Regioner ryster på hovedet af Kræftplan III
FORLIG: Kræftens Bekæmpelse glæder sig over Kræftplan III, bortset fra nogle få skuffelser. Danske Regioner kritiserer så godt som alle centrale dele af forliget.
Så blev regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om Kræftplan III.
Som ventet er de alt 812 millioner primært afsat til bedre diagnostik af patienter med svage kræftsymptomer og screening (endetarmskræft), rehabilitering, smertelindring (palliation) samt en række mindre tiltag.
Kræftens Bekæmpelse erklærer sig overordnet tilfreds med Kræftplan III. Organisationen fik sit ønske omfyldt om, at der oprettes diagnostiske centre på sygehusene, der skal sikre en hurtigere diagnose, så flere kræftpatienter end i dag får glæde af pakkeforløbene. Kræftens Bekæmpelse kritiserer dog, at initiativerne for manges vedkommende er sat til først at blive ført ud i livet om et par år.
"Vi er glad for, at der nu gøres en særlig indsats for folk med uklare symptomer på kræft. Men vi forstår ikke, hvorfor patienterne skal vente til 2012, før der indføres diagnostiske centre på hospitalerne. Både Silkeborg og Vejle har allerede vist, at det kan lade sig gøre med hurtig diagnose for den gruppe patienter også. Så det er bare med at komme i gang," siger Leif Vestergaard Pedersen, der også gerne havde set, at kræftplanen havde været mere konkret om, hvordan de 111 og 138 millioner skal bruges på henholdsvis rehabilitering og palliation.
Danske Regioner, der har ansvaret for at Kræftplan III bliver til virkelighed, er stærkt kritisk over for næsten samtlige centrale dele af forliget om Kræftplan III.
Dyr diagnostik
Danske Regioner er enige med forligspartierne i, at der skal gøres en større indsats for de patienter, der har kun svage kræftsymptomer, via en hurtigere og bedre diagnostik.
"Men vi er ret sikre på, at 85 millioner ikke er nok. Kravet er, at der skal etableres diagnostiske centre i nye fysiske enheder. Udstyret, der hører til, er voldsomt dyrt, og oven i det kommer personaleudgifterne," siger Ulla Astman (S), der er formand for Danske Regioners sundheds- og socialudvalg.
Og hvis de årlige 85 millioner til de diagnostiske centre som ventet fordeles mellem regioner på sædvanlig vis, bliver det helt åbenlyst, at forligspartierne har haft den rigtige intention, men har sendt for få penge med, vurderer man hos regionerne.
"Med den normale fordelingsnøgle vil vi i Region Nordjylland få 8,5 af de 85 millioner kroner til diagnostiske centre. Så er det vist klart for enhver, at det ikke er særligt realistisk, at vi for de penge skal kunne købe udstyr, fysiske rammer og aflønne personale," siger Ulla Astman.
Danske Regioner vil derfor forsøge at overbevise regeringen om, at de diagnostiske centre ikke behøver at bygges op fra bunden, men at de i stedet skal etableres på eksisterende afdelinger, hvor arbejdsgangene laves om.
Ingen styrkelse af Kræftpakker
Men kritikken af Kræftplan III's centrale punkter stopper ikke her. De andre penge, der er afsat i kræftplan III, er også for en stor dels vedkommende prioriteret forkert, vurderer man hos Danske Regioner.
"Vi undrer os meget over, at der ikke er afsat penge til at forbedre behandlingen af den store gruppe af patienter med comorbitet (patienter med en alvorlig sygdom udover kræft) samt forskning i, hvordan man hjælper dem bedre. Samtidig så er det også ærgerligt, at man ikke har sat penge af til at styrke pakkeforløbene. Særligt fordi kapacitetsgrænsen på afdelingerne er nået mange steder, og andre steder har man allerede for lange ventetider. Det er en yderst uheldig prioritering, at man ikke har taget hånd om dette problem," siger Ulla Astman.
Danske Regioner er på det rene med, at den økonomiske krise har sat skarpe grænser for, hvor mange penge der kan afsættes til kræftplan III. Men pengene skulle derfor have været fordelt anderledes.
"Man kunne så have udsat det meget dyre endetarms-screeningsprogram, til økonomien havde set lidt lysere ud. Det er helt sikkert en god ide med screeningerne, men i lyset af de udfordringer, jeg har nævnt, så burde man udsætte det," siger Ulla Astman.
Screening sluger læger
Hun peger også på, at screeningsprogrammet af de mange, der måske er syge, kan skade behandlingen af danskere, som vitterlig har kræft.
"Vores foreløbige analyser viser, at screeningens programmet for endetarms-kræft vil lægge beslag på 15 procent af de kirgisiske speciallæger, som så skal udføre koloskopier (kikkertundersøgelser) som følge af screeningerne," siger Ulla Astmann.
Hun mener personligt, at de øgede bevillinger til hospice-pladser burde have været fravalgt i forhold til en bedre behandling og forskning til gavn for comorbitet-patienterne.
"Særligt når man hører om hospicer, der har tomme senge," siger Ulla Astman, der understreger, at man i Danske Regioner accepterer aftalen og vil gøre alt, hvad der er muligt for at få intentionerne i aftalen til at blive til virkelighed.
"Men vi håber, at man vil lytte til os i det kommende arbejde med at få initiativerne sat i værk," siger Ulla Astman.
Oppositionen harcelerer over forsinket klimastrategi
