V efter tovtrækkeri om kontanthjælp: Nu er vi tæt på en aftale

JOBREFORM: Et flertal af danskerne støtter op om regeringens plan om at genindføre et kontanthjælpsloft, viser meningsmåling. Dansk Folkeparti har fra starten været uenig på flere centrale punkter, men ifølge Venstre er blå blok nu tæt på en aftale.

Regeringens planer om et loft over de samlede ydelser, som kontanthjælpsmodtagere kan få, vinder genklang hos et flertal af vælgerne.

51 procent er tilhængere af et kontanthjælpsloft, mens kun 26 procent erklærer sig for modstandere. Det viser en ny meningsmåling, som Norstat har udført for Altinget blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere.

“Jeg glæder mig over, at et flertal af danskerne er enige med Venstre i, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde, og at der i højere grad er brug for et loft over, hvor meget man kan få i samlede offentlige ydelser,” siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

Login