Det står der om arbejdsmarkedet i regeringsgrundlaget

Altinget.dk har her samlet, hvad den nye S-R-SF regering skriver om arbejdsmarkedspolitikken:

Regeringen vil skabe nye arbejdspladser og vækst ved en effektiv kickstart af dansk økonomi. Samtidig vil vi øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen markant og styrke konkurrenceevnen gennem reformer og inddrage lønmodtagere og arbejdsgivere i en omfattende trepartsaftale. Og regeringen vil gennemføre en fuldt finansieret skattereform, som sænker skatten på arbejde markant, og som har en rimelig social balance.

Produktivitet: Produktiviteten skal øges, så Danmark kommer tættere på toppen i
OECD.

Lønkonkurrenceevne: Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for
udlandet.

Desuden er det nødvendigt at forbedre mulighederne for at ufaglærte senere i livet kan tage en kompetencegivende uddannelse.

Arbejdsudbuddet skal øges
Arbejdsudbuddet skal øges strukturelt med 135.000 personer frem mod 2020, så der er grundlag for vækst og økonomisk råderum til nye initiativer.

Regeringen vil gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet, så vi kan øge væksten i dansk økonomi, sikre holdbare offentlige finanser, og en beskeden og målrettet udbygning af den offentlige service.

Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og forårets aftaler herunder tilbagetrækningsreformen.

Helt grundlæggende er det danskernes arbejde, der skal gøre Danmark rigere. Mange er i arbejde i Danmark, men den gennemsnitlige arbejdstid er relativ lav.

Nye reformer
Det er regeringens mål at gennemføre nye reformer, som yderligere skal øge arbejdsudbuddet strukturelt med ca. 55.000 personer frem mod 2020 for at skabe råderum i økonomien. De 55.000 personer er ud over effekten af genopretningspakken fra 2010 og den aftalte tilbagetrækningsreform. Regeringens mål er således at øge arbejdsudbuddet med i alt 135.000 personer i 2020. Hertil kommer en forøgelse af beskæftigelsen, når konjunkturerne normaliseres.

Men arbejde gør det ikke alene, blandt andet fordi de offentlige finanser først forbedres på sigt. Derfor er vi også nødt til at hæve indtægterne de kommende år. Regeringens helhedsløsning for Danmark bygger på fire elementer:

- En trepartsaftale om øget arbejdsudbud.

- Reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international rekruttering, uddannelse, forebyggelse, integration mv.

- En fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejde.

- Forhøjelse af statens indtægter.

Trepartsaftale om øget arbejdsudbud
For det første vil regeringen som led i trepartsforhandlinger med lønmodtagerne og arbejdsgiverne aftale måder til at øge det samlede arbejdsudbud. Udgangspunktet for trepartsforhandlingerne er, at det er en fælles opgave for regeringen, Folketinget og arbejdsmarkedets parter at øge den danske konkurrenceevne, gøre uddannelse til en drivkraft for vækst, øge beskæftigelsen og modernisere den danske model.

Målet er at indgå en trepartsaftale, som netto øger arbejdsudbuddet svarende til ca. 20.000 personer frem mod 2020. Det vil betyde færre udgifter til overførsler og flere skatteindtægter, så de offentlige finanser forbedres med netto ca. 4 mia. kr. om året. Disse midler vil blive reserveret til arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer i bredeste forstand.

Reformer
For det andet gennemføres der en række reformer med det sigte at skabe et øget arbejdsudbud. Det drejer sig blandt andet om reformer af aktiveringsindsats og kontanthjælp. Reformer af førtidspension og fleksjob. Og tilskyndelse af de unge til hurtigere studiestart og til at færdiggøre deres uddannelser tidligere. Og reformer der kan bidrage til at nedbringe sygefraværet.

Desuden skal en bedre integrationsindsats være med til at få flere indvandrere i job på vores institutioner og i vores virksomheder. Og vi skal gøre det lettere for virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark og forenkle regler og administration på området.

