Ulla Tørnæs udpeger formand for Oplysningspuljen

NAVNE: Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har udpeget Børnefondens administrerende direktør, Bolette Christensen, som ny formand for Udenrigsministeriets Oplysningspulje.

Administrerende direktør i Børnefonden Bolette Christensen er valgt som ny formand for Udenrigsministeriets Oplysningspulje. Hun er sammen med syv andre medlemmer udpeget af udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til at varetage arbejdet med Oplysningspuljens uddelinger.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

”Det glæder mig meget, at Bolette Christensen har påtaget sig formandskabet for Oplysningspuljen, og jeg ser frem til samarbejdet. Hun har en lang erfaring fra såvel den private sektor som fra civilsamfundsorganisationer og vil kunne bidrage med nytænkning af Oplysningspuljen,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs ifølge pressemeddelelsen.

Login