Minister inviterer fagbevægelsen til drøftelser af filippinske chaufførers arbejdsforhold

SLUMLEJRE: Sagen om de filippinske chauffører i Padborg får nu Troels Lund Poulsen (V) til at reagere. Beskæftigelsesministeren inviterer 3F og arbejdsgiverorganisationerne til drøftelser.

I sidste uge kunne Fagbladet 3F afsløre, at op mod 200 filippinske chauffører bor under kummerlige forhold i Padborg og arbejder under slavelignende forhold.

Onsdag var beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og transportminister Ole Birk Olesen (LA) så indkaldt til hasteforespørgsel om sagen i folketingssalen.

Her fortalte førstnævnte, at man nu ville indkalde arbejdsmarkedets parter til et møde for at drøfte, hvordan man kan undgå, at lignende kan gentage sig.

Login