Sigtet med rækken af reformer er at øge arbejdsudbuddet med samlet 28.000 personer frem mod 2020 og en forbedring af de offentlige finanser med omkring 7 mia. kr. Det er et ambitiøst mål, som vil kræve en meget målrettet reformindsats.

Skattereform
For det tredje vil regeringen gennemføre en fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejde, så arbejdsudbuddet øges med ca. 7.000 personer frem mod 2020 og de offentlige finanser dermed varigt styrkes med 3 mia. kr. gennem øget beskæftigelse - ud over virkningen af de initiativer, der er vedtaget i Forårspakke 2.0. Regeringen vil holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode.

Forhøjelse af statens indtægter
For det fjerde vil regeringen i 2012 og 2013 sikre ekstra finansiering inden for en ramme på 5 mia. kr. ved øgede skatte- og afgifter, samt ved at omprioritere erhvervsstøtten, således at den samlede erhvervsstøtte reduceres med 2 mia. kr.

Derudover gennemføres en finansieret afskaffelse af multimedieskatten. Regeringen vil endvidere søge at gennemføre en fuldt finansieret afskaffelse af iværksætterskatten. Den øgede beskatning kan være forhøjelse af afgifter på cigaretter, usunde fødevarer og øl og vin, afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer, begrænsning af fradrag for store pensionsindbetalinger og afgift på luftforurening.

Dagpenge
Regeringen vil udskyde tidspunktet for udløbet af dagpengeperioden med op til et halvt år for ledige, som opbruger dagpengeretten i 2. halvår 2012, fordi de med genopretningspakken fra 2010 fik afkortet deres igangværende periode med dagpenge.

Løntilbageholdenhed
Danmark hverken kan eller skal konkurrere på lav løn. Vi skal konkurrere på viden, fleksibilitet og samarbejde. Vi skal konkurrere på at danske lønmodtagere får nye muligheder for at øge deres evner.

Men virksomhedernes omkostninger skal stå i forhold til produktiviteten. Det danske arbejdsmarked har en høj organisationsgrad og et stærkt sikkerhedsnet. Den danske konkurrencemodel er skabt af lønmodtagerne og arbejdsgiverne i et unikt samarbejde. Det skal vi værne om og modernisere. Gennem de seneste ti år er danske lønninger vokset hurtigere end hos vores vigtigste samhandelslande, mens produktiviteten er vokset langsommere. Det koster i sidste ende danske job.

Det nytter ikke noget, at vores varer er dyrere end varer fra andre lande, som er mindst lige så dygtige som os. Omkostningsniveauet skal være rimeligt. Danske lønmodtagere har før vist, at de i en krise er parate til at være tilbageholdende. Det har vi brug for igen. Behovet for at forbedre dansk lønkonkurrenceevne over for udlandet vil derfor indgå i regeringens kommende trepartsdrøftelser med lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Vi skal stå sammen om at genoprette dansk økonomi og skabe ny vækst.

Produktivitetskommission
Danmark er gennem de seneste ti år rykket ned ad listen over verdens rigeste lande. Det skyldes først og fremmest den svage udvikling i produktiviteten. Vi får ikke nok ud af vores arbejdsindsats. I 1990'erne lå dansk produktivitet 30 pct. over gennemsnittet for de rige lande. I dag ligger vi kun 12 pct. over gennemsnittet. Derfor er det en hovedopgave for regeringen at få lagt grundlaget for en stærk produktivitetsudvikling i hele samfundet, både i eksportvirksomhederne, i hjemmemarkedserhverv og i den offentlige sektor. Danmark skal igen rykke op ad rangstigen. Vi skal ligge tæt på de lande i OECD, der har den højeste produktivitet.

Regeringen vil derfor nedsætte en produktivitetskommission, der skal kortlægge årsagerne til den lave produktivitetsvækst siden midten af 1990'erne og på den baggrund komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i Danmark.

