Løkke: Nulvækst i offentlig sektor
LANDSMØDE: Nulvækst i den offentlige sektor er eneste løsning, hvis Danmark skal kæmpe sig fri af økonomisk stagnation. Det er budskabet fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, som dog ikke vil garantere, at velfærdsstaten med ham i spidsen alligevel ikke vokser yderligere.
I hovedtalen på Venstres landsmøde i Herning gjorde formand Lars Løkke Rasmussen endelig op med målsætningen om en vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent.
"Betyder det, at Venstre nu går ind for nulvækst i den offentlige sektor? Ja, det er
vores udgangspunkt. Vi har lavet reformer - og vil lave flere endnu - som skaber et
overskud, der giver et råderum på 0,8 pct. Men vi siger, at vi hellere vil returnere dem til danskerne og virksomhederne for at sikre danske arbejdspladser end at bruge dem på at gøre verdens dyreste offentlige sektor endnu dyrere," annoncerede han fra talerstolen i kongrescentret.
Udmeldingen blev dog ikke fulgt op af en garanti om, at en ny regering med Lars Løkke Rasmussen ved rattet vil styre direkte mod nulvækst.
Tværtimod. Formanden gjorde en dyd ud af understrege, at tiden endegyldigt er løbet fra kontraktpolitikken.
"Betyder det, at Venstre garanterer, at den offentlige sektor ikke bliver større? Nej, det er vores udgangspunkt, at vi en årrække frem ikke kan lade den vokse. At vi - hvis vi vil bruge flere penge et sted - må bruge tilsvarende færre penge et andet sted. Men det er ikke en garanti. Tiden er ikke til garantier," forklarede han.
"For Venstre har ikke - og får ikke - magten alene."
Løkke som samlende figur
Fastlægningen af Venstres nye kurs kom mod slutningen af en tale, der gjorde en indsats for at fremstille Lars Løkke Rasmussen som en mand, der er i stand til at samle danskerne.
"Jeg forstår, at der er partier, som er optaget af en ny version af klassekampen, af at dele danskerne på kryds og på tværs. At nogle vitterlig mener, at buschaufføren og bankdirektøren per definition er hinandens fjender. Og som end ikke kan forestille sig, at smeden og sygeplejersken kan have noget til fælles med advokaten og overlægen," sagde han med slet skjult reference til tidligere skatteminister Thor Möger Pedersens fokus på skattelettelser til de leverpostejsmørende arbejdere.
Nej, i Venstre har man respekt for alle samfundslag.
- Skolelæreren, der hjælper Mohammed med at knække læsekoden
- SOSU-assistenten, der er ugens lyspunkt for den ensomme enkemand
- Salgsdirektøren, der handler en kontrakt hjem for næsen af den udenlandske konkurrent og sikrer danske arbejdspladser
- Den arbejdsløse akademiker, der tager en merituddannelse for i stedet at blive lærer i den danske folkeskole
- Efterlønsmodtageren, der giver en hånd med i den lokale fodboldklub.
Brug for idealistisk realisme
Men respekt er ikke nok, hvis Danmark skal genetableres som et dynamisk og konkurrencedygtigt samfund.
"Vi er nødt til at forholde os hudløst ærligt og realistisk til vores situation. Der er brug for en ny realisme. En idealistisk realisme," sagde han og pointerede, at vi bliver nødt til at vurdere nye politisk tiltag ud fra, om de koster eller skaber arbejdspladser.
"Det er den vægt, Venstre vejer politiske idéer af på. Hvad enten de kommer fra os
selv eller fra regeringen. Så når regeringen øger u-landsbistanden og betaler for det ved at hæve afgiften på NOx, der rammer arbejdspladserne på Aalborg Portland, så siger vi fra - så siger vi nej!"
"Når regeringen afskaffer kontanthjælpsloftet, så det i ringere grad kan betale sig at arbejde, så siger vi fra - så siger vi nej! Når regeringen hellere vil bruge flere penge på uddannelse af kriminelle og en ny cirkusuddannelse end på at fjerne sukker- og fedtafgift på en reel måde, der letter byrderne, så siger vi fra - så siger vi nej."
Til sidst får Venstre alligevel ret
Det betyder dog ikke, at Løkke de næste tre år ikke kan udgive andet end "nej".
Af den årsag sagde man også ja til både førtidspensionsreformen, skattereformen samt reformen af fleksjob.
"Og sådan vil man kende Venstre i tiden frem til næste valg. Selvfølgelig er det
opslidende at se regeringen zig-zagge mellem årstiderne. Først forlig med
Enhedslisten sidste efterår/vinter, hvor skatter og afgifter steg med fem mia. Så
skatteaftale med os i sommer, hvor skatten blev sat ned over de kommende år. Og nu igen en vinteraftale med Enhedslisten - med højere marginalskat og hævede
indkomstskatter. Men tænk, hvor de var uden os. Så havde det alt sammen været lutter tilbageskridt."
Formand gør sig derfor heller ingen illusioner om, at regeringen vil tage pænt imod partiets nye kurs.
"Socialdemokraterne og SF'erne vil kalde det usympatisk. Et overgreb. En massakre. Sådan som de gjorde det, da vi styrede efter en realvækst på 0,8, og S-SF ville have 1,4. Sådan som de gjorde det, da vi med genopretningspakken sagde 0,0, og S-SF så sagde 0,8... Men nu har de selv sat sig i spidsen for nulvækst i 2013," pointerede han.
Logikken tilskriver ham derfor, at der i sidste ende vil være politisk opbakning til nulvæksten. Men først om nogle år, og til den tid vil de fleste formentlig kunne huske, hvem der først luftede de forbudte tanker.
