Vestjylland endnu stærkeste Venstreland

TENDENS: Venstres svindende antal medlemmer findes i stigende grad i Østdanmark. Men endnu befinder de tre største foreninger sig i Vestjylland.

Venstre var oprindeligt et bondeparti med rod på landet - så flyttede partiets tilhængere ind i byerne.

Opgørelsen over, hvor de nu godt 40.000 medlemmer bor, viser på samme tid, at Venstre står stærkes i Vestjylland, og at partiet går frem i hovedstadsområdet.

"Overordnet er billedet, at vores medlemmer i snit bor længere og længere mod øst," konstaterer partisekretær Claus Søgaard-Richter.

Han fremlagde i sin skriftlige beretning en fortegnelse over, hvor mange medlemmer Venstre ved udgangen af 2011 havde i landets 98 kommuner, inklusiv æresmedlemmer og medlemmer af VU.

De tre største kommuneforeninger:

1) Ringkøbing-Skjern (1.345)

2) Herning (1.271) 

3) Varde (1.094)

I Københavns Kommune har Venstre kun registreret 837 medlemmer, overgået af Aarhus med 927. 

Forrige artikel Dyr valgkamp drænede Venstre Næste artikel Løkke: Nulvækst i offentlig sektor Løkke: Nulvækst i offentlig sektor