Vigtige spørgsmål står ubesvaret efter GGGI-redegørelse
BAGGRUND: Udenrigsministeriets redegørelse bekræfter, at informationer blev tilbageholdt i sagen om GGGI-rejsereglerne, der førte til Christian Friis Bachs afsked som minister. Men afgørende spørgsmål er fortsat ubesvaret - nu venter tjenstlige forhør af tre embedsmænd.
Hvordan kunne det gå til, at embedsmænd tilsyneladende tilbageholdte vigtige oplysninger? Og hvilket motiv lå bag?
De afgørende spørgsmål kommer den længe ventede redegørelse fra Udenrigsministeriets controller-team om forløbet, der førte til Christian Friis Bachs (R) afsked som udviklingsminister, ikke tættere på at besvare.
Men redegørelsen slår dog fast, at embedsmænd tilbageholdte oplysninger for departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen og Christian Friis Bach, så han videregav forkerte oplysninger til Folketinget om GGGI's rejseregler og senere valgte at træde tilbage som minister.
Sagen blev torsdag betegnet som "meget alvorlig" af den spritnye udenrigsminister, Holger K. Nielsen (SF), da han præsenterede GGGI-redegørelsen foran et stort presseopbud.
Controller-teamet har haft seks personer til at undersøge sagen siden den 21. november 2013.
Tilbageholdte informationer
Det springende punkt i sagen er, at flere embedsmænd allerede efter den 6. november 2013 vidste, at tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach havde været til stede den 12. maj 2012 på et bestyrelsesmøde i GGGI.
Her diskuterede man nemlig de rejseregler, der tillod rejser 1. klasse for klimaorganisationens bestyrelsesmedlemmer - som GGGI- og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen benyttede sig af og senere måtte beklage over for den danske offentlighed.
Den 15. november - to dage før det danske kommunalvalg - blev der afholdt et møde mellem udviklingsministeren og en række embedsmænd, hvor de nye oplysninger fortsat ikke blev bragt frem af embedsmændene. Her valgte man at udskyde en anden redegørelse om GGGI og undlade at inddrage rejsereglerne heri.
Redegørelsen var ikke færdig, og man ville ikke præsentere den så tæt op af et kommunalvalg, har Christian Friis Bach tidligere forklaret udsættelsen med.
Den 19. november opdager en ledende embedsmand i Udenrigsministeriet ifølge den nye redegørelse, at rejsereglerne blev diskuteret tilbage i maj 2012. Herefter går det stærkt. Christian Friis Bach får den 20. november om eftermiddagen beskeden på en tjenesterejse i Israel og Palæstina. Dagen efter træder han tilbage.
Foreløbig skal tre embedsmænd fra Udenrigsministeriet i tjenstligt forhør, der ifølge Holger K. skal ledes af en uvildig person, der typisk er dommer. Her har lederen af undersøgelsen mulighed for at inddrage alt materiale fra controller-teamet samt at indkalde folk til at vidne - Udenrigsministeriet har kun brugt skriftlige kommentarer i sin egen undersøgelse.
Politiske motiver?
Hvad der er sket i mellem den 6. og 19. november er fortsat uvist. Men spekulationer trives fint både til højre og venstre i Folketinget.
Enhedslistens udenrigs- og udviklingsordfører, Christian Juhl, er "overbevidst" om, at der ligger politiske motiver bag.
"Alle ved, at den danske ambassadør i Sydkorea har været bonkammerater med Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen - også i dette forløb. Der har været nogle forbindelser, der har været for tætte," lyder det.
Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby, mener slet ikke, at det er nok at undersøge Udenrigsministeriet. Også Statsministeriets rolle skal undersøges: "Og man kan ikke undgå at undre sig over, at oplysningerne først kommer efter kommunalvalget," siger han.
Holger K. vil ikke afvise, at de tilbageholdte informationer kan være politisk motiverede. Men intet i redegørelsen indikerer, at det er tilfældet, slår han flere gange fast.
Han kunne under mødet med pressen ikke svare på, om de tre embedsmænd, der skal forhøres, er blevet direkte spurgt til, om deres motiver var politiske - "men det regner jeg med, at det tjenstlige forhør vil belyse," sagde udenrigsministeren.
Udenrigsministeren kunne af hensyn til de tre embedsmænds retssikkerhed heller ikke afsløre, hvilke embedsmænd der er tale om.
Flere medier peger på, at der er tale om Danmarks ambassadør i Sydkorea, en medarbejder på direktionsniveau og en kontorchef i Udenrigsministeriet. Det fremgår dog ikke af redegørelsen.
For tidligt at fyre
Holger K. slog fast, at man "ikke vil foregribe det tjenstlige forhør". Derfor ville han ikke klart sige, om sagen kommer til at betyde fyringer i Udenrigsministeriet. Men omvendt er det heller ikke sikkert, at de tre embedsmænd kan fortsætte, mens sagen bliver yderligere undersøgt.
"Det er ikke sikkert, de kan fortsætte deres arbejde, men det kan jeg ikke svare på i dag," sagde Holger K.
Udenrigsministeriet er meget bevidst om, at sagen har slået alvorlige skår i ministeriets image og troværdighed. Derfor iværksætter Udenrigsministeriet som opfølgning på sagsforløbet med GGGI en række initiativer, som skal være med til at forebygge fejl i embedsapparatet.
Det handler blandt andet om, at ministeriet vil fremskynde et nyt elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, der skal udrulles i 2014. Derudover vil man nedsætte en task-force, der skal gennemføre en "omfattende kommunikationsindsats" for at styrke korrekt arkivering af sagsakter på Asiatisk Plads, men også på de danske ambassader.
Derudover vil ministeriet styrke uddannelse af sine embedsmænd. Det skal blandt andet sætte fokus på betjeningen af Folketinget og ministeransvarlighedsloven.
18. december: Rosa Lund
Dansk Folkeparti vil ensrette kommuneskatten
