EU's lobbyregister fungerer

Alene antallet af mere end 15.000 lobbyister vidner om, at Bruxelles er det sted, hvor langt de fleste afgørende beslutninger bliver truffet i EU. 80 procent af dansk erhvervslovgivning har sit udspring i et lovforslag fra Kommissionen.

Dansk Erhverv har siden 2004 haft fast repræsentation i Bruxelles, hvor vi repræsenterer vores 20.000 medlemmers interesser i forhold til EU's institutioner og følger tæt med i udviklingen af nye EU initiativer og lovgivning. Vores rolle er, som brobyggere mellem danske virksomheder og embedsmænd i Kommissionen, Rådet, Europa-parlamentarikerne og mange andre at sikre, at lovgivningen udsættes for et "realitetstjek" og at uhensigtsmæssige initiativer når at blive justeret, så de ikke koster virksomhederne, og dermed samfundet, forbrugerne og arbejdstagerne, unødige omkostninger.

Med dette udgangspunkt må jeg konstatere, at jeg ikke deler GTS' synspunkter.

Men lad os starte et helt andet sted. Hvad er fænomenet 'EU-lobbyisme' egentlig, og hvem er disse lobbyister, der 'løber rundt på gangene i Bruxelles'? Hvad er status på EU-Kommissionens lobbyregister, der blev indført i sommeren 2008? Kort sagt: Holder GTS' tese?

EU's beslutningsproces og interessevaretagelse
EU-samarbejdet bygger på en rodfæstet demokratisk tradition, hvor alle beslutninger tages efter høring af en lang række parter. Kort sagt er proceduren, at Kommissionen udformer lovgivningen, der efter flere høringer vedtages af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Herefter implementeres lovgivningen i EU's medlemslande. I denne proces deltager interessegrupper og lobbyister - ganske som tilfældet er i lovgivningsprocessen i Danmark.

Allerede inden det frivillige lobbyregister definerede Kommissionen lobbyisme som 'aktiviteter, der udføres med det formål at påvirke EU's institutionernes beslutningsproces og politikformulering' (opfølgning på Grønbogen vedr. åbenhedsinitiativet, marts 2007) og understreger samtidig, at disse aktiviteter anses som legitime og nyttige bidrag i et demokratisk system.

Kommissionen vil ligeledes benytte lobbyregisteret til at informere de relevante parter om EU-høringer indenfor de relevante områder. De lobbyister, der har ladet sig registrere, får dermed automatisk adgang til relevant information om kommende EU-lovgivning.

Europa-Parlamentet har ligeledes et lobbyregister, hvor registrering er obligatorisk for at få adgang til politikerne og følge udvalgsmøder i parlamentet.

Hvem er EU-lobbyisterne?
EU-Kommissionen anslår, at der findes godt 15.000 lobbyister i Bruxelles. De er en broget skare og kommer fra alle typer af organisationer som fx tænketanke, erhvervsorganisationer, brancheforeninger, fagforeninger, virksomheder, græsrodsorganisationer, Public Affairs-konsulenter, advokatkontorer samt miljø- og forbrugerorganisationer. Som repræsentanter for deres respektive organisationer og virksomheder repræsenterer lobbyisterne således en mangfoldighed af demokratiske og kommercielle interesser.

Lobbyisterne spiller en afgørende rolle som brobyggere mellem EU's politiske institutioner, de nationale embedsmænd og politikere samt de interesser, lobbyisterne repræsenterer. De er med til at sikre, at EU-lovgivningen baseres på så mange relevante informationer og argumenter som muligt - herunder fra de virksomheder, der i sidste ende skal leve med lovgivningen.

Derfor er det ingen tilfældighed, at der i både Kommissionen og blandt politikerne i Europa-Parlamentet er bred enighed om, at lobbyister er både et legitimt og nødvendigt bidrag til lovgivningsprocessen. Ved udarbejdelse af nye miljøregler vil eksempelvis WWF, Greenpeace, landbruget, Dansk Erhverv og producenterne og mange andre levere indspark til EUs beslutningstagere, der sikrer at politikere og embedsmænd netop træffer beslutninger ud fra det bredest mulige vidensgrundlag.

Nødvendig ekspertviden
De danske medlemmer af Parlamentet påpeger jævnligt, at de har et fint samarbejde med lobbyisterne, og jeg kender ikke til politikere, der har problemer i deres omgang med lobbyister.

