Her er IDA's klimatilpasningsstrategi
KLIMATILPASNING: Danmark har brug for en samlet strategi for tilpasning til fremtidens klimaændringer. Det mener Ingeniørforeningen, IDA, som i dag fremlægger sit bud på en plan. Altinget | Teknik præsenterer planen her.
Da den tidligere regering i 2008 fremlagde sin klimatilpasningsstrategi, var et af hovedbudskaberne, at der ikke var brug for en samlet plan for kommunernes indsats, men at problemerne i stedet skulle løses, som de måtte opstå hen ad vejen.
Ad hoc-strategien faldt mange aktører for brystet, fordi den ifølge kritikerne ikke formåede at give et fornuftigt bud på håndteringen af de voldsomme oversvømmelser, som de seneste somre har plaget de danske husejere.
Men det skal der nu ændres på, hvis det står til Ingeniørforeningen, IDA, som i dag fremlægger et 80 sider langt bud på, hvordan vi fremover i fællesskab kan tage fat på udfordringerne forbundet med ikke bare fremtidens - men efterhånden også nutidens - klimaændringer.
Planen, som fagforeningen kalder "Klimatilpasning af Danmark - IDA's klimatilpasningsstrategi", rejser en række relevante spørgsmål:
- Hvem skal beskytte husejerne mod oversvømmelser? Kommunen eller husejerne selv?
- Er det den enkelte lodsejers ansvar, at havet ikke æder kysten og oversvømmer kystnær bebyggelse, eller skal kommunen koordinere indsatsen?
- Og er det tilstrækkeligt, at kommunerne selv varetager den forebyggende indsats, eller bør staten udstikke rammerne for tilpasningsarbejdet?
Foreningen beskriver i rapporten opgaven som følgende:
"Målet med IDA's klimatilpasningsstrategi er at få tilpasset det danske samfund, således at:
- De negative samfundsmæssige konsekvenser (bl.a. økonomiske, tekniske, sociale og andre følgevirkninger) af klimaforandringerne minimeres til et bevidst valgt niveau.
- Der skabes tryghed hos borgerne om, at konsekvenserne af klimaforandringerne bliver identificeret, at der handles, og at borgernes synspunkter bliver hørt.
- Klimatilpasning af det danske samfund gøres til en integreret del af planlægningsprocesser i Danmark.
Arbejd på tværs
Dette kræver, at vi kortlægger såvel alle de relevante effekter af klimaændringerne som den usikkerhed, vurderingerne er forbundet med. På baggrund af denne kortlægning skal der træffes "bevidste valg". Det bevidste valg om klimatilpasning består af følgende elementer:
- Vurderinger af effekterne af klimaændringerne, og dermed også nytten af klimatilpasningstiltag, er behæftet med betydelige usikkerheder. Det er her en vigtig pointe, at der træffes et bevidst og dokumenteret valg (som også kan være ikke at gøre noget) på baggrund af erkendte usikkerheder.
- Inddragelse af interessenter er væsentlig - både i forhold til identifikation af problemerne, og når det gælder vurdering af mulige klimatilpasningstiltag. Herved gives der mulighed for at inddrage al relevant viden samt, ikke mindst, at opnå en høj grad af fælles forståelse for problemernes omfang og karakter.
- Valg af klimatilpasningstiltag kan have virkninger, der er positive for én sektor, negative for en anden og måske ukendte for en tredje sektor. Derfor er tværsektorielle vurderinger af afgørende betydning for at sikre samfundsmæssigt fornuftige og holdbare løsninger.
- Håndtering af de ekstremsituationer, som klimaændringerne medfører, og som vi allerede oplever i dag. Uanset om der sker en effektiv tilpasning til de nye vejrfænomener, vil der være situationer, hvor det ikke kan betale sig at "bygge sig til større sikkerhed". Derfor skal fysisk tilpasning af infrastruktur suppleres med "bløde tiltag" i form af forudsigende beredskab, varsling og information til borgerne om skadesreducerende handlinger."
Rapport giver ikke svar
Det er afgørende at holde sig for øje, at IDA's strategi ikke er et egentligt løsningsforslag, men snarere en problemformulering, som skal gøre det lettere for relevante aktører efterfølgende at tage hånd om og håndtere udfordringerne.
Forslaget tager fat i fem indsatsområder, hvor det primært handler om at bygge og investere på den lange bane. Andre områder, hvor klimaforandringer har betydning, men hvor vi i højere grad tager beslutninger med en kortsigtet konsekvens, fx en landmands valg af afgrøder, er ikke behandlet.
De fem områder er følgende:
- Det åbne land
- Byerne
- Havet og kysten
- Bygninger
- Den transportmæssige infrastruktur
"Men der vil selvfølgelig være grænseområder, fx skovbrug, og her er emnernes relevans for IDA's klimatilpasningsplan vurderet på en sag til sag-basis. Desuden kan en kortsigtet investering være vigtig, hvis den har relation til fx ekstreme hændelser. Det kan være sikring af IT og andet udstyr, hvor oversvømmelser kan få fatale konsekvenser for eksempelvis sygehuse eller andre samfundsvitale funktioner," skriver foreningen i rapporten.
Rapporten kan læses i sin helhed her
DF vil ændre valgloven
Venstre løber fra pensions-løfte