Mere uddannelse til ufaglærte
Den globale konkurrence kræver, at den danske arbejdsstyrke opkvalificeres, og at alle lønmodtagere bliver mere opstillingsparate. Det er derfor ikke nok at satse på at uddanne børn og unge. Der er også behov for at forbedre kvalifikationerne blandt de voksne ufaglærte, så de bliver i stand til at varetage de nye job, der erstatter de gamle job, der flytter til udlandet.

Som led i trepartsforhandlingerne vil regeringen derfor drøfte med arbejdsmarkedetsparter, hvorledes der kan ske en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, bl.a. så flere ufaglærte får en kompetencegivende uddannelse. Målet er at løfte den samlede aktivitet, så flere personer får mulighed for at påbegynde en kompetencegivende uddannelse - enten på faglært eller videregående niveau.

Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Vi har brug for et dynamisk arbejdsmarked. Ledige job skal besættes hurtigt, og de arbejdsløse skal hurtigt kunne få et nyt job. Mange klarer selv den opgave, men andre har brug for hjælp. Det skal ske gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige med at finde et nyt job og som hjælper dem, der har for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud.

I de seneste ti år er der sket en bureaukratisering af arbejdsmarkedspolitikken. Undersøgelser fra blandt andet Rigsrevisionen viser, at indsatsen ikke er tilstrækkeligt effektiv trods de store summer, der anvendes på den aktive beskæftigelsespolitik. Regeringen ønsker, at beskæftigelsesindsatsen i højere grad måles på sine resultater end på processer.

Regeringen vil:

- Fremrykke aktiveringen af dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og samtidig sikre bedre hjælp til løse de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forskelligartede problemer.

- Sikre at større organisatoriske ændringer på beskæftigelsesområdet forberedes grundigt og annonceres i god tid. Regeringen vil indgå dialog med de relevante parter om eventuelle ændringer af organiseringen af beskæftigelsesindsatsen.

- Søge refusionen på beskæftigelsesområdet ændret, så der lægges mere vægt på resultater frem for efterlevelse af proceskrav.

- Skabe flere frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen, så den bliver mere jobnær og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov.

- Arbejde for, at dobbeltarbejde mellem a-kasserne og jobcentrene undgås.
Eventuelle merudgifter forbundet hermed finansieres af trepartsforhandlingerne.

Danske arbejdsvilkår
En forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodel er, at dem, der arbejder i Danmark, arbejder på danske vilkår. Det er på det grundlag, vi vil byde udenlandsk arbejdskraft velkommen:

- Øget myndighedskontrol, herunder et mere effektivt samarbejde mellem relevante myndigheder og en styrket oplysningsindsats over for udlændinge.

- Stærkere indsats for gennem EU at fuldbyrde danske arbejdsretsdomme i udlandet.

- Undersøge mulighederne for at undgå social dumping, når der udføres større offentlige opgaver.

Færre skal udstødes fra arbejdsmarkedet
Det er vigtigt, at alle borgere får mulighed for at bidrage aktivt til samfundet. Alt for mange borgere er i dag på passiv forsørgelse. Det ønsker regeringen at gøre op med. Der skal derfor gennemføres en reform af kontanthjælp, førtidspension, fleksjob samt af den særlige indsats over for borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet. Reformerne skal have særligt fokus på unge, som frem for passiv forsørgelse i stedet skal i uddannelse eller beskæftigelse, samt indvandrere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Regeringen vil samtidig gennemføre en reform af førtidspensionen og fleksjob. Regeringen vil lægge vægt på, at der samlet skal sikres forebyggelse af arbejdsevnetab, fortsat gode levevilkår for dem, der mister arbejdsevnen permanent, målrettet og effektiv hjælp til de ramte og endelig på sigt sikre en reduktion i udgifterne til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse.