Claus Grube ny ambassadør i London

NYT JOB: Regeringen har tirsdag indstillet, at Udenrigsministeriets departementschef Claus Grube udsendes som ny ambassadør til London pr. 1. oktober eller snarest derefter.

Claus Grube, der har været departementschef for Udenrigsministeriet siden 2009, skal til efteråret være Danmarks ambassadør i London.

Det meddeler ministeriet i en pressemeddelelse.

"Af familiemæssige og karrieremæssige grunde har departementschef Claus Grube ønsket at blive udsendt som Danmarks nye ambassadør i London. Jeg er ligesom mine andre ministerkolleger i Udenrigsministeriet særdeles tilfreds med Claus Grubes ledelse af Udenrigsministeriet, men forstår og respekterer hans beslutning. Det vil jeg naturligvis udnytte fuldt ud, indtil han forlader departementschefsposten," siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i pressemeddelelsen.

Stillingen som departementschef i Udenrigsministeriet vil snarest blive opslået ledig til besættelse 1. oktober 2013 eller snarest derefter.
 

Forrige artikel Storby-reform i farezonen Storby-reform i farezonen Næste artikel Så lukkes trafikken til Christiansborg Så lukkes trafikken til Christiansborg