Skat kan jagte efterlønspenge

EFTERLØN: De 400.000 danskere, som har gæld til det offentlige, skal tænke sig godt om, før de vælger at få deres efterlønsbidrag udbetalt. For Skat har mulighed for at gå efter efterlønspengene i forsøget på at kradse gælden ind.

I alt forventer Finansministeriet, at staten må hoste op med cirka 17 mia. kr. til danskere, der vil hæve deres indbetalte efterlønspenge i løbet af 2012.

Men de 400.000 danskere, som har gæld til det offentlige skal tænke sig om en ekstra gang, før de får pengene udbetalt. For bliver pengene først udbetalt, så kan Skat gå på jagt efter dem for at få kradset noget af gælden ind.

Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

Login