Friis Bach: Vi har ikke spildt krisen

Det har været et år med høj politisk bølgegang. En regering der blev til en mindre mindretalsregering. En række udskiftninger på ministerposterne - ja mindes selv en af dem. Et år fyldt med fokus på presse og personsager. Det har skabt forvirring og frustration hos mange danskere.

Men i dag er der grund til at huske, at vi de sidste år har skabt solide politiske resultater. Og huske at, vi har skabt dem sammen i dette Folketing. På kryds og tværs, forlig efter forlig, resultat efter resultat. Vi har delt os efter anskuelser, og vi har diskuteret, ofte så det brager. Men det er jo kun fordi, vi deler os og diskuterer, at vi skaber gode resultater. Fordi debatten og dialogen former de politiske forlig. Folketinget er en unik tænketank. Og har samtidig været en ganske god handletank her de sidste år. Der er blevet handlet.

For tre år siden havde vi et land i en barsk økonomisk krise, og vi stod i en situation, hvor VK regeringen ikke havde vist rettidig omhu. Der var markant brug for reformer. Vi var kommet bagud. Der var ikke blevet handlet. Det er der nu. Og det virker.

Væksten i Danmark ventes nu at stige til halvanden procent i år og to procent næste år. Beskæftigelsen er i løbet af 2013 øget med hele 28.000 personer. Ledigheden er faldet - uanset hvordan man måler den. Erhvervslivet ser lysere på fremtiden. Det har jeg selv oplevet hos en række virksomheder jeg har besøgt det sidste år - fra Hydrema og Kongskilde til NGI og Alfa Laval. Forbrugertilliden har været positiv i over et år. Danskerne er begyndt at købe mere ind. Vi er på vej ud af krisen.

Winston Churchill sagde engang, at man aldrig må spilde en god krise. Vi kan nu spørge os selv. Spildte vi krisen? Forsømte vi at skabe forandringen? Svaret er nej. Vi er kommet stærkere ud af krisen som land. Både når det gælder økonomi, miljø og social ansvarlighed.

Vi har i dag et stærkere og mere bæredygtigt land end vi havde for tre år siden. Vi står godt rustet til, "en ny periode med økonomisk vækst som samtidig er socialt og miljømæssigt bæredygtig", for nu at citere en 27 år gammel rapport jeg, og mange andre danskere, engang læste: Brundtland rapporten.

Vi er kommet stærkere igennem krisen, fordi vi netop har fokuseret på alle tre dimensioner af bæredygtighed. Fordi vi har forstået, at vi ikke står overfor særskilte kriser - en finanskrise, klimakrise, en udviklingskrise. Det er én og samme krise. For nu igen at citere Brundtland rapporten.

Det har vi forstået. Og med vi mener jeg faktisk, trods politiske uenigheder, hele det danske Folketing. For de resultater, der er skabt er skabt med deltagelse af alle partier i Folketinget. Nogle partier og politikere med mere fokus på økonomien. Andre med stærkere fokus på det sociale. Og andre igen vægter det grønne. Men det er balancen og bæredygtigheden der er det vigtige. Som regering har vi forsøgt at skabe både balance og bæredygtighed.

Det gælder økonomien.

En vækstplan til 90 milliarder, der har styrket virksomhedernes konkurrenceevne efter 10 år, hvor det gik den forkerte vej. En række arbejdsmarkedsreformer, der har fået arbejdsløse tættere på varig beskæftigelse. En skatteaftale, der sænkede skatten på arbejde og øgede beskæftigelsen.

Samlet er der investeret over 100 mia. kr. de seneste to år på at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det bidrager til at øge velstanden med 12 mia. kr. om året og får 150.000 mennesker i privat beskæftigelse i 2020. Det vil give en familie 3.000 kr. mere at leve af.

Dertil kommer en budgetlov og en 2020 plan, der sikrer offentlige finanser i langt bedre balance - både på kort og langt sigt. Vi står nu ikke længere i den sorte bog hos hverken EU eller de internationale kreditbureauer. Også her bestod vi krisen.
Det var økonomien.

Det gælder miljøet og klimaet.

Vi har vedtaget en af verdens mest ambitiøse energiplaner og en klimalov, der med jysk stædighed og med mange jyske vindmøller skal sikre, at vi selv kan producere den energi, vi skal bruge i 2050 fra vedvarende energikilder. Det vil være fantastisk, hvis det lykkes. Og det kan lykkes.

Det vil ganske vist ikke være nemt og heller ikke billigt. Det kan koste os 6 mia. kroner mere årligt i 2050. Det er mange penge. Men hvis vi regner det ud pr indbygger så svarer det til godt 1000 kroner pr dansker eller, ja, vi måler jo ofte i sko her i salen, et par sko som dem, jeg har på i dag. Men jeg giver gerne et par sko for et renere og grønnere Danmark. Et Danmark, der er fuldt af virkelyst og grønne virksomheder. En virkelyst jeg mærkede da jeg forrige weekend gik rundt i Energibyen på Roskilde Dyrskue mellem varmepumper og vindmøller. Det vælter frem med nye grønne ideer og inspiration. Det kan godt lade sig gøre.

Vi har fået en naturfond der kan og vil give os nye herlige naturområder, hvor både fugle, frøer og fisk ikke kun vil undgå at få det værre, men faktisk kan få det meget bedre.

Vi har fået en togfond, der forvandler sort olie til grønne elektriske togskinner og sparer tid for danskere i hele landet.

Vi har lavet en ressourcestrategi, der skal sikre, at vi genanvender dobbelt så meget af vores husholdningsaffald i 2022 så vi for alvor starter omstillingen mod det, der kaldes en cirkulær økonomi, hvor mobilen bliver til en ny mobil, når den gamle ikke dur mere, og hvor affaldet fra den ene fabrik bliver til ressourcer i den næste, helt som de gør det i Kalundborg, hvor røgen bliver til gipsplader og enzymaffaldet til biogas og gødning.
Det var miljø og klima.

