SF: Borgerligt tunnelsyn i pensionsdebatten håner hårdtarbejdende borgere

Tunnelsyn er en grim, men desværre temmelig udbredt lidelse, som har ramt mange på Christiansborg, i ministerier og blandt arbejdsgiverne.

Pensionsalderen skal bare op, op og endnu højere op. Det er svaret på alverdens udfordringer, men gør at andre løsninger ligger skyggen. Som tømreren, der med en hammer i hånden, kun leder efter søm. Som situationen er lige nu, skal vi fastholde 68 år som grænse.

Der er mange udfordringer, og det kommende udspil fra Pensionskommissionen kan ikke stå alene, men skal suppleres med en analyse af aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. En analyse, som vel at mærke, samtidig peger på løsninger.

Beskæftigelsesministeren bør indkalde arbejdsmarkedets parter for at komme diskriminationen til livs, og generelt skabe bedre rammer for fastholdelse af seniorer, herunder nye muligheder for uddannelse og sporskifte.

Omfattende aldersdiskrimination

Trygfonden dokumenterer, at 44 procent af faglærte og ufaglærte er bekymrede for, om de kan blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen.

En stor undersøgelse fra AE Rådet af fem aktiveringsprojekter viser samtidig, at hver anden ledig over 50 år oplever at blive valgt fra alene på grund af alder. Seniorer diskrimineres altså systematisk på arbejdsmarkedet, mens over 20.000 arbejdsløse erfarne +50-årige lønmodtagere er ledige.

Over hver femte private arbejdsgiver frasorterer ansøgere på grund af alder, men hvis man forventer, at det offentlige går foran, venter der en grim skuffelse.

Jeg rejste for et par år siden sagen over for Finansministeriet, som jo netop er det ministerium, der presser på for at hæve pensionsalderen. Men netop det departement havde gennem fire år kun ansat én enkelt medarbejder over 50 år, mens 276 andre jobs blev besat af yngre medarbejdere. Samme skandaløse tendens slår igennem i andre ministerier.

Andelen af ledige seniorer, der har oplevet diskrimination er ovenikøbet steget de senere år, og dertil kommer, at mange seniorer oplever utryghed på arbejdsmarkedet. Flere og flere seniorer frygter, at dårligt fysisk helbred skubber dem ud af arbejdet, og flere forventer at stoppe, fordi de ikke længere kan klare arbejdet. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Systemet er helt bimme-lim

Jeg besøgte for nogen tid siden den frivillige forening 'Senior Erhverv Svendborg', som havde arrangeret åbent hus for virksomheder på Sydfyn. Arbejdsgiverne kunne her møde jobsøgende indenfor en række erhverv. Hvor mange private og offentlige arbejdsgivere dukkede op? Gæt engang. Ikke en eneste!

Jeg orker faktisk ikke at høre på mere jammer fra private og offentlige arbejdsgivere, som påstår at de mangler arbejdskraft.

{{toplink}}Alligevel er skinnerne lagt ud til en fortsat hovedløs stigning i pensionsalderen. Søren Pape fra Konservative og Sofie Carsten Nielsen fra Radikale stiller sig forrest i en borgerlig front, som vil spænde ben for hårdtarbejdende menneskers mulighed et værdigt farvel til arbejdsmarkedet.

Næste valg til Folketinget afgør om retten til tidlig tilbagetrækning skal stjæles fra de, som gennem arbejdslivet har bidraget så meget til samfundet.

Ledende borgerlige optræder med uhørt arrogance, når de taler om at "raske rørige mennesker ikke skal på pension for andres penge". Andres penge? Hvad med skatten gennem et langt arbejdsliv? Og blot et perifært kendskab til de reelle vilkår på arbejdspladserne udstiller det groteske i sådan en hån.

Velkommen i seniorproletariatet

Jeg vil tværtimod arbejde for at udvide ordningen, så flere mennesker får tilbuddet. Danmark har Europas højeste pensionsalder, og ifølge planerne skal arbejdslivet forlænges endnu mere. De 17-årige, som for eksempel starter i tømrerlære i dag, skal efter planerne, arbejde til de er 75 år. Det er jo helt bimme-lim.

Skal pensionsalderen overhovedet stige, må det ske på baggrund af massive investeringer i et sikkert og sundt arbejdsmiljø, tilbud til alle om langt bedre muligheder for voksen-, efter- og videreuddannelse samt sunde og sikre arbejdspladser og flere job- og brancheskift gennem arbejdslivet, som begrænser nedslidningen.

Samme pensionsalder for alle er urimelig. Når folk med meget forskellige liv behandles ens, forstærker seniorårene den ulighed, som allerede findes i arbejdslivet.

Tak for indsatsen gennem mange år på jobbet, og velkommen i seniorproletariatet. Vi skal derimod have elevatoren mod seniorårene til at stoppe på flere etager som afspejler de arbejdsliv, som vi har haft.

debat@altinget.dk