At hævde at de har det, er efter min opfattelse en grov undervurdering af politikernes evner. EU-lovgivning er ofte kompliceret og teknisk, og der er ingen tvivl om, at lobbyister repræsenterer en ekspertviden, uden hvilken politikere og embedsmænd ville få det svært.

Som i alle politiske systemer findes der givetvis da også brodne kar mellem de 15.000 lobbyister, der agerer i Bruxelles. Men EU-miljøet i Bruxelles er trods alt ikke større, end at det lynhurtigt rygtes, hvis en lobbyist ikke spiller med åbne kort og optræder uærligt. Lobbyisme i Bruxelles bygger først og fremmest på hårde fakta, troværdighed og tillid.

Status på Kommissionens frivillige lobbyregister
GTS beklager i sit indlæg, at omfanget af "bad guys og skadelig lobbyisme" er ukendt. Han definerer dog ikke nærmere, hvad han anser for "skadelig lobbyisme". Ydermere mener han, at Kommissionens frivillige register for lobbyister bør være obligatorisk.

Desværre har GTS ikke gjort sig den ulejlighed at undersøge status på Kommissionens register, der blev indført i 2008. Havde han gjort det, ville han have erfaret, at mange af GTS' kritikpunkter faktisk er imødekommet.

For det første har Kommissionen med indførelsen af lobbyregisteret klart tilkendegivet, at den anerkender betydningen af lobbyisme og understreger behovet for øget åbenhed omkring interessevaretagelse i EU. Så sent som i januar 2011 er det blevet imødekommet af 3450 repræsentanter for lobbyister, der alle har valgt at registrere sig i det offentligt tilgængelige register ud fra regler, der er inspireret af den amerikanske Lobbying Disclosure Act.

Organisationer, NGO'er, virksomheder og andre skal i registret notere, hvilke interesser de repræsenterer, de skal afrapportere deres interesseområder og på hvilke områder, der udøves lobbyisme, samt angive de samlede udgifter til lobbyaktiviteter i EU. Registeret skal opdateres én gang om året, og alle data er tilgængelige for offentligheden.

En gennemgang af de registrerede organisationer viser en bred repræsentation. Eksempelvis kan nævnes Dansk Energi, DA, Dansk Erhverv, DTL, DI, WWF, Greenpeace, den europæiske forbrugerorganisation BEUC, Region Hovedstaden og mange flere. Hertil kommer alle toneangivende public affairs-bureauer i Bruxelles, heraf mange med oversigter over kundelister og tilhørende budgetter.

GTS rammer ved siden af
Kommissionens frivillige register har altså i høj grad mobiliseret de mange EU-lobbyister til at lade sig registrere og skabe mere åbenhed om, hvordan de interagerer med EU-systemet. En åbenhed, der kan bidrage til at afmystificere de mange fordomme om EU-lobbyisme.

GTS rammer derfor ved siden af med sin kritik af det manglende overblik over, hvem EU-lobbyisterne repræsenterer. Ligeledes ignorerer han, at Kommissionen og Parlamentet i høj grad anerkender lobbyisternes input til lovgivningsprocessen.

GTS tydeliggør ej heller, hvordan det, han kalder 'reguleret lobbyisme', vil kunne få afgørende indflydelse på udfaldet af legitim politisk varetagelse af særinteresser i EU. Og vi får heller ikke argumenter for, hvordan 'reguleret lobbyisme' vil stille europæiske forbrugere og skatteydere bedre end under det nuværende regelsæt.

Endelig kan det tilføjes, at EU-Kommissionen selv er godt tilfreds med antallet af registrerede organisationer i lobbyregistret. Ifølge Kommissionen bidrager registeret til at offentligheden kan følge med i, at EU-lovgivningen ikke udvikles i et 'elfenbenstårn', men derimod i samarbejde med det civile samfunds repræsentanter (svar til Parlaments spørgsmål den 8. september 2010).

Alt i alt forhindrer disse svagheder i argumentationen GTS i at give et konstruktivt bidrag til en i forvejen fraværende og ofte forsimplet EU-debat i Danmark.

På tirsdag afslutter Dan Jørgensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, debatrækken om lobbyisme i EU.