Lobbyens lange arm
EU-DEBATTEN: Lobbyisme er en naturlig og nødvendig del af den demokratiske proces, også i EU. Men der er behov for mere åbenhed og kontrol af lobbyisternes arbejde, og medierne må leve op til deres ansvar som borgernes vagthund, skriver MEP Dan Jørgensen (S) i denne uges debatindlæg.
Af Dan Jørgensen,
Medlem af Europaparlamentet (S)
Tobaksproducenter, der rådgiver EU-kommissionen om rygning og sundhed. Bilfabrikanterne, der har negativ indflydelse på lovgivning om luftforurening. Kemikalieindustrien, der udvander reguleringen af farlige stoffer. Vi har alle set skandalehistorierne i medierne om lobbyens lange arm i Bruxelles.
Historierne er ikke nødvendigvis usande. Men samlet set efterlader de et alt for unuanceret billede af, hvad lobbyisme er. Dels fordi det lige så ofte (eller måske endda oftere) er grønne bevægelser, forbrugerorganisationer eller fagforeninger, der får indflydelse. Og dels fordi lobbyisme er en nødvendig del af en demokratisk proces.
Nødvendig ekspertise
Vi politikere er helt afhængige af at have tæt kontakt med lobbyister. Tag et konkret eksempel: da jeg for noget tid siden skulle forhandle nye regler for brugen af pesticider i Europa, havde jeg tæt kontakt med både kemikalieindustri, landbrug, forbrugerorganisationer og grønne bevægelser. Dels af idealistiske årsager. De berørte parter fortjener at blive hørt. Dels af nødvendighed. Jeg har simpelthen brug for at trække på deres ekspertise.
Min opgave som folkevalgt er at vægte forskellige input, inden jeg træffer min endelige beslutning. Derefter er ansvaret mit. Hver eneste linje lovgivningstekst og hver eneste stemmeafgivelse fra min hånd er mit ansvar, ikke Greenpeaces, landbrugets organisationer eller andres. Ligegyldigt hvor meget de har rådgivet mig.
Langt fra idealsituationen
Derfor har vælgerne ideelt set også mulighed for at kontrollere processen. Hvis de synes, jeg som deres repræsentant har lyttet til de forkerte råd, og dermed givet de forkerte interessegrupper for meget indflydelse, så kan de afsætte mig ved næste valg (her håber jeg selvsagt, vi taler om et meget hypotetisk scenario). Problemet er, at vi er meget langt fra den idealsituation. Og det er der primært to årsager til.
For det første findes der ikke - som Gert Tinggard Svendsen ganske rigtigt skriver her på Altinget - nogen systematisk registrering af den lobbyaktivitet, der foregår i EU. Dermed er det altså svært at se, hvilke folkevalgte der har lyttet til hvilke interesser.
Den frivillige registrering, som finder sted, og som Anne Marie Damgaard, EU-chef i Dansk Erhverv, mener, er tilstrækkelig, benyttes kun af en lille procentdel af de mere end 15.000 lobbyister, der opererer i EU-systemet.
Manglende interesse fra medierne
Det andet problem knytter sig til den stedmoderlige behandling, som EU-stof generelt får i de danske medier. EU-politik bliver nemlig groft underprioriteret.
Ca. 50 pct. af den lovgivning, der gennemføres i Danmark, kommer fra EU. På et vigtigt område som miljøet er tallet nærmere 80 pct. Alligevel har de fleste medier en hær af journalister på Christiansborg, men kun meget få (hvis overhovedet nogen) i Bruxelles. Det gør selvsagt, at det er vanskeligt at give borgerne de informationer, de har brug for, når de skal vælge deres repræsentanter. Billedet af, hvad der egentligt foregår i Bruxelles, bliver simpelthen for unuanceret og fragmenteret.
Dertil kommer selvfølgelig, at pressens mulighed for at være "borgernes vagthund" i EU-systemet også er begrænset, når der ikke afsættes flere ressourcer.
Derfor er vejen frem for det første at få mere åbenhed og kontrol med lobbyens lange arm. Meget gerne i form af et obligatorisk register, bindende adfærdskodeks for lobbyister mm. Og for det andet at medierne, som den fjerde statsmagt, i langt højere grad afspejler, at meget magt i dag udøves i Bruxelles.
Dan Jørgensen afslutter EU-Debatten om lobbyisme. I næste uge starter den næste EU-Debat.
Sass kræver strammere offentlig styring
Henriette Kjær trækker sig som politisk ordfører og gruppeformand
