgået en aftale.

Hvem er i mod?
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten er imod en ændring af retsforbeholdet. For eksempel mener Enhedslisten, at det vil skade danskernes retssikkerhed, hvis flere politiske beslutninger på det retspolitiske område overdrages til EU-systemet. Dansk Folkeparti frygter blandt andet, at en tilvalgsordning vil blive en glidebane mod mere indblanding fra EU i blandt andet Danmarks udlændingepolitik.

 

 

Forrige artikel Partier nærmer sig aftale om retsforbehold Partier nærmer sig aftale om retsforbehold Næste artikel Borgmester: Lavere cigarføring vil klæde minister Borgmester: Lavere cigarføring vil klæde minister