Mette Frederiksen henter spindoktor hos Microsoft

NAVNE: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) henter Microsofts kommunikationsdirektør Martin Rossen ind som særlig rådgiver. De to kender hinanden fra deres fælles fortid som ungdomspolitikere i DSU.

Det er endnu ikke officielt meldt ud. Men ifølge internetmediet Computerworld har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fået sin spindoktor på plads.

Der er tale om den 36-årige Martin Rossen, der kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør hos Microsoft Danmark.

Han har været medlem af Socialdemokraterne i næsten 20 år, og han kender Mette Frederiksen fra deres fælles tid som ungdomspolitikere i DSU.

Login