DF vil ændre valgloven
KOMMUNALVALG: De store partier har for mange byrådsmedlemmer, mener Dansk Folkeparti, der vil have loven lavet om. Samtidig klager partiets kommunalordfører til Folketingets præsidium over et ministersvar i sagen.
Det nuværende system til at fordele mandaterne ved de danske kommunalvalg er urimeligt og skal ændres, siger Dansk Folkeparti.
"Den nuværende metode gavner de store partier på en uretfærdig måde. Vi vil have en retfærdig fordeling af mandaterne," siger Morten Marinus, kommunalordfører for Dansk Folkeparti og byrådsmedlem i Jammerbugt kommune.
Og der er noget om snakken, når Dansk Folkeparti siger, at det nuværende system gavner de store partier. Det siger professor ved Aarhus Universitet, Jørgen Elklit, der er ekspert i valgsystemer.
"Der er en beskeden tendens til, at d'Hondts metode, som den nuværende metode kaldes, favoriserer de store partier i forhold til den største brøks metode, som Dansk Folkeparti foreslår," siger Jørgen Elklit.
"D'Hondts metode afviger fra det ideal, at et parti så præcist som muligt skal have den samme andel af mandaterne i byrådet som af borgernes stemmer. På den måde kan det være demokratisk utilfredsstillende."
Enhedslisten støtter DF
Dansk Folkeparti vil nu sætte et beslutningsforslag til afstemning i Folketinget om at skifte d'Hondts metode ud med den største brøk, men det ser ikke ud til, at de vil få held med at få det vedtaget. Kun Enhedslisten bakker således op om forslaget.
"Den største brøks metode er den mest retfærdige, og så gavner den de små partier," siger Lars Dohn, kommunalordfører fra Enhedslisten.
Mindretal giver flertal
Ifølge beregninger fra Indenrigsministeriet foretaget oven på kommunalvalget i 2005 var der i ni kommuner partier, der havde absolut flertal, og som ikke ville have haft det, havde den største brøks metode været anvendt. I ingen af de ni kommuner havde partiet med absolut flertal opnået over 50 pct. af stemmerne.
Lignende beregninger fra Indenrigsministeriet findes ikke for det seneste kommunalvalg i 2009, men Altinget | Kommunal har regnet på de to metoder i Gentofte, hvor de Konservative har et absolut flertal på 10 ud af 19 pladser i byrådet, selvom det kun var 45,5 procent af vælgerne, der pegede på partiet ved valget i 2009. Beregningerne viser, at de Konservative i Gentofte blot havde fået 9 af de 19 mandater, hvis den største brøks metode havde været brugt.
"Når et parti, der får 45 procent af stemmerne, kan sidde med hele magten, så er der noget fuldstændig galt," siger Morten Marinus fra Dansk Folkeparti.
Han har via Folketingets kommunaludvalg forsøgt at få Økonomi- og Indenrigsministeriet til at foretage beregninger, der skal vise, hvordan mandaterne havde fordelt sig i alle de 98 danske kommuner, havde den største brøks metode været benyttet ved kommunalvalget i 2009. Men i et skriftligt svar afviser økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager at foretage sådanne beregninger.
"Jeg finder ikke anledning til på grundlag af en hypotetisk beregningsmetode at foretage en fuldstændig opgørelse af det kommunalvalg, der fandt sted i 2009," skriver hun.
Den melding har fået Morten Marinus til at sende en klage til Folketingets præsidium.
SF og R skifter holdning
Allerede i 2006 var et forslag om at udskifte d'Hondts metode med største brøks til aftemning i Folketinget. Dengang bakkede både Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og de Radikale op, men SF og de Radikale har siden ombestemt sig.
"Vi er ikke græsk-katolske omkring det. Vi stemte for ændringen i 2006, og siden har vi så ændret holdning. Men vi er åbne for en diskussion," siger SF's kommunalordfører, Lisbeth Bech Poulsen.
De Radikales kommunalordfører Liv Holm Andersen:
"Som udgangspunkt vil vi ikke ændre noget. Det vigtigste er, at mandaterne bliver retfærdigt fordelt, men det er også en debat, vi skal tage internt i partiet og i regeringen."
"Man kan altid diskutere metoden"
De Konservative og Socialdemokraterne er imod en ændring, hvilket de også var i 2006.
"Der er ikke nogen grund til at ændre ved et system, der i dag sikrer, at kommunalbestyrelsen bliver retfærdigt sammensat," siger Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup.
Ved det seneste kommunalvalg fik de Konservative i Gentofte 45,5 pct. af stemmerne. Alligevel sidder de på mere end halvdelen af mandaterne i byrådet. Er det retfærdigt?
"Jeg synes ikke, at man skal dykke ned i de enkelte resultater. Vi har ramt en fin model, der fordeler mandaterne retfærdigt."
Hvorfor er d'Hondts metode mere retfærdig end største brøks?
"Man kan jo altid diskutere metoderne og teknikken i dem."
Du kan altså ikke sige, hvorfor den nuværende metode er den bedste?
"Man kan altid diskutere metoden."
Der er fordele ved d'Hondt
Socialdemokraternes Simon Kollerup kan altså ikke sige, hvorfor han fortrækker d'Hondts metode. Det betyder dog ikke, at der ingen fordele er ved den. Professor Jørgen Elklit forklarer:
"Det gode ved d'Hondts metode er, at den er nem at anvende. Desuden er skævhederne i metoden til fordel for de store partier, hvilket styrker de politiske magtcentre til glæde for stabiliteten."
Hvilken metode er så den bedste?
"Man kan ikke sige, hvilken en der er den bedste. Det afhænger af, hvad man lægger vægt på. Men jeg synes personligt, at den største brøk er at foretrække."
Dan Jørgensen stiller op til Folketinget
Her er IDA's klimatilpasningsstrategi
