Året der gik: Beskæftigelsespolitisk tomgang i skyggen af OK18

OVERBLIK: OK18 slog knude på det politiske forår. Oprydningarbejde efter strammerreformer og forenkling af beskæftigelsessystemet fyldte mest. Forude venter reformer af arbejdsskadesystemet, arbejdsmiljøet og et slagsmål om udenlandsk rekruttering, hvis ikke et valg kommer i vejen først.

Det står på side ét i ministerhåndbogen, at al beskæftigelsespolitik, som involverer arbejdsmarkedets parter, sættes på vågeblus under overenskomstforhandlinger.

Derfor er det ikke overraskende, at det langtrukne slagsmål om fornyelse af de offentlige overenskomster også satte sit præg på Beskæftigelsesministeriets arbejdsgang i det folketingsår, som netop er overstået.

Troels Lund Poulsen (V) er ellers tæt på at have opfyldt sin del af regeringsgrundlaget. Men den myreflittige beskæftigelsesminister har måttet sætte tempoet lidt ned, mens partifællen og ministerkollega Sophie Løhde i næsten fem måneder lagde arm med 750.000 offentligt ansatte.

Login