Storby-reform i farezonen
STYREFORM: S og SF strides om storbyernes styreform. Det betyder, at regeringens forslag til en storby-reform nu er udsat for fjerde gang. Forsinkelserne kan gå ud over skoler og ældre, mener Københavns socialdemokrater.
Ændringer i storbyernes styreform skal give effektiviseringer og gøre det lettere for borgerne at se, hvem der har ansvaret, fremgår det af regeringsgrundlaget. Men regeringspartierne er uenige om, hvordan det skal ske. Ifølge Altinget.dks oplysninger har parterne stort set ikke nærmet sig hinanden i løbet af det halvandet år, der er gået, siden målsætningen blev skrevet ind i regeringsgrundlaget.
Men regeringen skal snart have et lovforslag parat, hvis ændringerne skal træde i kraft i forbindelse med efterårets kommunalvalg, hvilket er planen.
"Det er ved at være sidste udkald, hvis man skal nå det inden sommerferien. Alternativet er, at man ræser det igennem Folketinget som hastelovgivning i oktober, når sommerferien slutter, og det ville ikke være optimalt," siger Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Reformen skal gælde Danmarks fire største kommuner, København, Aarhus, Aalborg og Odense.
S-SF-uenighed
Uenighederne står først og fremmest mellem Socialdemokraterne og SF.
Socialdemokraterne, der traditionelt sidder på de øverste borgmesterposter i landets store byer, vil indføre såkaldt enhedsforvaltning, hvilket i København vil betyde, at kommunens syv forvaltninger bliver lagt sammen til én forvaltning under overborgmesteren. Det skal give besparelser og gøre arbejdsgangene smidigere.
SF, der typisk har haft en enkelt ressort-borgmester i København, er imod ideen om enhedsforvaltning, fordi partiet frygter, at ressort-borgmestrene vil miste magt til overborgmesteren, hvis hele embedsapparatet samles under ham. SF vil i stedet nøjes med at samle administrative funktioner som IT og HR.
Det andet ben i den planlagte reform, et opgør med borgmester- og rådmandsposter til oppositionen, er partierne dog nogenlunde enige om.
I København er Socialdemokraterne irriterede over de mange forsinkelser.
"Det er ekstremt ærgerligt og synd for københavnerne. I dag skal der fire borgmestre til at bygge en børnehave. Vi spilder et par hundrede millioner kroner om året på dobbeltadministration, som vi kunne have brugt på skoler og ældrepleje. Dem, der holder igen, skylder en forklaring," siger formanden for Københavns borgerrepræsentations strukturudvalg og socialdemokratisk gruppeformand i borgerrepræsentationen, Jesper Christensen.
Ifølge analyser fra Rambøll og Økonomiforvaltningen i København kan kommunen spare 109-174 millioner kroner på administration ved at gå over til enhedsforvaltning.
S: Vi begynder at få travlt
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), og hverken SF's kommunalordfører, Lisbeth Bech Poulsen, eller Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, ønsker at kommentere direkte på uenighederne mellem de to partier.
"Der er ikke kommet en afklaring på det her område, og så har jeg ikke flere kommentarer til det," siger SF's Lisbeth Bech Poulsen.
Simon Kollerup fra Socialdemokraterne siger lidt mere.
"Jeg håber, at det er ligesom med en god Klovborg-ost: At gode ting bare tager tid," siger Simon Kollerup.
"Men vi begynder at få travlt, hvis vi skal nå det inden kommunalvalget, og de ansvarlige partier - både i rød og blå blok - må se at komme på banen. Ellers svigter vi borgerne i de store byer."
Også Margrethe Vestager mener, at det er vigtigt at få reformeret styreformen i storbyerne.
"Det er en vigtig reform i krisetider, fordi det handler om, man skal indrette kommunen mest effektivt, eller man synes, at der er plads til enheder med de samme opgaver. Vi er optaget af to ting: For det første skal man kunne placere et politisk ansvar. Og for det andet gør strukturen, at forvaltningerne koster mere end de burde," sagde Margrethe Vestager sidste år til Altinget.dk.
Også modstand i Salen
Flere af de kilder, Altinget.dk har talt med, er skeptiske over for regeringens muligheder for at nå til eninghed. Men selv om det skulle lykkedes, er det ikke sikkert, at forslaget bliver gennemført. Det er nemlig uklart, hvem der skal lægge stemmer til.
Enhedslisten er skeptisk og vil kun støtte en model, hvor man gør, som storbyerne selv ønsker.
"Vi vil ikke trække noget ned over hovederne på kommunerne," siger partiets kommunalordfører, Finn Sørensen.
Venstre og Konservative har tidligere været tilhængere af en reform, men er i dag skeptiske. Venstre vil kun ændre styreformen, hvis et flertal i kommunerne ønsker det, og Konservative er direkte imod.
"Vi undersøgte det i den tidligere regering, og der var konklusionen til sidst, at da vi havde hørt fra alle aktører, så havde vi ikke tænkt os at køre det igennem, fordi der var for mange demokratiske problemer med det," sagde den konservative Brian Mikkelsen sidste år til Politiken.
Ifølge Altinget.dks oplysninger ligger drøftelserne om styreform i regeringstoppen.
DF nedlægger veto mod internationale folkeskoler
Claus Grube ny ambassadør i London
