Danske Ældreråd: Ældreminister fremhæver civilsamfundets betydning, men vil svække nøgleaktør
I finanslovsforslaget fjernes den økonomiske støtte til Danske Ældreråd. Det vil svække en vigtig lokaldemokratisk institution og ikke mindst det civilsamfund, ældreministeren ønsker skal inddrages mere, skriver Inger Møller Nielsen.
Det er en svækkelse af lokaldemokratiet, når regeringen i sit finanslovsforslag fjerner den økonomiske støtte på 2,4 millioner til talerøret for landets 98 folkevalgte ældreråd, Danske Ældreråd.
Hvordan kan regeringen og ældreminister Mette Kierkgaard på den ene side fremhæve vigtigheden af civilsamfundets rolle i udviklingen af ældreplejen, men på den anden side underminere en af de aktører, der netop udfylder denne rolle?
Det er et spørgsmål, som ældreråd over hele landet stiller i disse dage.
Rådgivning er vigtigere end nogensinde
Ældrerådene har nu sendt et fælles opråb til ældreministeren med en kraftig opfordring til, at forslaget tages af bordet.
Hvis det bliver vedtaget, vil ældrerådene nemlig miste den organisation, der i de seneste 25 år har rådgivet og vejledt dem, sørget for vidensdeling og erfaringsudveksling mellem rådene, og været deres stemme på den landspolitiske scene.
Det er alt sammen noget, der er vigtigere end nogensinde, hvis man som ældreråd skal være en stærk rådgiver for kommunen og et talerør for ældrebefolkningen.
Ikke alene er kompleksiteten og mængden af forhold, som ælderådene beskæftiger sig med i kommunerne, kun øget gennem årene. Ældreministeren har også netop fremlagt en ældrelov, der betyder, at vi står over for en stor reform af ældreområdet. En reform, som netop tilsigter en øget inddragelse af civilsamfundet.
Ældrerådene udtrykker klart denne problemstilling i deres fælles opråb.
”Set med vores øjne er der brug for stærke ældreråd, som kan bidrage til, at visionerne i ældreformen tages ned lokalt. Vi vil meget gerne være en del af den proces, men vi skal klædes på til opgaven. Vi har brug for en landsorganisation, der kan oversætte lovgivningen og rådgive os i at omsætte den til virkelighed lokalt. Det sker ikke af sig selv," skriver de.
{{toplink}}
Ministerens svar
I modsætning til ældrerådene mener ældreministeren tilsyneladende, at det ikke får nogen betydning for ældrerådenes arbejde, hvis de mister den organisation, der rådgiver dem og er deres fælles talerør.
I flere skriftlige svar siger ældreministeren, at det er vigtigt, at man ikke blander de individuelle ældreråd sammen med Danske Ældreråds sekretariatsarbejde.
Hun tilføjer, at ”Ældrerådene er særdeles velfungerende og en del af de lokalpolitiske maskinrum. Oplægget ændrer således ikke på ældrerådenes repræsentation i landets 98 kommuner”.
Her er vi grundlæggende uenige med ældreministeren. Tingene kan ikke skilles ad.
Det har stor betydning for ældrerådenes mulighed for at løfte deres opgave lokalt, at de har en landsorganisation.
Ældrerådene fortjener støtte og sparing
Ældrerådene er en væsentlig lokaldemokratisk institution.
Og det er en styrke, at der i hver kommune findes et folkevalgt ældreråd, der rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om emner, der vedrører ældre.
Medlemmer af ældreråd er dybt engagerede ældre borgere, der brænder for at gøre en forskel i deres kommune.
De er folkevalgte, der arbejder frivilligt og ofte med komplicerede emner.
De har brug for og fortjener en organisation, hvor de kan hente viden, sparring og støtte – og som kan være deres fælles talerør.
Hvis ældreministeren virkelig ønsker at inddrage civilsamfundet, burde hun derfor styrke og ikke svække ældrerådene.
Derfor kan vi kun opfordre regeringen til at tage forslaget af bordet.
{{toplink}}
Pia Kjærsgaard: Er landets plejehjem klar, hvis krisen rammer ?
