Danskerne villige til at holde lønnen i ro

OVERENSKOMSTER: Otte ud af ti danskere er ifølge en Gallup-måling parat til at give afkald på en lønstigning for at trække Danmark ud af krisen. Godt signal, mener finansminister Bjarne Corydon (S).

For krisebevidstheden har i den grad fået tag i befolkningen. For at trække Danmark fri af den økonomiske krise er intet mindre end otte ud af ti danskere - 78 procent - villige til at acceptere, at lønnen ikke stiger, viser en Gallup-måling foretaget for Berlingske.

Det glæder finansminister Bjarne Corydon (S):

"Det er udtryk for realisme og krisebevidsthed, og det er et godt signal. Også i regeringen synes vi, at det er klogt med løntilbageholdenhed i den nuværende økonomiske situation," siger Bjarne Corydon til Berlingske.

Login