Uddannelsesleder: Samlet plan skal komme ældreområdets problemer til livs

Af Katrine Riisgaard Pedersen
videreuddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole

Et stigende antal ældre og kronisk syge kombineret med et højt frafald på sosu-uddannelserne og udfordringer med at fastholde både sygeplejersker og sosu-personale.

Det er nogle af hovedelementerne i den tikkende bombe under ældreplejen, som kommunale og private leverandører hver morgen vågner op til og skal håndtere, når vagtplaner og køreplaner skal gå op, når der skal findes vikarer, og når der skal ansættes nye medarbejdere til at erstatte dem, der stopper.

Det er med den virkelighed som bagtæppe, at KL, Social- og Ældreministeriet, FOA og Ældre Sagen har inviteret relevante interessenter til Ældretopmødet 16. september i Odense for i fællesskab at arbejde med seks definerede fokusområder og komme med bud på fremtidens ældrepleje.

Men udfordringerne er ikke nye, og der har gennem tiden været iværksat flere forskellige initiativer for at håndtere dem. Herunder et øget optaget af studerende på sygeplejerskeuddannelsen, en styrket vejledningsfunktion for sosu-elever i praktik og sygefraværspakker. Samtidig er der lanceret adskillige nationale handleplaner og puljer, der har haft til formål at styrke og udvikle ældreplejen.

Men uanset de mange gode intentioner har initiativerne set fra et lokalt perspektiv haft præg af midlertidige nålestiksøvelser, der kun adresserer en brøkdel af de faktorer, som hver dag bøvler, udfordrer og slider på ældreplejens vigtigste og helt afgørende ressource – nemlig lederne og medarbejderne.

Samlet plan skal omstille ældreplejen

I Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole ser og hører vi gennem løbende samarbejde, hvordan kommunerne og de private leverandører af ældrepleje alle gør deres bedste for at sikre økonomi, opbakning og tid til initiativer, der skal udvikle og forbedre ældreplejen. 

Men vi oplever også, at de er ladt i stikken hver især og kæmper en ensom kamp. En kamp, der i stigende grad er alles kamp mod alle, fordi det i bund og grund er en kamp om kvalificeret arbejdskraft. Hvis det skal gøres meningsfuldt og attraktivt at arbejde i ældreplejen, så flere får lyst til at uddanne sig til området, og flere har mod på at blive, er fragmenterede og lokale indsatser ikke nok.

Det kræver én samlet plan for omstilling af ældreplejen, der har fokus på organisering, samarbejde, læring, udvikling og implementering – og i den forbindelse kontinuerlig kompetenceudvikling. En samlet plan, der sikrer ledere og medarbejdere bedre rammevilkår for løbende at arbejde med udvikling af kerneopgaven og deres kompetencer til at løse den.

LÆS OGSÅ: Danske Ældreråd før topmøde: Servicelovens formål skal gentænkes og bøjes i neonlys

Ældreområdet skal fremtidssikres

Derfor lyder opfordringen herfra til politikere og ældreområdets aktører, at de skal huske at se de seks fokusområder i en sammenhæng og samtidig have fokus på at skabe reel mulighed for, at både medarbejdere og ledere løbende kan udvikle sig og folde deres kernefaglighed ud.

Lad deres råderum og ansvar blive defineret af de opgaver, der skaber værdi for borgeren og prioriter livslang læring. Det bør både ske i forhold til de specialistkompetencer, der i stigende grad er behov for i ældreplejen inden for demens, multisygdom og palliation, men også i forhold til de generalist- og ledelsesmæssige kompetencer, der er behov for inden for faglig ledelse, koordinering af komplekse borgerforløb og i samarbejdet med borgerne og de pårørende.

Ved at adressere de samlede rammevilkår og give ledere og medarbejdere reelle muligheder og kompetencer til at gøre en positiv forskel for borgerne i deres daglige arbejde, vil vi kunne gøre ældreplejen som helhed attraktiv for sygeplejersker og sosu-personale. Så fremtidige generationer får lyst til at søge faget, og dem, som allerede er i faget, får mod på at blive.

debat@altinget.dk