Thorning aflyste dommedag

ANALYSE: Med et overraskende stort dagpengeudspil har regeringen banet vejen for et forlig med Enhedslisten. Dermed har Thorning fået kunstigt åndedræt i mindst et halvt år.

Forhandlingerne blev holdt i et meget sluttet selskab, og det lykkedes for regeringen at overrumple hele Christiansborg med sit nye dagpengeudspil. Et udspil, der har en langt mere vidtrækkende karakter end de åbenlyst utilstrækkelige lapperier, man hidtil har præsteret på området.

Det var på forhånd ventet, at regeringen ville forlænge uddannelsesordningen for de udfaldstruede dagpengemodtagere. Det er straks mere opsigtsvækkende, at man supplerer med en såkaldt arbejdsmarkedsydelse, der løber ind i 2016. Helt på den anden side af næste folketingsvalg.

Dermed søger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) at sætte en stopper for, at dagpengesagen bliver ved at vende tilbage som et svedigt mareridt hvert eneste halvår. Og regeringen har sikret sin egen overlevelse den nærmeste fremtid.

Login