Pædagoger skal fylde mere i folkeskolen

REFORMUDSPIL: Pædagogerne er begejstrede over, at regeringen vil inddrage dem mere i folkeskolen. SF og R er entusiastiske, mens Danmarks Lærerforening er skeptisk.

Folkeskolerne skal have lov til at bruge pædagoger i undervisningen i 1.-3. klasse og i de såkaldte aktivitetstimer på alle klassetrin, foreslår regeringen i sit nye folkeskoleudspil.

Og pædagogerne er klar til opgaven.

"Vi kan noget andet end lærerne. Vi kan sikre, at alle børn bliver inddraget i fællesskabet og trives, og at ingen bliver mobbet. Lærerne har de didaktiske kompetencer, og vi kan ikke undervise på samme måde, som de kan, men vi kan biddrage med de ting, vi som pædagoger har lært," siger Henning Pedersen, der er formand for BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

Regeringen vil forlænge skoledagene, hvilket betyder, at der bliver mindre tid til skolefritidsordningerne, hvor der arbejder mange pædagoger. Derfor mener Henning Pedersen også, at det er nødvendigt at hive flere pædagoger ind på skolerne, hvis det ikke skal ende med øget pædagog-arbejdsløshed.

"Det ville være bekymrende, hvis det kom til at gå ud over pædagogerne," siger Henning Pedersen.

SF: En vindersag for alle
Regeringsparterne SF og Radikale er meget entusiastiske omkring potentialet i at hente flere pædagoger ind på folkeskolerne.

I SF har man således store forhåbninger til det samarbejdet mellem lærere og pædagoger, forklarer partiets børne- og undervisningsordfører Pernille Vigsø Bagge.

"Det her bliver en vindersag for både børn, lærere og pædagoger," siger Pernille Vigsø Bagge.

En del af de nye pædagogtimer i folkeskolen skal gå til de såkaldte aktivitetstimer, som skal bruges til at "understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp," hvilket skal give en mere spændende og afvekslende skoledag.

Radikal entusiasme
Radikale ser et stort potentiale i aktivitetstimerne, siger børne- og undervisningsordfører Lotte Rod.

"Vi vil skabe en mere varieret skoledag ved at flytte noget af sfo-tiden ind i løbet af dagen, kan man sige," siger Lotte Rod, der understreger, at brugerbetalingen ikke flytter med fra sfo'erne ind på folkeskolerne.

Ideen med aktivitetstimerene er, at den enkelte skole selv kan tilrettelægge dem og bestemme, hvornår der skal være pædagoger, og hvornår der skal være lærere til stede, forklarer Lotte Rod.

"Det naturlige vil jo være, at når den står på lektiehjælp i aktivitetstimerne, så vil der være en lærer til stede. På samme måde vil der være andre ting, hvor det vil være oplagt, at det er en pædagog," siger Lotte Rod.

Omlægning og indskrænkning af skolefritidsordningerne og klubtilbuddene skal være med til at finansiere folkeskolereformen, forklarer børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Det er dog uklart, hvordan regeringen vil hente penge på øvelsen.

Lærerskepsis
Danmarks Lærerforening er enig i, at det kan være en god ide at bruge pædagoger i aktivitetstimerne.

"Hvis der bare er tale om, at man flytter fritidsordninger ind på skolen, så er det naturligt, at pædagogerne følger med," siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Regeringen vil dog ikke kun bruge pædagogerne i aktivitetstimerne. De skal også deltage i den egentlige undervisning i 1.-3. klasse, og det bekymrer Anders Bondo Christensen, hvilken rolle, pædagogerne faktisk skal spille.

"Det er lidt mærkeligt, at regeringen vil sørge for, at lærerne fremover kun skal undervise i deres linjefag. Men, hvis man ikke er lærer så behøver man ikke kompetencer," siger Anders Bondo Christensen.

,

Forrige artikel 5. december: Henrik Dam Kristensen 5. december: Henrik Dam Kristensen Næste artikel Strid om besparelse ved differentieret behandlingsgaranti Strid om besparelse ved differentieret behandlingsgaranti