Og så gælder det den sociale indsats.

Den bygger ikke mindst på en ganske massiv investering i uddannelse. En ambitiøs folkeskolereform, der skal sikre, at alle - også dem der bøvler lidt med bogstaver og tal - kommer med. En reform af erhvervsuddannelserne, der skal skabe attraktive faglige uddannelser, så vi fortsat kan have verdens bedste håndværkere. En reform på universiteter, så de studerende får bedre undervisning og hurtigere kommer igennem. Og ikke mindst, som foreslået i beskæftigelsesreformen, en markant satsning på målrettet uddannelse af de arbejdsløse og især af ufaglærte arbejdsløse, så de kan få et fag og et godt arbejde.

Vi bliver klogere, dygtigere og det skal vi leve af. Mange af jer er enten selv eksempler på netop det, eller også er jeres forældre det. Som min far, der startede i meget fattige kår som landbrugselev og manufakturhandler og endte som lektor i kemi. Det forvandlede hele mit liv, og min families liv og muligheder. Han fik chancen fordi han fik uddannelse. Den chance skal alle børn i Danmark have. Vi har fra dag ét haft som mål, at vores børn og unge skal være den bedst uddannede generation nogensinde i Danmark.

Det er rigtigt, at der har været svære reformer med sociale konsekvenser. Vi har alle fået i hundredvis af breve fra borgere der enten er ramt af dagpengereformen, den gensidige forsørgerpligt eller andre reformer. Det gør indtryk. Og det betyder, at vi har bevisbyrden. Vi skal vise, at reformerne virker og skaber arbejdspladser og uddannelsespladser til de mange der har det svært. Det er ikke en opgave eller et ansvar, vi må tage let på.

Men det går den rigtige vej. Vi har - i sammenligning med mange andre lande - formået at komme gennem krisen uden tocifrede arbejdsløshedsprocenter og uden usikkerhed og høje renter. Og nu vender det. Over 20.000 flere kommer nu i beskæftigelse hvert år, og ledigheden falder støt og solidt.

Derudover har vi blikket rettet mod de svageste og fattigste mennesker i Danmark. Vi lagde ud med at afskaffe fattigdomsydelserne - kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Der er sat en række sociale 2020-mål og vi har fået en økonomisk fattigdomsgrænse. Det har givet resultater. Fattigdomskurven er knækket for første gang siden år 2000. Antallet af fattige danskere og måske vigtigst - antallet af fattige børn i Danmark - faldt fra 2011 til 2012. Det er sørme en god nyhed.

Danmark er fortsat et af de lande i verden hvor forskellen mellem rig og fattig er mindst. Det skaber sammenhold og sammenhængskraft. Det skal vi værne om.

Og indsatsen stopper ikke der. En markant psykiatri-handlingsplan og investering skal hjælpe dem, der ryger ud på et sidespor ramt af psykiske sygdomme. Og de næste år vil der komme fokuserede tiltag for at hjælpe voldsramte kvinder, stofmisbrugere og hjemløse - og nå målene i 2020-planen. Der er brug for fortsat at udbygge velfærdssamfundet til at tage hånd om der der har behov. Også derfor er nulvækst ikke en holdbar strategi. Det var det sociale.

___ ..... ___

Vi har derfor ikke spildt krisen. Vi er kommet stærkere ud af krisen på alle tre dimensioner af bæredygtighed - økonomien, miljøet og den sociale indsats. Det har alle partier i Folketinget bidraget til. Godt gået. Tak for samarbejdet.

Derudover kan vi godt være stolte af, at vi også under krisen har tænkt på andre end os selv. Vi lukkede os ikke inde under krisen. Vi lukkede ikke verden ude. Tværtimod. Vi står fast, ja, det gælder så måske især regeringen, på EU samarbejdet, på fri bevægelighed og børnecheck. Vi har ikke rejste grænsebomme. Danskerne gav en markant tilslutning til Patentdomstolen. Vi kan snart blive dobbelte statsborgere. Og vi øgede endda vores hjælp til verdens fattigste mennesker midt under en markant økonomisk krise. Det kan vi godt være bekendt. Det har gjort en forskel for flygtninge i Syrien, skolebørn i Afghanistan, unge mødre i Mozambique og det har bidraget til opbygningen af det internationale samarbejde der er et afgørende bolværk mod nye kriser og bidrag til at løse verdens problemer. Derfor står vi stærkere i dag også ude i verden. Der er fortsat kolossale problemer, men vi har bidraget til at verden er kommet lidt stærkere gennem krisen.

Min mormor fra Sindal i Vendsyssel sagde altid, at har man evnen har man også pligten. Vi har gjort, hvad vi kunne. Men vi er endnu ikke færdige. Det bliver vi aldrig. Der er brug for flere reformer. Der er lang vej til bæredygtighed. Vi må ikke blive grebet af reformangst som i nullerne. Vi må ikke lade presse-spin og personsager slå samarbejdet i stykker. Der er brug for flere brede og solide aftaler. Første opgave er at få vækstplanen og beskæftigelsesreformen på plads inden sommerferien. Det kan vi godt nå.

Det samarbejdende folkestyre har leveret. Vi er på vej ud af krisen. Og vi står stærkere i dag, end vi gjorde før krisen.

Konflikterne til trods, har vi løst det gennem samarbejde og gennem bredt samarbejde. Det er sådan, det skal gøres.

For som vi siger i Radikale Venstre. Vi samarbejder. Punktum. Med dem der vil. Punktum.

Tak for ordet. Punktum.

red@altinget.dk